Ringsted Wiki - Brugerbidrag [da]

Sten ved Havekolonien Virkelyst

2014-10-01T08:55:44Z

Søgaard:

D. 28-2 1947 blev den stiftende generalforsamling for havekolonien [[Virkelyst]], afholdt på [[Hotel Casino]]. Først d. 1-4 1947 faldt aftalen med Ringsted Byråd dog på plads.

Der blev stillet 10,83 td land til rådighed og man gik straks i gang med at rydde jorden, der blev i første omgang etableret 50 haver, mange af de første hækplanter der blev plantet i 1947 står der stadig.
I dag er der 274 haver i kolonien.

Haveforeningen ønskede sig et flag og en sten der markerede etableringen og d. 15-9 1951, en lørdag eftermiddag, kunne begge ting indvies.
Haveejerne havde samlet sammen til flaget og Murermester K. Thirstrup skænkede stenen som i dag står ved Fælleshuset.

== Kilder ==
Jubilæumsskrift, Virkelyst 1947-1997 50 år.

Dagbladet 14-9 1951, avisen findes på Ringsted arkiv

Vejkrucifiks på Holbækvej

2014-07-01T14:25:02Z

Søgaard:

[[Fil:Jesus_(vejkrusifiks).JPG|200px|thumb|right|Vejkrusifiks]]

Korset er en del af den gruppe på 3 katolske andagtssteder, der står på [[Holbækvejen]] fra [[Benløse]] til [[Ll. Svenstrup gods]], korset står i midten og fortæller om Kristus lidelse.

Korset er opsat d. 7-8 1921 og indviet af sognepræsten ved [[Sct. Knuds kirke]] i [[Ringsted]], giveren var en anonym kvinde og det er det første katolske vejkors i Danmark i mere end 400 år.

Krucifikset er 4 m høj og lavet af mørkt egetræ, figuren er fremstillet i Oberrammergau i Sydtyskland, som har en århundrede lang tradition for religiøse billedskærearbejder.
Selve korset er fremstillet i København.

Krucifikset blev genindviet i 1988 efter en restaurering, indvielsen blev foretaget af den Katolske præst Hans Esmark og den katolske menighed i Ringsted.

Se også [[Madonna]] ved Benløse og [[Jesus]] ved [[Ll. Svenstrup gods]] på Holbækvej.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Vejkrucifiks på Holbækvej

2014-07-01T14:24:37Z

Søgaard:

[[Fil:Jesus_(vejkrusifiks).JPG|200px|thumb|right|Vejkrusifiks]]

Korset er en del af den gruppe på 3 katolske andagtssteder, der står på [[Holbækvejen]] fra [[Benløse]] til [[Ll. Svenstrup gods]], korset står i midten og fortæller om Kristus lidelse.

Korset er opsat d. 7-8 1921 og indviet af sognepræsten ved [[Sct. Knuds kirke]] i [[Ringsted]], giveren var en anonym kvinde og det er det første katolske vejkors i Danmark i mere end 400 år.

Krucifikset er 4 m høj og lavet af mørkt egetræ, figuren er fremstillet i Oberrammergau i Sydtyskland, som har en århundrede lang tradition for religiøse billedskærearbejder.
Selve korset er fremstillet i København.

Krucifikset blev genindviet i 1988 efter en restaurering, indvielsen blev foretaget af den Katolske præst Hans Esmark og den katolske menighed i Ringsted.

Se også [[Madonna]] ved Benløse og [[Jesus]] ved [[Ll. Svenstrup gods på Holbækvej]].

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Granitskulptur ved Asgårdsskolen

2014-06-26T09:35:10Z

Søgaard:

Billedkunstneren Ulrich Rössing har skabt skulpturen til [[Asgårdsskolen]] i [[Benløse]] i 1979.
Han ønskede at skabe noget børnene kunne forstå og hans holdning er, at kunst skal opleves og bruges, og være en selvfølgelig del af hverdagen.

Stenen er fundet i en grusgrav i Vrangstrup og Ulrich Rössing har udsmykket den med figurer og symboler, der leder tanker hen på den Nordiske mytologi.
På et bånd der slynger sig hen over stenens bagside står der Asgårdsskolen 79.

Stenen ligger som en stor grutesten på sin sokkel, i en firkantet granitkumme, med tre vandtilløb. Den giver symbolsk udtryk for arbejdet for det daglige brød og de tre vandstrømme symbolisere det livsnødvendige vand.

Asgårdsskolen havde første bedt Vestsjællands Amt, om penge til udsmykningen af skolen, fordi den jo husede Amtets centerskole, men svaret var nej, og så besluttede Ringsted Byråd at betale de 120.000,- kr. Ved skolens indvielse i 1978 skænkede arkitekten og entreprenører yderligere 10.000,- til formålet.

D. 28-9 1979 blev grutestenen i overværelse af skolens elever, lærerne, repræsentanter fra byrådet, arkitektfirmaet Faboe Larsen og skoleudvalget, lagt på sin plads af entreprenørerne, og Ulrich Rössing overdrog den til skoleudvalget, der straks gav den videre til skolen.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet d. 23-3 1988

Dagbladet d. 29-9 1979, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

Fliseskulptur i Sjællandsgade

2014-06-26T09:32:39Z

Søgaard:

På byrådsmødet d. 18-9 1985 fremlagde Laur. Pedersen sagen om det kunstværk, som Teknik og Miljø og Kulturudvalget allerede havde sagt ja tak til at modtage.

Kunstværket var 6 fliser, på tilsammen 400 kg. som giveren Landsforeningen ”Aldrig mere krig” ønskede nedlagt et centralt sted i byen, gerne ved busstoppestedet ud for Nørregade 10.

Laur. Pedersen ønskede forslag til en placering på et mere neutralt sted. Han mente at det politiske budskab, ville få andre organisationer til også at forlange deres budskab, nedlagt i gaderne.
Flere placeringer, bl.a. i anlægget blev diskuteret og fliserne blev lagt til opbevaring på materialepladsen, indtil løsningen, i foråret 1986, hvor [[Sjællandsgade]] skulle renoveres, viste sig og fliserne blev lagt ud for Bentes kiosk.

Der er fem fliser med kæmpe store fodspor og en 6. flise med et gammelt citat:
I de store hæres fodspor
følger bestandig hungersnød.
Lao-Tse 580 f.kr.

“Aldrig mere krig” er en dansk afdeling, grundlagt 1926, af en verdensomspændende organisation, der arbejder på af afskaffe krig, den blev grundlagt af engelske militærnægtere fra 1. verdenskrig.
Foreningens arbejde efter 2. verdenskrig, førte til dannelsen af ”Mellemfolkeligt Samvirke”

I Vejle, Kolding og Aalborg findes tilsvarende skulpturer skænket af foreningen.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikel 30-5 1990 i Lokalbladet.

Dagbladet december 1998, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

Indespærret mod himlen

2014-06-26T09:29:55Z

Søgaard:

Billedhuggeren, maleren og grafikeren Jan Leth, som i en årrække boede i [[Ringsted]], har skabt denne 3 m høje bronze skulptur, oprindeligt som vartegn til [[Nørretorv]].

Den blev opstillet i Maj 1988, foran [[Hotel Scandic]] og [[Kongreshuset]], således at den var synlig fra alle indfaldsveje.

Figuren skal appellere til de forbipasserendes fantasi, som den står der i sit ophøjede, afgrænsede rum, støttet af de fire hjørnesøjler.
Den kan minde om fortidsuhyrernes sidste kamp eller en slange der skyder ud af sin hamp, kunstneren ønsker ikke at man lægger sig fast på en ide, men at den sætter noget i gang, hos tilskueren.
Den er skabt i Bronze efter en 2000 år gammel støbeteknik, hvor man først modellere skulpturen i voks og indkapsler den i et ildfast materiale. Siden smelter man så voksen væk, ved at fylde den flydende bronze i hulrummet, og bagefter bliver den ildfaste kappe slået af.

Formanden for [[Nørretorvsudvalget]] G. Møller Rasmussen lod skulpturen prøveopstille i 3 mdr.
Nørretorvsudvalget valgte derefter at flytte skulpturen hen foran [[Ringsted Galleriet]], da de handlende på Nørretorv ikke var begejstret for den. De kaldte den en ”javert” og den stod også i vejen for fragtmændene, og andre biler der skulle til Teater- og Kongrescentert.

På byrådsmødet d. 12-6 1989 besluttede byrådet så at den skulle tilbage, fordi Nørretorvsudvalget ikke bare kunne flytte den, når den nu var købt til Nørretorv, uden at spørge byrådet.

Hele affæren med skulpturen, der var købt til nogen der ikke ville have den, og nu skulle tages fra nogen der gerne ville have den, kostede kommunen 100.000,- kr.
På Byrådsmødet d. 23-10 1989 besluttede byrådet dog at skulpturen kunne blive stående foran Ringsted Galleriet, og den fik ved samme lejlighed navnet ”Symfoni”.

Den er nu placeret på plænen foran [[Sct. Bendts kirke]].

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 31-1 1990

Dagbladet Maj 1988 og 13-6 1989, aviserne findes i Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Postrytteren i Tinggade

2014-06-26T09:09:26Z

Søgaard:

Adressen Tinggade 20 er [[Ringsted]]s forhenværende [[postkontor]]. Jan. 2014 flyttede ekspeditionen til [[Ringstedstedet]].
Postrytteren på væggen sidder der dog stadig.

Han er skabt af Billedhuggeren Johannes Bjerg i 1938 og støbt på Bronzestøber Lauritz Rasmussens værksted.
Figuren findes i to varianter, den vi ser her, som kan ses fra begge sider, og er den mest anvendte øst for Storebælt. En smallere model, til opsætning mod en væg, bruges mest vest for Storebælt.

