Forskel mellem versioner af "Brand og Redning"
Msoe (diskussion | bidrag) |
FCHL (diskussion | bidrag) |
||
(30 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Historien om Ringsted Brand & Redning går længere tilbage end det egentlige brandvæsen. Før 1856 havde man borgervæbning, som var underlagt Frederik Vs forordning af 1761 ”Brandvæsenet for købstæderne i Danmark”. | + | Historien om Ringsted Brand & Redning går længere tilbage end det egentlige brandvæsen. Før 1856 havde man borgervæbning, som var underlagt Frederik Vs forordning af 1761 ”Brandvæsenet for købstæderne i Danmark”, men i 1856 blev borgervæbningen underlagt Ringsted Brand- og Politikorps. |
− | + | ==Et officielt brandvæsen== | |
+ | Mandskabet i brandvæsenet byggede på ufrivillig frivillighed. Dvs., at alle mandlige borgere over 18 år kunne udtages til sprøjtemønstring. Der blev afholdt sprøjtemønstring på Torvet, hvor antallet af værnepligtige kunne nå 300. ''Stor alarm udsendt. Ringsted Brandvæsen 1905-2005''. Ringsted:Ringsted Brandvæsen. | ||
I 1874 trådte en ny lov i kraft, ”Lov om Brandvæsenet i Købstæderne”, som foranledigede mange købstæder til at fastansætte mandskab. I Ringsted var det dog først i 1887, under brandinspektør [[Laurits Ishøy]], at brandvæsenet blev besat med faste deltidsstillinger. | I 1874 trådte en ny lov i kraft, ”Lov om Brandvæsenet i Købstæderne”, som foranledigede mange købstæder til at fastansætte mandskab. I Ringsted var det dog først i 1887, under brandinspektør [[Laurits Ishøy]], at brandvæsenet blev besat med faste deltidsstillinger. | ||
− | Brandvæsenet | + | Brandvæsenet var under konstant kritik og i 1904 gennemgik det store forandringer. Det startede den 21. januar 1904, da [[Møllegården]] brændte. Det var endnu en fiasko i en lang række, da der næsten gik en time fra branden var opdaget, til en ordentlig vandforsyning var etableret, og slukning kunne påbegyndes. Allerede dagen efter blev brandvæsenet taget op til debat i [[Byråd|byrådet]], og efter endt behandling blev man enige om, at brandvæsenet måtte omorganiseres. |
− | + | Der skulle være faste brandfolk, der mødte ved melding om brand, og man skulle også have en fast brandinspektør. Den 1. januar 1905 blev der ansat en brandinspektør, og samtidig havde man samlet et brandkorps bestående af | |
− | Der skulle være faste brandfolk, der mødte ved melding om brand, og man skulle også have en fast brandinspektør. Den 1. januar 1905 blev der ansat en | + | 14 brandmænd. Man beholdt dog samtidig det frivillige beredskab, og sprøjtemønstringen blev først afskaffet i 1920. |
− | 14 brandmænd. Man | ||
I 1905 begyndte planlægningen af en ny [[Brandstation|brandstation]], og den 7. november 1907 stod det nye sprøjtehus færdigt på Køgevej 4. Herefter begyndte det at lysne for brandvæsenet - i 1907 satte mandskabet en aftenrekord ved kun at være 6 minutter om, efter alarmen var slået, at stille på et brandsted i [[Sct. Knudsgade]]. I 1922 kom der endog en automobilsprøjte til byen. I/S Ringsted Motorsprøjte var et fælleseje mellem 12 kommuner. | I 1905 begyndte planlægningen af en ny [[Brandstation|brandstation]], og den 7. november 1907 stod det nye sprøjtehus færdigt på Køgevej 4. Herefter begyndte det at lysne for brandvæsenet - i 1907 satte mandskabet en aftenrekord ved kun at være 6 minutter om, efter alarmen var slået, at stille på et brandsted i [[Sct. Knudsgade]]. I 1922 kom der endog en automobilsprøjte til byen. I/S Ringsted Motorsprøjte var et fælleseje mellem 12 kommuner. | ||
− | I 1931 fik Ringsted brandvæsen konkurrence, da [[Falck Redningskorps]] indtog en nybygget station på [[Vestervej | + | I 1931 fik Ringsted brandvæsen konkurrence, da [[Falck Redningskorps]] indtog en nybygget station på [[Vestervej]] 2, og kort efter gav [[byrådet]] tilbud om at overtage brandslukningen i byen. Brandslukningen fik de ikke, men de varetog bl.a. brandslukningen i Ringsteds nabokommuner. |
+ | ==1930 og frem== | ||
