Forskel mellem versioner af "Frederik Vermehren"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "Johan Frederik Nikolai Vermehren er født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i en håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge om Frederik og hans andre søsken...")
 
Linje 1: Linje 1:
Johan Frederik Nikolai Vermehren er født d. 12. maj 1823 i Ringsted.
+
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted.
Han voksede op i en håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge om Frederik og hans andre søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Fredrik havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før at han som barn lærte kunsten [[Jørgen Roed]] at kende (som senere blev hans vejleder på akademiet), at han for alvor tog kunsten seriøst. Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø akademi. På Sorø akademi blev Frederik yderligere betaget af at male og tegne.  
+
Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kendeat han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøstsom (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne.  
Ægteparret Ingemann som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntret Frederik til at kunstakademiet. Han blev senere optaget på kunstakademiet og flyttede til købehavn. Frederik var ikke blandt Eckersbergs privatelever på kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg en skildring af en skomager. Billedet fangede N.L. Høyens opmærksomhed og fremhævede Frederiks maleri som at være uskyldigt på den måde han malede, og at ”figurtegningen også var påfaldende”. Høyen sagde at den måde som Frederik fremstillede en dagligdags scene på fra folkets tilværelse, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at stillidsen senere blev købt af kong Christian d. 8.  
+
B.S.Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse Kunstakademiet. Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til Købehavn. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.  
Året 1848 gjorde Frederik imidlertid en afbrydelse i hans maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Længere tillod dog ikke at lade ham blive i hæren begrund af hans helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier centralt for Frederiks malemotiver.  
+
Året 1848 gjorde FVermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver.  
I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden” i 1855, som samme år blev det både vist i København og i Paris. Frederik var takket være et større legat fra kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen sin i Paris og efter videre til Italien. Frederik tilbragte 2 år i Italien hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male folkets tilstedeværelse omkring i Danmark.  
+
I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden”. Maleriet blev udstillet i både København og Paris. Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelig mennesker rundt omkring i Danmark.  
Med endnu et legat begik Frederik sig igen på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøge gallerier og kigge på kunst. I denne tid malede Frederik mange kunstværker. han var især en dygtig portrætmaler hvilket også kunne ses i han malerier. Han sikkert sig selv som en af de ypperste portrætmalere i sin tid.  
+
Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier. Han sikerede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid.  
I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.
+
I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.
Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Hvorfra deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner henholdsvis læge og kontorchef.
+
Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.
Han døde 10 januar 1920 i København.
+
Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

Versionen fra 22. nov 2017, 20:09

Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren Jørgen Roed at kendeat han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøstsom (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S.Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet. Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til Købehavn. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8. Året 1848 gjorde FVermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden”. Maleriet blev udstillet i både København og Paris. Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelig mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier. Han sikerede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.