Figuren blev fremstillet i 26 eks. Engang i 1980-erne løb Post- og Telegrafvæsenet tør for figurer, så blev Ringsteds postrytter sendt til København, hvor den blev kopieret til 10 figurer mere.
Daværende Postmester Sandbjerg opmålte skulpturen, inden afrejsen, han ville være sikker på at få den oprindelige tilbage igen.

Den sidst opsatte Postrytter blev i 1988 anbragt på en granitsøjle, lige inden for indgangen på Sorø posthus, her kan den studeres i øjenhøjde.

Johannes Bjerg er i Ringsted også kendt som skaberen af [[Valdemarstatuen]] på [[Torvet]] og reliefet på mindestenen over [[Ole Hansen}} i [[Sct. Bendtsgade]].
Johannes Bjerg var svigersøn til den daværende generalpostdirektør og havde sin gang på Postmuseet, han fik ideen til Postrytteren fra et kontorskilt, brugt i hertugdømmerne på Christian d. 7. tid.

==Kilder==
Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet, som findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindetavlen i Mindelunden

2014-06-26T09:01:53Z

Søgaard:

Den 17. Maj 1945, kun 12 dage efter 2. verdenskrigs afslutning, kunne man i [[Folketidende]] læse en opfordring fra ”Fri ungdom” til byens borgere om at yde et bidrag, så der kunne rejses et mindesmærke for krigens afslutning i [[Ringsted]].
Bankdirektør [[Valdorf-Hansen]] blev indsamlingens kasserer.

Arkitekt [[Steen Ejler Rasmussen]], som også havde tegnet det nye Rådhus, planlagde udformningen, sammen med havearkitekt C. Th. Sørensen.
Litteratur Professor [[Vilhelm Andersen]] forfattede teksten.
Chr. Svenstrups Stenhuggeri indhuggede teksten i de store ølandske kalksten.

Afsløringen fandt sted på årsdagen for befrielsen d. 5. Maj 1946.
Efter en tåget formiddag, brød solen igennem, da festlighederne skulle begynde og kl. 15 tog ungdomskorpsene med deres faner opstilling langs [[Jyllandsgade]] og militæret stod langs [[Sjællandsgade]]. Mindestenen var dækket med et stort Dannebrogsflag og soldater stod æresvagt.

Flere tusinde mennesker strømmede til, ungdomskorpsene plantede deres faner foran stenen og fra Falcks katastrofevogn, som var placeret oven over stenen, bød Borgmester [[ Niels Valdemar Christiansen]] velkommen og derefter sang man ”Fædrene land”.

Forh. Minister Frode Jacobsen holdt afsløringstalen og stenen blev under ledelse af Borgmester Christiansen, afsløret af 4 blonde piger, klædt i hvidt, mens militæret præsenterede gevær og man sang ”Kong Christian”
[[Per Winther]] talte på [[”Fri ungdoms”]] vegne og takkede alle der havde været med til at gøre dette mindesmærke muligt.
Man sluttede med at synge ”Der er et yndigt land” derefter blev der lagt blomster og kranse ved stenen.

Mindetavlen er gravet ind i skrænten, og blev omgivet af 360 egetræer, de sidste 3 linier på stenen blev først indhugget af stenhuggersvend H. Groth-Hansen efter afsløringen.

==Kilder==
Ringsted Folketidende 4. og 6. maj 1946, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindetavlen i Mindelunden

2014-06-26T08:58:26Z

Søgaard:

Den 17. Maj 1945, kun 12 dage efter 2. verdenskrigs afslutning, kunne man i [[Folketidende]] læse en opfordring fra ”Fri ungdom” til byens borgere om at yde et bidrag, så der kunne rejses et mindesmærke for krigens afslutning i [[Ringsted]].
Bankdirektør [[Valdorf-Hansen]] blev indsamlingens kasserer.

Arkitekt [[Steen Ejler Rasmussen]], som også havde tegnet det nye Rådhus, planlagde udformningen, sammen med havearkitekt C. Th. Sørensen.
Litteratur Professor [[Vilhelm Andersen]] forfattede teksten.
Chr. Svenstrups Stenhuggeri indhuggede teksten i de store ølandske kalksten.

Afsløringen fandt sted på årsdagen for befrielsen d. 5. Maj 1946.
Efter en tåget formiddag, brød solen igennem, da festlighederne skulle begynde og kl. 15 tog ungdomskorpsene med deres faner opstilling langs Jyllandsgade og militæret stod langs Sjællandsgade. Mindestenen var dækket med et stort Dannebrogsflag og soldater stod æresvagt.

Flere tusinde mennesker strømmede til, ungdomskorpsene plantede deres faner foran stenen og fra Falcks katastrofevogn, som var placeret oven over stenen, bød Borgmester [[ Niels Valdemar Christiansen]] velkommen og derefter sang man ”Fædrene land”.

Forh. Minister Frode Jacobsen holdt afsløringstalen og stenen blev under ledelse af Borgmester Christiansen, afsløret af 4 blondepiger, klædt i hvidt, mens militæret præsenterede gevær og man sang ”Kong Christian”
Per Winther talte på [[”Fri ungdoms”]] vegne og takkede alle der havde været med til at gøre dette mindesmærke muligt.
Man sluttede med at synge ”Der er et yndigt land” derefter blev der lagt blomster og kranse ved stenen.

Mindetavlen er gravet ind i skrænten, og blev omgivet af 360 egetræer, de sidste 3 linier på stenen blev først indhugget af stenhuggersvend H. Groth-Hansen efter afsløringen.

==Kilder==
Ringsted Folketidende 4. og 6. maj 1946, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Ringsted Vandværk 125 år

2014-06-26T08:51:39Z

Søgaard:

Stenen blev fundet i 1950-erne, da man gravede ud til en ny rentvandsbeholder, og man valgte at sætte den ved indkørslen til vandværket, som et minde, om den første vandværksdrift ved [[Havemølle]] i 1885.

Stenhuggerarbejdet blev udført af Svenstrups Stenhuggeri.

Inden 1885, hvor man opførte vandværket ved Havemølle, havde beboerne hentet vand fra de offentlige brønde på [[Lilletorv]], ved Rådhuset og fra forskellige private brønde.

Kvaliteten af disse brønde var ikke god, der fandtes dyrehår, -knogler, alger og andre uhumskheder i dem.
Bystyret diskuterede i 30 år, før man endelig besluttede af opføre vandforsyningen ved Havemølle.

Det første vandværk havde dampdrevne vandpumper og leverede fra overfladevandet i åen, som også byens kloak løb ud i, og man gik derfor over til at skaffe vand fra boringer.

Vandværket er udvidet flere gange og i 1985 byggede man de nye bygninger.

Stenen står som et monument for en meget vigtig begivenhed i Ringsteds historie.

==Kilder==
Jacob Zeuthens materiale i Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

KFUKs landslejr ved Eskildstrup Gods.

2014-06-26T08:47:39Z

Søgaard:

KFUK-spejderne (Kristelig forening for unge kvinder) holdt i 1952 deres landslejr ved [[Eskildstrup Gods]].
På lejrens område ligger en kæmpehøj og landslejrens tema blev derfor oldtiden og vore forfædres levevis.

Lejren havde 8000 deltagere.

Tæt ved godsets indkørsel, lod [[forpagter Krarup]] en tekst indhugge i en flad sten i gærdet, til minde om lejren.
Fordi lejrens tema var historisk, lod han skrive med runer: Dag er oppe, dåd os vinker.

Det var 1. gang KFUK holdt deres landslejr i Ringsted Kommune, anden gang blev i 1982 på [[Englerup Mølle]], men der er ikke rejst nogen sten.

==Kilder==
Jacob Zeuthens materiale i arkivet.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Skulpturen ved Nordruphallen.

2014-06-26T08:46:08Z

Søgaard:

Skulpturen ved [[Nordruphallen]] er opsat i forbindelse med idrætshallens opførelse, den forestiller ikke noget, men udtrykker gennem sin form forskellige idrætsaktiviteter.

Skulpturen er skabt i 1984-85 af den lokale billedhuggeren Lily Troelsø Borring fra [[Ørslev]].

Afsløringen fandt sted d. 11-8 1985, det var formanden for skoleudvalget Kurt Mogensen og skolens pedel Flemming Jensen der fjernede det hvide klæde fra skulpturen.

Intet byggeri i Kommunen er afsluttet uden kunstnerisk udsmykning, sagde Kurt Mogensen, en procentdel af anlægsudgifterne skal altid bruges til kultur.

Brugerne af hallen havde selv bestemt, at de ville have en udendørs skulptur. Kunstneren udtrykte ved afsløringen ønske om, at børnene vil bruge den til at kravle rundt på.

Lily Troelsø Borring er uddannet på Kunstakademiet og har bla. også lavet en stenskulptur til sygehuset i Holbæk.
Skulpturen i [[Nordrup]] er lavet af blå Rønnegranit, som gennem forskellige overfladebehandlinger fremtræder blank, ru, lys eller mørk.

Skulpturen kostede kr. 50.000,- den vejer i alt ca. 2 ton og er 1.5 m høj.

==Kilder==
Dagbladet 12-8 1985, som findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Kongsgårdsstenen i Haraldsted

2014-06-25T15:06:40Z

Søgaard:

Stenen er en af flere sten, som Statsråd [[Thor Lange]] fik rejst, ved historiske steder rundt om i landet. Han betalte stenene selv og denne her er rejst på initiativ af lærer H.P. Larsen.
Stenhugger Hagenberg, Ringsted, mejslede indskriften.

Stenen markere hvor [[Kongsgården]] lå, der er desværre intet tilbage af den
.
Stenen blev i al stilhed afsløret i okt. 1912. Der var kræfter i gang for at planlægge en stor festlighed, med taler osv., men ingen ting lykkedes og til sidst var det for sent på året, så opgav man projektet.

Kongsgården i [[Haraldsted]] blev opført i 1621 af Chr. IV til brug for hans overnatning og forplejning på hans rejser rundt i landet, det blev flittigt brugt af kongefamilien.
Huset var 11 fag langt og havde to skorstene.