+ | Gennem de næste årtier blev der anskaffet flere motoriserede sprøjter, men pga. af Falcks tilstedeværelse i Ringsted blev slukningsområderne med mellemrum indskrænkede. I 1940 fik man telefonvagt på stationen, og der blev oprettet funktionærboliger. I 1968 vurderede Falck, at det ikke længere kunne betale sig at have et brandkorps i Ringsted, hvorefter Ringsted brandvæsens slukningsområde blev udvidet markant. | ||
− | Oplysningerne om Ringsted Brandvæsens historie er hentet fra: Jubilæumsskriftet fra 1980. | + | Ved kommunesammenlægningerne i 1970, blev det vedtaget, at nedlægge fællesejet af I/S Ringsted Motorsprøjte, som overgik til kommunalt eje. |
− | + | ||
+ | ==Kilder== | ||
+ | Oplysningerne om Ringsted Brandvæsens historie er primært hentet fra: Jubilæumsskriftet fra 1980. | ||
+ | |||
+ | <ref>P. Carlsen & S. Rislund (2004] | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | [[Kategori:Kommune & Politik]] |
Nuværende version fra 20. nov 2019, 14:49
Historien om Ringsted Brand & Redning går længere tilbage end det egentlige brandvæsen. Før 1856 havde man borgervæbning, som var underlagt Frederik Vs forordning af 1761 ”Brandvæsenet for købstæderne i Danmark”, men i 1856 blev borgervæbningen underlagt Ringsted Brand- og Politikorps.
Et officielt brandvæsen
Mandskabet i brandvæsenet byggede på ufrivillig frivillighed. Dvs., at alle mandlige borgere over 18 år kunne udtages til sprøjtemønstring. Der blev afholdt sprøjtemønstring på Torvet, hvor antallet af værnepligtige kunne nå 300. Stor alarm udsendt. Ringsted Brandvæsen 1905-2005. Ringsted:Ringsted Brandvæsen.
I 1874 trådte en ny lov i kraft, ”Lov om Brandvæsenet i Købstæderne”, som foranledigede mange købstæder til at fastansætte mandskab. I Ringsted var det dog først i 1887, under brandinspektør Laurits Ishøy, at brandvæsenet blev besat med faste deltidsstillinger.
Brandvæsenet var under konstant kritik og i 1904 gennemgik det store forandringer. Det startede den 21. januar 1904, da Møllegården brændte. Det var endnu en fiasko i en lang række, da der næsten gik en time fra branden var opdaget, til en ordentlig vandforsyning var etableret, og slukning kunne påbegyndes. Allerede dagen efter blev brandvæsenet taget op til debat i byrådet, og efter endt behandling blev man enige om, at brandvæsenet måtte omorganiseres.
Der skulle være faste brandfolk, der mødte ved melding om brand, og man skulle også have en fast brandinspektør. Den 1. januar 1905 blev der ansat en brandinspektør, og samtidig havde man samlet et brandkorps bestående af 14 brandmænd. Man beholdt dog samtidig det frivillige beredskab, og sprøjtemønstringen blev først afskaffet i 1920.
I 1905 begyndte planlægningen af en ny brandstation, og den 7. november 1907 stod det nye sprøjtehus færdigt på Køgevej 4. Herefter begyndte det at lysne for brandvæsenet - i 1907 satte mandskabet en aftenrekord ved kun at være 6 minutter om, efter alarmen var slået, at stille på et brandsted i Sct. Knudsgade. I 1922 kom der endog en automobilsprøjte til byen. I/S Ringsted Motorsprøjte var et fælleseje mellem 12 kommuner.
I 1931 fik Ringsted brandvæsen konkurrence, da Falck Redningskorps indtog en nybygget station på Vestervej 2, og kort efter gav byrådet tilbud om at overtage brandslukningen i byen. Brandslukningen fik de ikke, men de varetog bl.a. brandslukningen i Ringsteds nabokommuner.
1930 og frem
Gennem de næste årtier blev der anskaffet flere motoriserede sprøjter, men pga. af Falcks tilstedeværelse i Ringsted blev slukningsområderne med mellemrum indskrænkede. I 1940 fik man telefonvagt på stationen, og der blev oprettet funktionærboliger. I 1968 vurderede Falck, at det ikke længere kunne betale sig at have et brandkorps i Ringsted, hvorefter Ringsted brandvæsens slukningsområde blev udvidet markant.
Ved kommunesammenlægningerne i 1970, blev det vedtaget, at nedlægge fællesejet af I/S Ringsted Motorsprøjte, som overgik til kommunalt eje.
Kilder
Oplysningerne om Ringsted Brandvæsens historie er primært hentet fra: Jubilæumsskriftet fra 1980.
<ref>P. Carlsen & S. Rislund (2004]