|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − | '''Egill Poulsen''' (23.8.1912 i København — 14.11.1980) uddannet elektriker og senere officiant i den danske hær. Kommandør og kommandant for SS-Ausbildungsbataillon Schalburg på Ringsted Kaserne fra 7. august 1944 til 7. maj 1945. Bataljonens navn blev senere ændret til SS-Vagtbataillon Sjælland.
| + | #REDIRECT [[Eigill Poulsen]] |
| − | | |
| − | Egill Poulsens mor var faster til min far og hun blev født i Sigersted Langemose. Egill Poulsens bedsteforældre boede i Sigersted Langemose under hele besættelsen. Han besøgte kun altid sine bedsteforældre i civiltøj.
| |
| − | | |
| − | == Deltagelsen i kampene på Østfronten ==
| |
| − | | |
| − | Ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 var en stor skuffelse for Egill Poulsen. Han var opfyldt af vrede over den måde, begivenhederne den 9. april havde fundet sted på. Han mente, at han som professionel uddannet soldat skulle have forsvaret sit Fædreland.
| |
| − | I juli 1941 meldte han sig til Frikorps Danmark for krigstid.
| |
| − | De frivillige i Frikorpset fik en længere militær uddannelse indtil foråret 1942, hvor de blev beordret til Østfronten.
| |
| − | Egill Poulsen deltog fra maj til august 1942 i de hårde kampe ved Illmen-søen – også kaldet Demjansk-kedlen, som var et stort sumpområde.
| |
| − | Næste gang han blev beordret i kamp var i Vinterkrigen ved Weliki Luki fra december 1942 til marts 1943.
| |
| − | Tredje gang kom Egill Poulsen til Kroatien i august 1943, hvor de skulle bekæmpe Titos partisaner. I oktober 1943 blev han opereret i maven og erklæret utjenstdygtig til fronttjeneste.
| |
| − | | |
| − | == Hjemsendt og militær tjeneste i Danmark ==
| |
| − | | |
| − | Efter hjemsendelsen til Danmark blev Egill Poulsen leder af en underofficerer-skole, der skulle oprettes på Høveltegård. Han ønskede forsat med at komme tilbage til Østfronten.
| |
| − | I august 1944 blev han af general Panche på Dagmarhus beordret til at overtage kommandoen af den nyoprettede SS-A-Bataljon Schalburg på Ringsted Kaserne. Bataljonens formål var at uddanne personel til fronttjeneste eller fortsætte ved Schalburgkorpset.
| |
| − | Bataljonen blev også beordret til: patruljetjeneste på landeveje, understøttelse for det tyske politi og bevogtning af jernbanestrækninger. Egill Poulsen var imod disse ordrer, men som militærmand fulgte han disse ordrer under protest.
| |
| − | I dagene op til befrielsesdatoen havde bataljonen befæstede Ringsted Kaserne med pigtråd, maskingevær og kanoner.
| |
| − | Modstandsbevægelsen havde samlet omkring 400 mand, som ønskede at få smidt disse Schalburgere ud af kasernen. Heldigvis blev disse kamphandlinger aldrig gennemført.
| |
| − | Den 7. maj 1945 kl. 14 overgav Egill Poulsen bataljonen og med dens 129 mand sig til ritmester Sonne. Det var efter to dages forhandlinger på Dampmøllen.
| |
| − | | |
| − | == Dømt som landsforræder ==
| |
| − | | |
| − | I Byretten i Ringsted fik Egill Poulsen en straf på 16 års fængsel. Anklagemyndigheden havde krævet dødsstraf.
| |
| − | I Landsretten blev dommen nedsat til 12 års fængsel og allerede i 1949 blev Egill Poulsen benådet af Fredrik den 9.
| |
| − | | |
| − | == Efterskrift ==
| |
| − | | |
| − | Han fik både Jernkorset af 2. grad og 1. grad for hans indsats på Østfronten.
| |
| − | Min far og hans bedstefar besøgte flere gange Egill Poulsen i Ringsted Arrest, imens han sat i arresten inden hans dom.
| |
| − | Imellem natten den 1. og 2. januar 1947 flygtede han sammen med en cellekammerat fra Ringsted Arrest. De blev dog allerede den 2. januar 1947 om aften anholdt i Tersløse by.
| |
| − | | |
| − | == Kilder ==
| |
| − | | |
| − | 1) Egill Poulsens efterladte skrifter, hvor han kort skriver sine erindringer. En væsentlig del indeholder tiden på Ringsted Kaserne.
| |
| − | | |
| − | 2) Min fars fortællinger.
| |
| − | | |
| − | 3) Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45 af Andreas Monrad Pedersen.
| |
| − | | |
| − | 4) Avisartikler i Folketidenden.
| |