I historien kan der findes spor af en Kongsgård allerede i 1100-tallet, ved det middelalderlige vejanlæg.
[[Den gamle kongevej]] fra Lejre til Korsør gik her forbi.

Det er også Thor Lange der har rejst korset ved [[Knud Lavard]]s mordsted, i skovkanten, tæt på Knud Lavards kapel i Haraldsted.

==Kilder==
Ringsted Folketidende 5-10 1912, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Kongsgårdsstenen i Haraldsted

2014-06-25T15:06:10Z

Søgaard:

Stenen er en af flere sten, som Statsråd [[Thor Lange]] fik rejst, ved historiske steder rundt om i landet. Han betalte stenene selv og denne her er rejst på initiativ af lærer H.P. Larsen.
Stenhugger Hagenberg, Ringsted, mejslede indskriften.

Stenen markere hvor [[Kongsgården]] lå, der er desværre intet tilbage af den
.
Stenen blev i al stilhed afsløret i okt. 1912. Der var kræfter i gang for at planlægge en stor festlighed, med taler osv., men ingen ting lykkedes og til sidst var det for sent på året, så opgav man projektet.

Kongsgården i [[Haraldsted]] blev opført i 1621 af Chr. IV til brug for hans overnatning og forplejning på hans rejser rundt i landet, det blev flittigt brugt af kongefamilien.
Huset var 11 fag langt og havde to skorstene.

I historien kan der findes spor af en Kongsgård allerede i 1100-tallet, ved det middelalderlige vejanlæg.
[[Den gamle kongevej]] fra [[Lejre]] til [[Korsør]] gik her forbi.

Det er også Thor Lange der har rejst korset ved [[Knud Lavard]]s mordsted, i skovkanten, tæt på Knud Lavards kapel i Haraldsted.

==Kilder==
Ringsted Folketidende 5-10 1912, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Tingstenene på Ringsted Torv

2014-06-25T15:03:52Z

Søgaard:

De tre sten anses for at have været Sjællandsfarers samlingssted allerede i slutningen af jernalderen.
Hovedfunktionen med møderne var at opnå enighed om fælles retspleje, fælles gudedyrkelse og valget af en fælles konge.

Den folkelige tradition udpeger dem som de historiske tingsten, omtalt blandt andet af Saxo, som flere gange beskriver hændelser der er foregået ude på "Tinge" altså uden for byen, [[Ringsted]] centrum var dengang "[[Lilletorv]]" i [[Sct. Hansgade]].
Den sidste kongehyldning på "Tinget" fandt sted d. 8-7 1584 hvor Frederik d. II søn Chr. IV modtog stændernes troskabsed.

Andre mener det bare er "[[Torvesten]]" hvor de handlende anbragte deres varer, den funktion kan nogle Ringstedere huske de har haft, men derfor kan de jo godt i tidernes morgen være opstillet til andet formål.

På veststenen er der 12 skålformede huller, deres oprindelse eller funktion kendes ikke.
På midterstenens glatte overflade er der indhugget et [[Tavlespil]], som ligner vore dages [[Møllespil]], Overleveringen fortæller at det er indhugget af fjendtlige soldater der var indkvarteret i byen, her har vi både Svenskere 1658-60, englændere 1807 og spanioler 1808 at vælge imellem.
Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist Nord-Syd.
Øststenen har et prægtigt farvespil, der er to lange svage spor i den, måske skurrestriber eller slibemærker.
De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

==Kilder==
Sorø Amts Årbog 1960 artikel af A. Strange Nielsen. Sjællands Landsting, som findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Grundejerforeningen Kildemarken

2014-06-25T15:01:47Z

Søgaard:

Det var et krav fra [[Ringsted]] Kommune, at der kun skulle stiftes en Grundejerforening, hvor alle beboere var samlet, uanset om man var lejer, ejer eller andelshaver.
Denne forening blev først endelig startet op d. 7-5 1987. Den stiftende generalforsamling havde trukket ud i nogle år, fordi det var vanskeligt at lave vedtægter der tilgodeså alles interesser, enten man var lejer eller ejer.

Ved Foreningens 25 års jubilæum d. 7-5 2012 blev der afsløret en skulptur ved Kildemarkens fælleshus, den skal med sine 3 forskellige sten i en samlet gruppe, symbolisere de tre interessegrupper: ejere, lejere og andelshavere som foreningen også i dag består af.

==Kilder==
Grundejerforeningen Kildemarken 1987-2012, 25 års Jubilæumsskrift.

Ringsted Dagblad 8-5 2012, kilderne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Vandkunsten ved Heimdal

2014-06-25T14:58:31Z

Søgaard:

== VANDKUNST VED HEIMDAL ==

Da [[børnehaven Heimdal]] i 1982 stod færdig, var der kun kr. 17.000,- afsat til det kunst, som personalet ønskede sig så meget.
De ville gerne have noget som børnene både kunne lære af og have glæde af, f.eks. noget med vandets kræfter.
Institutionsleder Jan Henriksen henvendte sig derfor til billedkunstneren [[Ulrich Rössing]], som udtænkte figurens udformning og funktion.

17.000,- kr. rækker ikke langt, men ved et samarbejde mellem projektleder Jakup Heinesen fra Ungdomsinformationen og kunstneren lykkedes det alligevel at skabe vandkunsten.
12 unge fra Ungdomsinformationen var i et halv år beskæftiget med opførelsen, og de fik lært mange teknikker, forskalling, støbning, murer- og tømrerarbejde.

Resultatet blev som man havde ønsket, et sted hvor børnene kunne lege og eksperimentere med vandet.

Selve figuren er opbygget i tre niveauer i beton og ovenover svæver en stor sten i et metalskjold, hvor vandet kan spejle sig.
Ved et tryk på en knap, løber vandet ned over stenen og videre ned i de tre bassiner og danner undervejs små vandfald.
Ved siderne i bassinerne er der lavet små pladser med mulighed for at bygge havneanlæg og broer.

Ved indvielsen d. 25-11 1982 skinnede solen desværre ikke og det var bidende koldt, men alle var stolte over at opgaven var lykkedes og børnene søsatte små skibe med Dannebrogsflag.

== Kilder ==
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 2-3 1987.

Dagbladet d. 28-11 1982, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

Keramiksøjler ved Knud Lavardcentret

2014-06-25T14:57:17Z

Søgaard:

== Keramiksøjler ved Knud Lavard centret ==

De tre kunstneriske søjler ved indgangen til [[Knud Lavardcentret]] er skabt af keramikerparret Birgitte og Hans Börjeson fra Fulby ved Sorø.

Søjlerne blev afsløret ved centrets indvielse d. 11-4 2006 af beboer og næstformand for bruger-og pårørenderådet Kaj Larsen.

De to sorte søjler er det bærende element, de er vigtige og symbolisere de mange på centret der daglig ”bærer” det, ved deres arbejde og så er der den grønne søjle, der vokser og bliver fri.

Kunstnerparret var taknemmelige over at være med fra starten af byggeriet, derved har de kunnet indbygge kunsten i helheden, alt for ofte kommer planlægningen af udsmykningen først, når byggeriet er færdigt.

Borgmesteren sagde bl.a. i sin tale ved indvielsen, at haven ikke kun er til beboerne af plejecentret, men er en offentlig have, som alle kan have glæde af og beboerne har glæde af at andre er i haven, og dermed understreges det, at et moderne plejecenter ikke er en lukket institution, men et åbent miljø, der er en del af det omgivende samfund.

I haven bag søjlerne, kan man i bassinet se [[Åkanden]] skabt af [[Gerda Dragsdal]] i 1984 til [[Gardistens grav]] i [[Nørregade]].

== Kilder ==
Dagbladet 11. og 12. April 2006, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

Åkanden

2014-06-25T14:55:39Z

Søgaard:

==='''Åkanden i Knud Lavardcentrets have.'''===

I 1982 bad udvalget for Teknik og Miljø [[Gerda Dragsdahl]] om at skabe en vandkunst til det eksisterende bassin på anlægget i [[Nørregade]].
Figuren skulle være en erstatning for [[Faun med fisken]], som før stod på stedet, men blev ødelagt ved hærværk i 1981.

Den orientalske form på bassinet med de fire spidser og buer, inspirerede Gerda Dragsdahl til blomstens udformning og med dens to gange fire blade, passer den fint til kummen.

Ved prøveopstillingen viste det sig at den var smukkest, når vandet bare flød ud over bladene. Så kunne man også undgå de sprøjtende dysser, som kunne være et problem for de forbipasserende, som risikerede at blive våde i blæsevejr.

Blomsten er udført i bronze af bronzestøber Jan Olsen, [[Vipperød]] og den blev afsløret d. 31-8 1984.
I [[Lokalbladet]] skrev journalisten, at det havde været et langvarigt projekt, men at resultatet var blevet en fryd for øjet.

Folk havde åbenbart opfattet vandkunsten, som brugskunst, for allerede d. 30-10 1984, måtte den tages ned og bringes tilbage til bronzestøberen, der forstærkede dens blade, de var revnet, fordi folk havde hoppet på dem.

Ved Torvets renovering blev
Åkanden taget ned og gemt væk, først i 2006, kom den igen frem, og står nu smukt i bassinet i haven ved [[Knud Lavardcentret]].

==Kilder==
Dagbladet 2. Juni 1984, Dagbladet 1-9 1984,
Ringsted Avisen 1-9 1984, Lokalbladet 5-9 1984.
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 1987, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen på Kasernegrunden

2014-06-25T14:51:39Z

Søgaard:

[[Fil:Genforeningsstenen_på_Kasernen.JPG|200px|thumb|right|Genforeningsstenen på Kasernen]]

[[Fil:Genforeningssten_kaserne_2.JPG|200px|thumb|right|Genforeningsstenen på Kasernen 2]]

Stenen stammer fra [[Magleholm]] ved [[Rosengården]] i [[Kværkeby]] og er skænket af Godsejeren som ellers havde tænkt sig den som hans gravsten.
Den blev afsløret i 1920.

