Nørregade

Fra Wiki - Ringstedhistorie
(Omdirigeret fra Nørregade 18-20)
Skift til: Navigation, Søgning

Nørregade er Ringsteds gamle nordlige indfaldsvej. Ved indkørsel til Ringsted skulle man passere et bomhus, hvor man betalte told for de varer, man bragte ind i byen.

Der er ikke mange af de gamle huse tilbage, idet nye, moderne bygninger er opført i stedet. Allerede i 1748-50 blev der med regeringens hjælp bygget nye huse i Nørregade, efter den store brand, der hærgede byen; ikke mindst Nørregade, som blev næsten totalt udslettet. De fleste af de huse er for længst bygget om og i de fleste tilfælde forsynet med en eller flere etager mere.

Som indfaldsvej mod Torvet har Nørregade altid været en gade med meget handelsliv. Her kunne man finde butikker og købmandsgårde. Bl.a. Agersteds Købmandsgård. I 1826 blev gaden forædlet med Hotel Postgården i Nørregade 2.

I 1990 stod Ringsted Centret færdigt i Nørregade 13

Nørregade har i 1990erne fået sin brolægning fornyet. I mange år var gaden asfalteret, men under asfalten ligger de gamle brosten fra 1863.

Nørregade 2

Her lå Freislebens Gård som senere blev revet ned. Herefter blev Hotel Postgården opført og som senere blev til kontor for Nordea Bank. Herefter flyttede Statsforvaltningen ind i bygningerne.

Nørregade 5

Tidligere var her bedemandsforretning som i 1980 blev til Kong Valdemars Pub.

Nørregade 12

Fra 1867 til 1972 havde Ringsted Apotek udsalg i bygningene.

Nørregade 13

Fra 1990 har Ringsted Centeret haft til huse her. Skiftede senere navn til Stakladen

Nørregade 18-20

Her lå Sct. Jørgensgård, et hospital for folk med spedalskhed.

Nørregade 20

Her lå først Agersteds Købmandsgård som senere blev til Agersted og Skou A/S.