Kildemarken - Versionshistorie

FCHL med 4. maj 2017, 08:33

2017-05-04T08:33:58Z

FCHL med 4. maj 2017, 08:32

2017-05-04T08:32:37Z

FCHL med 4. maj 2017, 08:31

2017-05-04T08:31:14Z

FCHL: Oprettede siden med "Marketingsstenen ved indkørslen Kildemarken I 1960-erne blev behovet for flere og nyere boliger større i hele Da..."

2017-05-04T08:31:00Z

Oprettede siden med "300px|thumb|right|Marketingsstenen ved indkørslen Kildemarken I 1960-erne blev behovet for flere og nyere boliger større i hele Da..."

Ny side

[[File:Markeringssten-Kildemarken.jpg|300px|thumb|right|Marketingsstenen ved indkørslen Kildemarken]]

I 1960-erne blev behovet for flere og nyere boliger større i hele Danmark, folk havde flere penge til rådighed og ikke mindst en drøm om eget hus. Mange flyttede ud af København, først til Roskilde området og senere længere ud bla. til [[Ringsted]].

Mod vest var Ringsted begrænset af åen og det særlige landskab der omkring, så valget faldt på en udvidelse mod øst, der var jorden [[Klosterjord]], ejet af Ringsted sogn og det var muligt at opkøbe den.

I december 1979 vedtog Ringsted Byråd en anlægsbevilling på 7.560.000,- kroner til byggemodning af [[Kildemarken]].

Januar 1980 vedtog byrådet en lokalplan for [[Kildebogården]]s jorder og gårdens udlænger blev revet ned.

Den 16.04.1982 blev det første spadestik taget til 1. etape, 293 lejligheder opført af [[Ringsted Almennyttige Boligselskab]], de stod indflytningsklar allerede i 1983.

I 1983 blev stuehuset til Kildebogården revet ned, det eneste der er tilbage nu, er den lille sø i det grønne område, det var engang gårdens mergelgrav.

I 1990 var hele [[Kildemarken]] fuldt udbygget.

==Kilder==
Grundejerforeningen Kildemarken 1987-2012, 25 års Jubilæumsskrift, som findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]] | [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I 1960-erne blev behovet for flere og nyere boliger større i hele Danmark, folk havde flere penge til rådighed og ikke mindst en drøm om eget hus. Mange flyttede ud af København, først til Roskilde området og senere længere ud bla. til [[Ringsted]].
-Mod vest var Ringsted begrænset af åen og det særlige landskab der omkring, så valget faldt på en udvidelse mod øst, der var jorden [[Klosterjord]], ejet af Ringsted sogn og det var muligt at opkøbe den.
+Mod vest var Ringsted begrænset af åen og det særlige landskab der omkring, så valget faldt på en udvidelse mod øst, der var jorden klosterjord, ejet af Ringsted sogn og det var muligt at opkøbe den.
 I december 1979 vedtog Ringsted Byråd en anlægsbevilling på 7.560.000,- kroner til byggemodning af Kildemarken.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Mod vest var Ringsted begrænset af åen og det særlige landskab der omkring, så valget faldt på en udvidelse mod øst, der var jorden [[Klosterjord]], ejet af Ringsted sogn og det var muligt at opkøbe den.
-I december 1979 vedtog Ringsted Byråd en anlægsbevilling på 7.560.000,- kroner til byggemodning af [[Kildemarken]].
+I december 1979 vedtog Ringsted Byråd en anlægsbevilling på 7.560.000,- kroner til byggemodning af Kildemarken.
 Januar 1980 vedtog byrådet en lokalplan for [[Kildebogården]]s jorder og gårdens udlænger blev revet ned.
@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 I 1983 blev stuehuset til Kildebogården revet ned, det eneste der er tilbage nu, er den lille sø i det grønne område, det var engang gårdens mergelgrav.
-I 1990 var hele [[Kildemarken]] fuldt udbygget.
+I 1990 var hele Kildemarken fuldt udbygget.
 ==Kilder==

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 ==Kilder==
 Grundejerforeningen Kildemarken 1987-2012, 25 års Jubilæumsskrift, som findes på Ringsted Arkiv.
 [[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]] | [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]