Mindesmærket består af en hovedsten og to sidesten, den ene med indskrift.
Stenen står ved kasernen, bag Teglovnsvej 25.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.

D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934

Genforeningsstenen i Benløse

2014-06-25T14:49:58Z

Søgaard:

Det var sandsynligvis Pastor Lind og lærer Sørensen i [[Benløse]] der tog initiativ til grundlovsstenen. Sognepræst Johs. Lind stammede fra Koldingegnen og kendte til problemerne i grænselandet.

Arbejdet og tilvirkningen af stenen er lavet af Sten- og billedhugger G.V.K. Lundstrøm, [[Benløse Runding]].

Stenen blev afsløret d. 10-7 1920 af [[Pastor Lind]] og i overværelse af et par hundrede mennesker.
Der indledes med en gudstjeneste og på ”Genforeningspladsen” talte pastor Lind om Sønderjyllands genvundne frihed.
Man plantede en Lind, den blev på det tidspunkt ofte omtalt som det ”Sønderjydske træ – frihedens træ, desuden var den et ofte anvendt [[bystævne]] træ og man havde indrettet pladsen med en stenkreds, som et gammelt bystævne.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.

D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilde==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet.

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934, kilderne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen i Haraldsted.

2014-06-25T14:44:32Z

Søgaard:

[[Fil:Allindemagle.jpg|200px|thumb|right|Genforeningsstenen i Allindemagle, lærer Richard Andersen]]
Stenen blev oprindeligt rejst ved [[Allindemagle]] forskole, hvor lærer Richard Andersen, inddragede eleverne i projektet.

Stenen lå næsten begravet i jorden tæt ved skolen, men lærer og elever gravede den fri og fik den slæbt til skolens legeplads, hvor de også lavede et lille anlæg.
Stenen blev afsløret d. 9-7 1920 af lærer Richard Andersen, med deltagelse af eleverne og deres forældre.

Allindemagle skole blev nedlagt i 1966 og solgt i 1968, og den nye ejer ønskede ikke at have stenen liggende i sin have. Stenen blev derfor flyttet til sin nuværende plads ved opkørslen til kirkens sydport, ved ejendommen Haraldstedvej 89-91.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen. Denne begivenhed blev fejret over hele landet.

D. 10. juli red Chr. d. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 28-1 1987

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934, kilderne findes i Ringsted Arkiv.
[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Vandkunst ved Premier Outlet

2014-06-25T14:41:56Z

Søgaard:

=Kunst ved Premier Outlet=

Den udendørs kunstudsmykning ved [[Outletcentret]] er tegnet af Arkitektfirmaet Egebjerg By og Landskab.

Hanne Egebjerg har designet flisebelægningen omkring vandkunsten som en stor stregkode, den er inspireret af en rigtig stregkode på et bestemt produkt, men hvilket produkt vil hun ikke fortælle.

Vandkunsten og skulpturen er skabt af hendes mand Poul Bækhøj.

De valgte en vandkunst fordi vand altid har en vis tiltrækningskraft på børn, og det hele er tænkt som en alternativ legeplads, så børnene må gerne klatre rundt på det og spejle sig i vandet.

Kunstudsmykningen stod færdig, da Outletcentret åbnede i Marts 2008.

= Kilde =

Dagbladet d. 7-3 2008, avisen findes på Ringsted Arkiv.

Stenskulptur ved Ringsted Teater og Kongrescenter

2014-06-25T14:41:14Z

Søgaard:

=Stenskulptur på Nørretorv ved Kongrescentret=

Skulpturen af Bjørn Poulsen blev opstillet d. 8-8 2001 som et af værkerne i Ringsted Kommunes Skulpturudstilling: Ordløs samtale i det offentlige rum.

Kunstneren oplyser at den efterfølgende blev købt af en privat Fond og fik lov at blive stående foran [[Ringsted Teater og Kongrescenter}}.

Skulpturen er skabt under kunstnerens ophold i Sverige 1993-94.

Det er en abstrakt figur, uden titel, men kompositionen består af 2 strukturer, der er fældet ind i hinanden eller er stødt sammen.
Strukturerne består af en serie former, cylindre, firkantede blokke, konkave og konvekse buer, som alle ligger vinkelret, men støder skråt ind i hinanden, derved skaber de en kompleks komposition, som et spil mellem balance og dynamik.
Skulpturen er spækket med associationer, er det f.eks. to asfalttromler eller trucks der er støt sammen ?

= Kilde =

Dagbladet 7-8 2001 og kunstnerens beskrivelse i en mail, som findes på Ringsted Arkiv.

Vildtbanepæle

2014-06-25T14:40:29Z

Søgaard:

=Vildtbanepæle=

Kongen havde i 1500-tallet sine egne jagtmarker, hvor kun han måtte jage, og sammen med adelen havde han vildtbanerne, men ved at opkøbe gårde og jord i dem, fik kongen til sidst eneret på alt jagten og de Kongelige Vildtbaner blev en realitet, og fra 1688 udstedte kongen en ordre om at vildtbanerne skulle indhegnes.

I 1762 leverede stenhugger Niels Mikkelsen fra Horsens 33 stk. vildtbanepæle af sten til Sorø Amt, vildtbanepælene havde indtil da været af egetræ, men de rådnede væk og bønderne stjal dem til bygningstømmer.

Vildtbanepælene afgrænsede kongens vildtbaner og der var strenge straffe for at jage på hans områder, de kongelige husholdninger skulle bruge meget vildt og det der kunne sælges, gav en ikke ringe indtægt.
Menigmand kunne blive brændemærket eller få øjnene stukket ud og endda i gentagende tilfælde dømt fra livet, Adelsmændene slap som regel med en bødestraf.

De høje pæle var ca. 1,80 m og de stod med en afstand, så man kunne se den næste i rækken, imellem dem var der sat mindre pæle.

Det var ikke [[Ringsted]], men en del af Sorø Amt der var vildtbane og de tre sten der i dag står i skellet mellem [[Sigersted]] og Fjenneslev Sogne, (på herredsgrænsen), er altså en markering af den østligste grænse af vildtbanen, som gik fra [[Susåen]] til [[Gyrstinge sø]].

Pæl nr. 38 står ved Sigersted Huse, et godt stykke inde på marken mod syd, hvor den gamle hovedfærdselsåre dengang gik.

Pæl nr. 33 står i gærdet mellem Oldengården (Fjenneslev) og [[Hellekærgården]] (Sigersted) den var i mange år ”væk” indtil Helge Jensen, Alsted, i 1995 igen fik den opsporet, den var bare blevet overgroet af krat, disse to pæle står på privat grund.

Men pæl nr. 28 som står ved Alsted Mølle, kan man komme tæt på, den står i vejkanten, lige over for møllen.
Den er sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige plads, idet skriften på den, nu vender mod øst, oprindeligt vendte pælene skriften ind mod vildtbanen, som i dette tilfælde ligger bag stenen.

= Kilder =

Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet 1987
Sorø Amts årbog 1993, artikel af Ulrich Holstein-Holsteinborg.
Sorø Amts årbog 1996, artikel af Helge Jensen, kilderne findes på Ringsted arkiv.

Amtsvejpæle

2014-06-25T14:39:40Z

Søgaard:

=Amtsvejpæle=

Amtsvejpælene er opsat i 1791 for at markere [[Ringsted Amts]] grænser.
Ringsted Amt bestod fra 1660 til 1798.

[[Ringsted klosters]] len blev i 1660 til Ringsted Amt, som bestod af sognene i det gamle [[Ringsted Herred]], det var enevældens indførelse, der medførte en revidering af landets administrative grænser.

Årstallet på pælene er sandsynligvis det år de er opsat, nemlig i 1791 hvor man var i gang med færdiggørelsen af den nye hovedvej fra København til Korsør.

I Ringsted Kommune er der to pæle, en på [[Sorøvej]] ved [[Sigersted Huse]] og en på [[Roskildevej]] ved [[Vasemader Bro]].

= Kilde =

Artikel af Jakob Zeuthen i Lokalbladet Marts 1987, artiklen findes på Ringsted Arkiv.

Genforeningsstenen i Mulstrup

2014-06-25T14:37:57Z

Søgaard:

Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres genforeningssten ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet.

Stenen er fundet på [[Pilebjergård]]s marker og skænket af ejeren Fr. Sørensen, som også egenhændigt huggede teksten.
Stenen blev rejst på et jordlod ved gadekæret, skænket af [[Lillevangsgården]]s ejer, Chr. Nielsen.

Pladsen var indhegnet og i en del år vedligeholdt beboerne stedet. Sidst i 1960’erne ebbede interessen ud og man besluttede at flytte stenen til hjørnet af Nordrupvej og Haslevvej.
Tilbage ved gadekærets vestre bred står stadig den eg, som lærer Clausen plantede ved stenen, da den blev afsløret i 1920.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.

D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 13-1 1988

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934, kilderne finders på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen i Vigersted

2014-06-25T14:35:03Z

Søgaard:

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.

D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

Genforeningsstenen i [[Vigersted]] er en 2 m høj, rød-hvidkornet granitsten, der er fundet i [[Humleore skoven]], den blev rejst i efteråret 1921 af daværende præst i Vigersted [[G.G. Krog-Meyer]], som også forfattede teksten.
Hvor de fleste andre genforeningssten udtrykker glæde, har Pastor Krog-Meyer bevidst skrevet Nordslesvig på stenen, for at minde om at det kun var en del af Sønderjylland vi fik tilbage.

