|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − | Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted.
| + | |
| − | Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kendeat han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøstsom (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne.
| |
| − | B.S.Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet. Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til Købehavn. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.
| |
| − | Året 1848 gjorde FVermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver.
| |
| − | I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden”. Maleriet blev udstillet i både København og Paris. Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelig mennesker rundt omkring i Danmark.
| |
| − | Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier. Han sikerede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid.
| |
| − | I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.
| |
| − | Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.
| |
| − | Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.
| |