Stenen står ved præstegården, ud for Vigersted Bygade 33, den gamle møddingplads til præstegården blev ryddet for stenbro og planeret, og der blev anlagt et lille hyggeligt anlæg omkring stenen, som Krog-Meyer selv passede.
Det viste sig senere, efter stenen var rejst og der var plantet 200 løvtræer, omkring den, at jorden slet ikke hørte til præstegården, men var gammel gadejord.

Da Krog-Meyer gik på pension i 1924 blev sten og anlæg overdraget til Ringsted Kommune.

==Kilder==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 20-1 1988.

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934, kilderne findes i Ringsted arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen i Vigersted

2014-06-25T14:33:42Z

Søgaard:

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.

D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

Genforeningsstenen i [[Vigersted]] er en 2 m høj, rød-hvidkornet granitsten, der er fundet i [[Humleore skoven]], den blev rejst i efteråret 1921 af daværende præst i Vigersted G.G. Krog-Meyer, som også forfattede teksten.
Hvor de fleste andre genforeningssten udtrykker glæde, har Pastor Krog-Meyer bevidst skrevet Nordslesvig på stenen, for at minde om at det kun var en del af Sønderjylland vi fik tilbage.

Stenen står ved præstegården, ud for Vigersted Bygade 33, den gamle møddingplads til præstegården blev ryddet for stenbro og planeret, og der blev anlagt et lille hyggeligt anlæg omkring stenen, som Krog-Meyer selv passede.
Det viste sig senere, efter stenen var rejst og der var plantet 200 løvtræer, omkring den, at jorden slet ikke hørte til præstegården, men var gammel gadejord.

Da Krog-Meyer gik på pension i 1924 blev sten og anlæg overdraget til Ringsted Kommune.

==Kilder==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 20-1 1988.

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Vandkunst ved Premier Outlet

2014-06-25T14:16:53Z

Søgaard: Oprettede siden med '=Kunst ved Premier Outlet= Den udendørs kunstudsmykning ved Outletcentret er tegnet af Arkitektfirmaet Egebjerg By og Landskab. Hanne Egebjerg har designet flisebelæ...'

=Kunst ved Premier Outlet=

Den udendørs kunstudsmykning ved [[Outletcentret]] er tegnet af Arkitektfirmaet Egebjerg By og Landskab.

Hanne Egebjerg har designet flisebelægningen omkring vandkunsten som en stor stregkode, den er inspireret af en rigtig stregkode på et bestemt produkt, men hvilket produkt vil hun ikke fortælle.

Vandkunsten og skulpturen er skabt af hendes mand Poul Bækhøj.

De valgte en vandkunst fordi vand altid har en vis tiltrækningskraft på børn, og det hele er tænkt som en alternativ legeplads, så børnene må gerne klatre rundt på det og spejle sig i vandet.

Kunstudsmykningen stod færdig, da Outletcentret åbnede i Marts 2008.

Kilde:
Dagbladet d. 7-3 2008, avisen findes på Ringsted Arkiv.

Stenskulptur ved Ringsted Teater og Kongrescenter

2014-06-25T14:14:06Z

Søgaard: Oprettede siden med '=Stenskulptur på Nørretorv ved Kongrescentret= Skulpturen af Bjørn Poulsen blev opstillet d. 8-8 2001 som et af værkerne i Ringsted Kommunes Skulpturudstilling: Ordløs...'

=Stenskulptur på Nørretorv ved Kongrescentret=

Skulpturen af Bjørn Poulsen blev opstillet d. 8-8 2001 som et af værkerne i Ringsted Kommunes Skulpturudstilling: Ordløs samtale i det offentlige rum.

Kunstneren oplyser at den efterfølgende blev købt af en privat Fond og fik lov at blive stående foran [[Ringsted Teater og Kongrescenter}}.

Skulpturen er skabt under kunstnerens ophold i Sverige 1993-94.

Det er en abstrakt figur, uden titel, men kompositionen består af 2 strukturer, der er fældet ind i hinanden eller er stødt sammen.
Strukturerne består af en serie former, cylindre, firkantede blokke, konkave og konvekse buer, som alle ligger vinkelret, men støder skråt ind i hinanden, derved skaber de en kompleks komposition, som et spil mellem balance og dynamik.
Skulpturen er spækket med associationer, er det f.eks. to asfalttromler eller trucks der er støt sammen ?

Kilde: Dagbladet 7-8 2001 og kunstnerens beskrivelse i en mail, som findes på Ringsted Arkiv.

Amtsvejpæle

2014-06-25T14:11:01Z

Søgaard: Oprettede siden med '=Amtsvejpæle= Amtsvejpælene er opsat i 1791 for at markere Ringsted Amts grænser. Ringsted Amt bestod fra 1660 til 1798. Ringsted klosters len blev i 1660 til R...'

=Amtsvejpæle=

Amtsvejpælene er opsat i 1791 for at markere [[Ringsted Amts]] grænser.
Ringsted Amt bestod fra 1660 til 1798.

[[Ringsted klosters]] len blev i 1660 til Ringsted Amt, som bestod af sognene i det gamle [[Ringsted Herred]], det var enevældens indførelse, der medførte en revidering af landets administrative grænser.

Årstallet på pælene er sandsynligvis det år de er opsat, nemlig i 1791 hvor man var i gang med færdiggørelsen af den nye hovedvej fra København til Korsør.

I Ringsted Kommune er der to pæle, en på [[Sorøvej]] ved [[Sigersted Huse]] og en på [[Roskildevej]] ved [[Vasemader Bro]].

Kilde:
Artikel af Jakob Zeuthen i Lokalbladet Marts 1987, artiklen findes på Ringsted Arkiv.

Vildtbanepæle

2014-06-25T13:59:36Z

Søgaard: Oprettede siden med '=Vildtbanepæle= Kongen havde i 1500-tallet sine egne jagtmarker, hvor kun han måtte jage, og sammen med adelen havde han vildtbanerne, men ved at opkøbe gårde og jord ...'

=Vildtbanepæle=

Kongen havde i 1500-tallet sine egne jagtmarker, hvor kun han måtte jage, og sammen med adelen havde han vildtbanerne, men ved at opkøbe gårde og jord i dem, fik kongen til sidst eneret på alt jagten og de Kongelige Vildtbaner blev en realitet, og fra 1688 udstedte kongen en ordre om at vildtbanerne skulle indhegnes.

I 1762 leverede stenhugger Niels Mikkelsen fra Horsens 33 stk. vildtbanepæle af sten til Sorø Amt, vildtbanepælene havde indtil da været af egetræ, men de rådnede væk og bønderne stjal dem til bygningstømmer.

Vildtbanepælene afgrænsede kongens vildtbaner og der var strenge straffe for at jage på hans områder, de kongelige husholdninger skulle bruge meget vildt og det der kunne sælges, gav en ikke ringe indtægt.
Menigmand kunne blive brændemærket eller få øjnene stukket ud og endda i gentagende tilfælde dømt fra livet, Adelsmændene slap som regel med en bødestraf.

De høje pæle var ca. 1,80 m og de stod med en afstand, så man kunne se den næste i rækken, imellem dem var der sat mindre pæle.

Det var ikke [[Ringsted]], men en del af Sorø Amt der var vildtbane og de tre sten der i dag står i skellet mellem [[Sigersted]] og Fjenneslev Sogne, (på herredsgrænsen), er altså en markering af den østligste grænse af vildtbanen, som gik fra [[Susåen]] til [[Gyrstinge sø]].

Pæl nr. 38 står ved Sigersted Huse, et godt stykke inde på marken mod syd, hvor den gamle hovedfærdselsåre dengang gik.

Pæl nr. 33 står i gærdet mellem Oldengården (Fjenneslev) og [[Hellekærgården]] (Sigersted) den var i mange år ”væk” indtil Helge Jensen, Alsted, i 1995 igen fik den opsporet, den var bare blevet overgroet af krat, disse to pæle står på privat grund.

Men pæl nr. 28 som står ved Alsted Mølle, kan man komme tæt på, den står i vejkanten, lige over for møllen.
Den er sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige plads, idet skriften på den, nu vender mod øst, oprindeligt vendte pælene skriften ind mod vildtbanen, som i dette tilfælde ligger bag stenen.

Kilder:
Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet 1987
Sorø Amts årbog 1993, artikel af Ulrich Holstein-Holsteinborg.
Sorø Amts årbog 1996, artikel af Helge Jensen, kilderne findes på Ringsted arkiv.

Kilometersten

2014-06-25T13:53:22Z

Søgaard: Oprettede siden med '=60 Kilometerstenen i Parkstræde= Da man i starten af 1900-årene indførte metersystemet i Danmark, skulle de gamle milepæle langs landevejene udskiftes med kilomete...'

=60 Kilometerstenen i Parkstræde=

Da man i starten af 1900-årene indførte metersystemet i Danmark, skulle de gamle [[milepæle]] langs landevejene udskiftes med kilometersten.

Arkitekt K.V. Engelhardt kom i 1908 med et forslag til hvordan man kunne løse problemet og opfordrede samtidig til at man bevarede de gamle milepæle som trafikhistoriske minder.

Selskabet til hovedstadens forskønnelse udskrev en konkurrence om den smukkeste og mest funktionelle kilometersten, denne konkurrence vandt P.V. Jensen-Klint og det blev hans sten der kom til at stå langs de danske landeveje og i 1910 gik man i gang med udskiftningen.

Stenene er udført i Bornholmsk granit, de er firkantede og toppen er pyramideformet.
10 kilometerstenene er 180 cm. høje og vejer ca. et ton.
De almindelige kilometersten er kun 100 cm høje.

I Ringsted har vi 60 kilometerstenen som har stået flere steder i [[Nørregade]], på et tidspunkt stod den ud for Nørregade 39, hvor cafeen derfor hed ”60 km Cafeen” og en gammel Ringsted talemåde var ”ingen kender dagen, før 60-eren lukker”, stenen står nu i Parkstræde og bygningen blev revet ned i 1966.

Den burde som 10 kilometersten have været større, men dens oprindelige placering på fortovet op ad en mur, gjorde at den blev mindre og fladere.
På et tidspunkt har man ikke kunnet placere den nøjagtigt og man har lavet en korrektion på -1,7 m, som er indhugget under teksten.
Kilometerstenene angiver, ligesom milepælene, afstanden til nulpunktet ved Københavns vestre port.

Kilde:
Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet 31-5 1989, artiklen findes på Ringsted Arkiv.

Sneslevkorset

2014-06-12T14:38:14Z

Søgaard:

På Haslevvej, ved [[Lillevang]] i [[Sneslev]] Sogn, står et kors, det er rejst i 1931 af præsten Andreas Fibiger ved Eliaskirken i København.

Da Kammerherre [[S. Barner]] døde i 1921, var der ingen arvinger til [[Eskildstrup Gods]]. Han testamentere da godset til Indre mission, som ejede det fra 1922 til 1941, hvor Bregentved Gods købte det.

Præsten Andreas Fibiger var personlig ven med Kammerherren og i 1931 rejste han en mindesten, ved indkørslen til Eskildstrup Gods. Han sætter også dette kors på godsets jord ved landevejen, for at erindre om det gudelige liv på godset og for at mane den vejfarende til eftertanke.

Korset er en kopi af et kors, skabt af billedhuggeren J.A. Jerichau i 1853.
Korset blev støbt hos Kgl. Bronzestøber P.L. Rasmussen, det står på en granitsokkel og bliver dermed 3 m højt.
På soklen står teksten: Rejst 17. Maj 1931 A.F. (Andreas Fibiger) i bronzebogstaver.
Mens Krarup var forpagter på Eskildstrup, sørgede han altid for at der var pænt og rent omkring korset.

==Kilder==
Jacob Zeuthens art. 14-1 1987 i Lokalbladet.

Bogen om S. Barner af A. Fibiger, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Kaj Fogh Hansen

2014-06-12T14:34:33Z

Søgaard:

[[Fil:Mindesten_Kaj_Fogh_Hansen.JPG|200px|thumb|right|Mindesten Kaj Fogh Hansen]]

Kaj Fogh Hansen var ansat på [[Ringsted Træskofabrik]] i [[Benløse]], han var også civilbeskyttelsesbetjent (CB-betjent)
Han var som sådan på vej til sit CB-arbejde på [[Ringsted sygehus]], natten mellem d. 29. og 30. aug. 1944, fordi der var flyvervarsel over Ringsted.

Kl. 0.30, ud for Roskildevej 48, blev han råbt an af nogle [[Schalburgere]], inden han nåede at stoppe, blev han ramt i maven af et skud fra en maskinpistol, og faldt om på græsrabatten mellem kørebanen og cykelstien.
Kort efter kom en mand ind på Zoneredningskorpsets station, som lå tæt ved og meddelte, at der lå en mand i græsrabatten. Kaj Fogh Hansen blev ført til [[Ringsted sygehus]], hvor 3 læger straks opererede, men han overlevede ikke og døde d. 1-9 1944.

Da hans kammarater på Træskofabrikken hørte om nedskydningen, nedlagde de spontant arbejdet.

Kaj Fogh Hansen blev begravet d. 10-9 1944 fra [[Benløse kirke]], som var flot blomstersmykket og begravelsesceremonien blev overværet af over 500 mennesker, de stod helt ude på gangene på kirkegården.
Hans CB kammerater stod æresvagt da kisten blev båret ind. Der lå blomster og kranse fra kirkegårdslågen og helt op til indgangsdøren.
CB-kammeraterne bar ham til graven og 30 faner fra forskellige idrætsforeninger og organisationer paraderede forbi kisten.
På trods af et mægtigt regnskyl, lige da kisten skulle sænkes i jorden, var det hele meget stemningsfuldt.

Kajs morder blev anholdt i Odense efter krigen.

Efter krigens afslutning i Maj 1945 var der mange nationale kræfter, som ønskede at sætte et varigt minde for de mennesker der ydede en indsats mod den tyske besættelsesmagt og som døde, direkte eller indirekte som følge af dette.

==Mindesten==

Kaj Fogh Hansen var en meget aktiv idrætsmand i S.A.S.G & I. [[(Sorø Amts Skytte-gymnastik og Idrætsforening)]] og i 1947 beslutter de at rejse et mindesmærke for ham.
Mindesmærket blev afsløret af Indenrigsminister [[Arnth Jensen]] lørdag d. 30-8 1947, i overværelse af flere hundrede mennesker.
Det blev sat på det sted hvor han blev skudt, i dag ud for Roskildevej 160 i Benløse.

Ringsted Træskofabrik og hans arbejdskammerater bekostede hans gravsten på Benløse kirkegård, den blev afsløret d. 19-5 1945 af hans arbejdsgiver [[Ole Christiansen]].

==Kilder:==
Folketidende 31-8 4-9 11-9 1944 | Folketidende 22-5 1945 og 1-9 1947 | Ringstedbogen 2005, art. af Ejner Thaysen |
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 11-2 1987, arkivalierne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Haraldstedkorset

2014-06-12T14:30:47Z

Søgaard:

[[Fil:Haraldstedkorset.JPG|200px|thumb|right|Haraldstedkorset]]

Haraldstedkorset er rejst af historiske grunde, mere end af religiøse grunde, selv om det bære en religiøs tekst.

Statsråd Thor Lange arbejdede i flere år, på at få rejst nogle mindesmærker ved de steder hvor der var sket store ting, med betydning for Danmarkshistorien.
I 1891 fik han lavet et stenkors ved Finderup og året efter et minde i Thorning og i 1902 dette trækors på det sted, hvor man formoder at [[Knud Lavard]] blev myrdet.

Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.
Hertug Knud blev begravet og senere skrinlagt i [[Skt. Bendts kirke]] i Ringsted. Helgenkåret år 1170.

Korset er tegnet af Arkitekt og professor Valdemar Koch, han døde imidlertid inden han blev helt færdig og hans fætter Tømrermester Kornerup Koch overtog projektet med støtte af Arkitekt Nyrop.

Der er ingen Kristus figur på korset, men på midterpladen står på latin: Vend hjertet opad i bøn, og på tværarmene: Hellig [[Knud Hertug]] 7. januar MCXXXI.

Korset står på Kildegårdens marker, dengang ejet af [[Skjoldnæsholm]], men forpagtet ud til Christoffer Christoffersen, disse to afgav jorden, hvor korset blev rejst.

==Kilder==
Berlinske Tidende 4-6 1902

Tidskriftet for industri 1902

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Vejkrucifiks på Holbækvej

2014-06-12T14:24:51Z

Søgaard:

[[Fil:Jesus_(vejkrusifiks).JPG|200px|thumb|right|Vejkrusifiks]]

Korset er en del af den gruppe på 3 katolske andagtssteder, der står på [[Holbækvejen]] fra [[Benløse]] til [[Ll. Svenstrup gods]], korset står i midten og fortæller om Kristus lidelse.

Korset er opsat d. 7-8 1921 og indviet af sognepræsten ved [[Sct. Knuds kirke]] i [[Ringsted]], giveren var en anonym kvinde og det er det første katolske vejkors i Danmark i mere end 400 år.

Krucifikset er 4 m høj og lavet af mørkt egetræ, figuren er fremstillet i Oberrammergau i Sydtyskland, som har en århundrede lang tradition for religiøse billedskærearbejder.
Selve korset er fremstillet i København.

Krucifikset blev genindviet i 1988 efter en restaurering, indvielsen blev foretaget af den Katolske præst Hans Esmark og den katolske menighed i Ringsted.

Se også Madonna ved Benløse og Jesus ved Ll. Svenstrup gods på Holbækvej.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Madonna og Jesus på Holbækvej

2014-06-12T14:22:52Z

Søgaard:

[[Fil:Madonna_og_Jesus_på_Holbækvej.JPG|200px|thumb|right|Madonna og Jesus på Holbækvej]]
[[Fil:Jesus_hjertefigur.JPG|200px|thumb|right|Jesus hjertefigur]]

På [[Holbækvej]] i [[Ringsted]], mellem [[Benløse]] og [[Ll. Svenstrup Gods]], møder man 3 religiøse andagtssteder.
De blev benyttet af katolikkerne i 1920-erne og 1930-erne, når de hvert år i forsommeren valfartede fra [[Sct. Knuds kirke]] i Ringsted til [[Haraldsted]], for at fejre mindet om [[Knud Lavard]]s helgenkåring d. 25-6 1170.
Valfarten sluttede med en messe i kapelruinen øst for [[Haraldsted]], hvor Skt. Knuds kilde engang sprang.

Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.

Den første statuette forstiller Madonna/Maria med Jesusbarnet, det er der ingen tvivl om, da hun er en central figur i den katolske kirke.

Den sidst statuette ved Ll. Svenstrup er lidt mere kryptisk, det kunne være en helgen, men vist man studere den lidt nærmere finder man symbolikken.
Figuren bærer hjertet synligt uden på brystet, på hjertet er noget der ligner en kæde og fra hjertet står en flamme op.
Figuren er en ”Jesus-hjerte” figur, en meget almindelig måde at fremstille Kristus på, i den første del af sidste århundrede.
Kæden om hjertet forestiller tornekronen og fortæller om Jesus lidelse og død og flammen fortæller om Jesus brændende kærlighed til menneskene.
Figurens højre hånd peger på hjertet og siger hermed ”se min kærlighed til jer”.

De to statuetter i de gulkalkede nicher og korset imellem dem fortæller tilsammen om Jesus fødsel, hans lidelse og den opstandne frelser.

De er opstillet i 1926 og bekostet af en anonym giver, godset Ll. Svenstrup skænkede jorden, familien på Ll. Svenstrup var på den tid katolikker.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler, findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Kilen

2014-06-12T14:03:58Z

Søgaard: /* Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillonen */

==='''Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillonen'''===

[[Fil:Kilen.JPG|200px|thumb|right|Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillon]]

Nov. 1985 indvies Ringsteds nye [[bibliotek]] på [[Anlægsvej]] og samtidig afsløredes den kileformede skulptur der står foran bygningen.

Med kunstnerens egne ord:
”Skulpturen er konstrueret over to sammensatte kiler. En kile er en geometrisk figur uden for- og bagside. Med et begyndelsespunkt der ingen udstrækning har og to linjestykker, der med punktet som centrum fjerner sig mere og mere fra hverandre. Var linjestykkerne lange nok, vil de efter en gang om jorden, nå deres eget udgangspunkt”.
Skulpturen skulle i øvrigt, rinde med vand, der om vinteren ville få den til at dampe.

Skulpturen er udformet som en kile, fordi den ”kiler” sig ind mellem nutiden [[Biblioteket]] og fortiden [[Anlægspavillionen]].
Bygningerne gennemskæres af passagen og passagen gennemskæres af skulpturens kileform.
Skulpturen er derfor knyttet til begge disse bygninger.
Statens kunstfond finansierede en del af projektet.

Kunstneren bag skulpturen, Torben Ebbesen er en af de centrale personer i dansk nutidskunst. Mest kendt som billedhugger, men også som maler og tegner.

Torben Ebbesen er født i 1945 i Haderslev. Billedhugger, maler og grafiker. Professor ved Göteborg Konsthögskola i 1987-89. Formand for Statens Kunstfond 1987-89. Medlem af Den fri Udstilling fra 1984.

Skulpturen skabte en del debat i aviserne, da ingen rigtig kunne forstå den, og den havde været meget kostbar at anskaffe, dette var kunstneren åbenbart forberedt på, for han udtalte ved afsløringen: Jeg håber selvfølgelig, i vil synes om resultatet, men i øvrigt kan i sige hvad i vil.

”Pisserenden” blev den bl.a. kaldt og der blev fortalt mange historier om den bunke ”byggeaffald” der var glemt uden for biblioteket.
Chr. Fledelius spurgte i avisen dengang:
Er den smuk? grim? spændende? kedelig? ligegyldig? sætter den fantasien i gang? skal kunst ligne noget? skal kunst være smuk?
Og det kan vi jo så også spørge os selv om i dag.

LOF [[(Liberalt Oplysnings Forbund)]] oprettede samme år en studiekreds om skulpturen.

==Kilder==

Torben Ebbesens beskrivelse af skulpturen okt. 1985 og div. avisartikler, alle i Ringsted arkiv.

Ringsted Folketidende 2-7 1985, arkivalierne findes på Ringsted Arkiv.

Kilen

2014-06-12T14:01:14Z

Søgaard:

==='''Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillonen'''===

[[Fil:Kilen.JPG|200px|thumb|right|Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillon]]

Nov. 1985 indvies Ringsteds nye [[bibliotek]] på [[Anlægsvej]] og samtidig afsløredes den kileformede skulptur der står foran bygningen.

Med kunstnerens egne ord:
”Skulpturen er konstrueret over to sammensatte kiler. En kile er en geometrisk figur uden for- og bagside. Med et begyndelsespunkt der ingen udstrækning har og to linjestykker, der med punktet som centrum fjerner sig mere og mere fra hverandre. Var linjestykkerne lange nok, vil de efter en gang om jorden, nå deres eget udgangspunkt”.
Skulpturen skulle i øvrigt, rinde med vand, der om vinteren ville få den til at dampe.

Skulpturen er udformet som en kile, fordi den ”kiler” sig ind mellem nutiden [[Biblioteket]] og fortiden [[(Anlægspavillionen)]].
Bygningerne gennemskæres af passagen og passagen gennemskæres af skulpturens kileform.
Skulpturen er derfor knyttet til begge disse bygninger.
Statens kunstfond finansierede en del af projektet.

Kunstneren bag skulpturen, Torben Ebbesen er en af de centrale personer i dansk nutidskunst. Mest kendt som billedhugger, men også som maler og tegner.

Torben Ebbesen er født i 1945 i Haderslev. Billedhugger, maler og grafiker. Professor ved Göteborg Konsthögskola i 1987-89. Formand for Statens Kunstfond 1987-89. Medlem af Den fri Udstilling fra 1984.

Skulpturen skabte en del debat i aviserne, da ingen rigtig kunne forstå den, og den havde været meget kostbar at anskaffe, dette var kunstneren åbenbart forberedt på, for han udtalte ved afsløringen: Jeg håber selvfølgelig, i vil synes om resultatet, men i øvrigt kan i sige hvad i vil.

”Pisserenden” blev den bl.a. kaldt og der blev fortalt mange historier om den bunke ”byggeaffald” der var glemt uden for biblioteket.
Chr. Fledelius spurgte i avisen dengang:
Er den smuk? grim? spændende? kedelig? ligegyldig? sætter den fantasien i gang? skal kunst ligne noget? skal kunst være smuk?
Og det kan vi jo så også spørge os selv om i dag.

LOF [[(Liberalt Oplysnings Forbund)]] oprettede samme år en studiekreds om skulpturen.

==Kilder==

Torben Ebbesens beskrivelse af skulpturen okt. 1985 og div. avisartikler, alle i Ringsted arkiv.

Ringsted Folketidende 2-7 1985, arkivalierne findes på Ringsted Arkiv.

Skulptur ved Ringsted Radiomuseum

2014-06-12T13:48:52Z

Søgaard:

[[Fil:Skulptur_ved_Radio_museet.JPG|200px|thumb|right|Skulptur ved Radio museet]]

Betonskulptur ved [[Ringsted Radiomuseum]], bygningen husede tidligere Ringsted [[Kommunale Musikskole]].
D. 10-11 1991 blev skulpturen afsløret af [[Borgmester G. Møller Rasmussen]] og musikskolens leder Peter Michel,den er skabt af kunststuderende Birgit Johnsen og skænket af Nykredit i anledning af [[Ringsted]]s bys [[550 års jubilæum]].

==Kilder==
Dagbladet 11-11 1991, avisen findes på Ringsted Arkiv.

Baptisternes sten

2014-06-12T13:46:09Z

Søgaard: /* Baptisternes sten ved Kilden i Store Bøgeskov. */

==='''Baptisternes sten ved Kilden i Store Bøgeskov.'''===

[[Fil:Baptisternes sten.jpeg|200px|thumb|right|Baptisternes sten]]

Kilderne ved [[Gyrstinge sø]] i [[St. Bøgeskov]] blev i gamle dage regnet for at være helligkilder, folk troede at vist de drak af vandet, eller badede i det, blev de helbredt for deres dårligdomme.
Til Sct. Hans blev der holdt kildemarkeder og den aften var kildernes helbredelseskraft ekstra stor.
Disse kildemarkeder fandt sted helt op i 1920-erne.
Andre fandt også det idylliske sted i skoven anvendeligt og ved kilderne står Baptisternes sten, rejst til minde om de 995 mennesker der blev døbt her i Gyrstinge sø i årene 1853-1903.

Tekst på stenen:
Daab ved kilden
Fra 1853-1903
Døbtes her 995
Mennesker med
Troendes daab
Midtsjællands
Baptistmenighed

Stenen blev rejst d. 3. Maj 1985 af [[Midtsjællands Babtistmenighed]] på menighedens 128 års stiftelsesdag.
Stenen er fundet på [[Atterupgård]]s marker ved [[Jystrup]] og tilvirket af stenhugger Jens Nielsen i Ringsted.

Menighedens stifter er Lars Henriksen som i 1845 efter sin egen dåb, gik rundt på [[Skee-egnen]] og prædikede. Det var 4 år før religionsfriheden og han blev stævnet for retten i Ringsted, sat i arresten, men dog løsladt 5 timer senere.
Først med Frederik d. 7. grundlov i 1849 kom regionsfriheden til Danmark.

Baptisterne holdt først til i Vanløse Kapel ved Nyrup, som blev opført i 1853.
Her mødtes de og i samlet flok gik man til kilden, hvor dåben foregik ved at man neddykkede folk helt i søen, både sommer og vinter.
I 1903 gik baptisterne over til indendørs dåb, i dåbsbassinet, i den nyopførte [[Immanuelskirke]] i Skee.

==Kilder==
Jacob H. Zeuthen

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Ringsted Kommunevåben

2014-06-12T13:43:24Z

Søgaard:

[[Fil:Ringsted_kommunevåben_(Hækkerupsvej).jpg|200px|thumb|right|Ringsted kommunevåben (Hækkerupsvej]]

Våbnet er en kopi af det gamle bysegl, som kan spores tilbage til 1421, men man mener pga. dets udformning, at det sandsynligvis er fra før 1300.

Ved [[Have Mølle]] vandværks udvidelse i 1963, tilbød medarbejder ved [[De Kommunale værker]] Emil Hansen at skære en træmodel, som så blev støbt i cement i 4 eks., de hænger på henholdsvis [[Børsen]]s gavl, det tidligere plejehjem på [[Hækkerupsvej]], de Kommunale værker og over indgangsdøren til [[vandtårnet]] i Sct. Hansgade.
I dag bruges det også på kommunens biler og kuverter.

I kanten står [[Sigillum Villannorum]] De Ringstad (Ringsted byes segl) altså ikke klostrets, derfor overlevede seglet da klosteret blev nedlagt i 1917.

D. 15-3 1938 blev [[Ringsted købstad]] registreret som eneste retmæssige bruger af våbenet og ved [[kommunesammenlægningen]] i 1970 blev det storkommunens byvåben.

Den midterste figur er Jomfru Maria med Jesusbarnet, figuren til højre bærer kongekrone og er muligvis kong Erik Plovpenning 1241-1250, figuren til venstre har en ring om panden der antyder at det kan være hertug [[Knud Lavard]], dræbt i [[Haraldsted]] 1231 og skrinlagt som helgen i [[Sct. Bendts kirke]]. Forrest knæler en munk, sandsynligvis en Benedictinermunk fra klosteret ved Sct. Bendts kirke. Bag Maria ses Bethlehemstjernen og Gud rækker sin hånd velsignende frem.

==Kilde==
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 6-4 1988

Venstres Folkeblad 4-8 1933, En ny historie om en gammel by, aviserne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Bystævnet i Ørslev Under Skoven

2014-06-12T13:38:47Z

Søgaard:

Ved gadekæret i [[Ørslev Under Skoven]] står et Lindetræ, rundt om det ligger en kreds af sten, et bystævne eller bylaug.
Bylauget blev gendannet i juni 1945, for at mane til sammenhold og hjemstavnsfølelse.
De 32 grundejere i Ørslev Under Skoven, har hver deres sten liggende i en rundkreds om træet med deres matr. nr. indhugget, og der samles man så en gang om året i juli måned, for at drøfte stort og småt og behandle forslag til forskønnelse af byen.
Mødet indledes med en fanfare på byhornet, som er et stort dyrehorn med påsat mundstykke.

Oldermand fra starten af var Smed Nielsen, i 1946 blev det gdr. H.A. Kronmark, [[Flintehøjgaard]], han var oldermand til 1967. Derefter ligger traditionen stille indtil 1976, hvor den optages igen med Arne Nielsen som Oldermand.
Oldermanden er bylauget øverste, til at hjælpe sig har han, ligesom i gamle dage, en "stolsbroder" og 3 vurderingsmænd,kaldet Stokkemænd.

I ældre tid havde hver landsby et Bystævne, hvor oldermanden indkaldte til samling med byhornet, der aftalte man markernes behandling, høsttidspunkt, gødning, husdyrenes pasning, byhyrden og andre sager. Uenigheder om hegn og anden tvist blev også afgjort her.

==Kilder==
Ringsted Folketidens 19-7 1966, avisen findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindestenen på Gyldenløveshøj

2014-06-12T13:35:50Z

Søgaard:

[[Fil:Gyldenløveshøj.jpg|200px|thumb|right|Mindestenen på Gyldenløveshøj]]

Skovene ved [[Skjoldenæsholm]], især omkring [[Gyldenløveshøj]] var under 2. verdenskrig modtageplads for personer og våben, nedkastet af de allierede flyvere.
Stenen er rejst til minde om 4 unge mænd der opererede i dette område og som mistede deres liv i kampen, for et frit Danmark.

ERIK BRIAND CLAUSEN
F. 24-1 1901
Skudt af tyskerne 29-3 1945

Erik Clausen var gårdejer ved Hvalsø og tilknyttet modstandsgruppen i [[Slagelse]]. I efteråret 1944 gik han under jorden, men blev arresteret af tyskerne d. 8. marts og skudt i Ryvangen d. 29. marts 1945

POUL KRISTIANSEN
f. 20-1 1897
død i tysk koncentrationslejer 29-3 1945

Poul Kristiansen var forpagter af et savværk ved Hvalsø, hvorfra han ledede en modstandsgruppe, han blev anholdt d. 11-11 1944 og overført til Neuengamme koncentrationslejr, hvor han døde 29-3 1945

GEORG BROCKDORFF QUISTGAARD
f. 19-2 1915
skudt af tyskerne 20-5 1944

Kunsthandler i København, deltog i våbenmodtagelser i Jylland og fra aug. 1943 også ved Gyldenløvshøj. Han blev arresteret d. 13-1 1944 ved optrevlingen af faldskærmsorganisationen, efter fængselsophold i Købvenhavn og Schwerin blev han henrettet 20-5 1944

HOLGER SØNDERUP
f. 4-3 1901
død i tysk koncentrationslejr 27-1 1945

Holger Sønderup var uddannet autoreparatør. Han havde kontakt med politiets modstandsgrupper og blev angivet af en stikker. Anholdt 24-5 1944 og deporteret til Neuengammen koncentrationslejer d. 20. okt. hvor han døde 27-1 1945

Der er på Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj rejst denne mindesten af kammeraterne.
Stenen er skænket af en anonym giver fra området, og afsløret d. 4-11 1945 i overværelse af mange mennesker.
Skovrider Krarup, [[Valborup Skovriddergaard]] tog initiativ til at rejse mindestenen, som er af rødbrun granit og fundet i Ravnsholt skov.
Det var mandskabet på Skjoldenæsholm der slæbte den hertil og stenhuggerarbejet er udført af [[Svenstrup]].

==Kilder==
Ringstedbogen 2005, artikel af Ejner Thaysen.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Peter Motzfeldt

2014-06-12T13:33:50Z

Søgaard: /* Kilder */

=='''Kordegn Peter Motzfeldt'''==

Peter Motzfeldt blev født i 1728 i Klokkerboligen i [[Sct. Bendtsgade]], der lå ca. hvor Rådhuset ligger i dag.
Han var søn af klokker og kordegn Søren Sørensen og hustru Barbara Catharina Pedersdatter Motzfeldt.
Peter blev opkaldt efter sin morfar Peter Motzfeldt, sognepræst i Asnæs, der døde samme år som Peter blev født.
Peter Motzfeldt blev student fra [[Køge Latinskole]] i 1747 og overtog faderens embede allerede i 1751, kun 23 år gammel.

Peter Motzfeldt blev gift i 1755 med Anna Sophie Clausdatter Jessen, de får sønnen Søren, (Frk. Motzfeldts tipoldefar)

Peter Motzfeldt var en vennesæl og stille mand der passede sit embede til byens tilfredshed, han var også skoleholer på Klokkerskolen, byens fattigskole.

Peter Motzfeldt aftegnede og beskrev hele skjoldfrisen i Sct. Bendts kirke, Denne aftegning opbevares nu på det Kongelige Bibliotek, men en kopi kan ses på Ringsted arkiv.
Efter 53 år og i en alder af 76 år, blev Peter Motzfeldt pensioneret. Pensionen skulle betales af hans efterfølger Gabriel Heiberg.
Peter Motzfeldt fik ikke en lang pensionstid, men dør allerede året efter d. 16-4 1805.

Hans kone Anna Sophie fik fribolig i Hestemøllen og fik ret til at opstalde 2 køer på Klostergården.
Hendes ældste barnebarn Peter fra Søgaarden boede hos hende i en periode.

Advents søndag 1819, hvor Anne Sophie er over 90 år, går hun efter kirkegangen ud til Søgaarden ved Haraldsted sø, for at besøge sin svigerdatter og to børnebørn.
Hun var en forfængelig dame og havde klædt sig pænt til kirkegangen, men ikke varmt nok til spadsereturen og det endte med at hun fik lungebetændelse og døde d. 7. dec. 1819.

==Mindesten==
På Sct. Hans gamle kirkegård ved vandtårnet i Ringsted lå deres gravsten, som den eneste sten tilbage. Da Anne Sophie døde var der ingen der tænkte på at indhugge hendes dødsdag på stenen, da sønnen Søren er død på dette tidspunkt.
Tip-tip-oldebarnet frk. Hanne Marie Motzfeldt sørgede sidst i 1960-erne for at få stenen renset og Anne Sophies årstal føjet til.
Arbejdet blev udført af stenhugger Trampedach.

Gravstenen er i dag flyttet til [[Ringsted Kirkegård]], hvor den ligger ved nordmuren, ud mod [[Køgevej]], ca. midt for.

==Kilder==

Hanne Marie Motzfeldts bog: Erindringer set gennem gadespejlet.

Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 26-4 1989, arkivalierne findes på Ringsted Arkiv.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Peter Motzfeldt

2014-06-12T13:33:15Z

Søgaard: /* Mindesten */

=='''Kordegn Peter Motzfeldt'''==

Peter Motzfeldt blev født i 1728 i Klokkerboligen i [[Sct. Bendtsgade]], der lå ca. hvor Rådhuset ligger i dag.
Han var søn af klokker og kordegn Søren Sørensen og hustru Barbara Catharina Pedersdatter Motzfeldt.
Peter blev opkaldt efter sin morfar Peter Motzfeldt, sognepræst i Asnæs, der døde samme år som Peter blev født.
Peter Motzfeldt blev student fra [[Køge Latinskole]] i 1747 og overtog faderens embede allerede i 1751, kun 23 år gammel.

Peter Motzfeldt blev gift i 1755 med Anna Sophie Clausdatter Jessen, de får sønnen Søren, (Frk. Motzfeldts tipoldefar)

Peter Motzfeldt var en vennesæl og stille mand der passede sit embede til byens tilfredshed, han var også skoleholer på Klokkerskolen, byens fattigskole.

Peter Motzfeldt aftegnede og beskrev hele skjoldfrisen i Sct. Bendts kirke, Denne aftegning opbevares nu på det Kongelige Bibliotek, men en kopi kan ses på Ringsted arkiv.
Efter 53 år og i en alder af 76 år, blev Peter Motzfeldt pensioneret. Pensionen skulle betales af hans efterfølger Gabriel Heiberg.
Peter Motzfeldt fik ikke en lang pensionstid, men dør allerede året efter d. 16-4 1805.

Hans kone Anna Sophie fik fribolig i Hestemøllen og fik ret til at opstalde 2 køer på Klostergården.
Hendes ældste barnebarn Peter fra Søgaarden boede hos hende i en periode.

Advents søndag 1819, hvor Anne Sophie er over 90 år, går hun efter kirkegangen ud til Søgaarden ved Haraldsted sø, for at besøge sin svigerdatter og to børnebørn.
Hun var en forfængelig dame og havde klædt sig pænt til kirkegangen, men ikke varmt nok til spadsereturen og det endte med at hun fik lungebetændelse og døde d. 7. dec. 1819.

==Mindesten==
På Sct. Hans gamle kirkegård ved vandtårnet i Ringsted lå deres gravsten, som den eneste sten tilbage. Da Anne Sophie døde var der ingen der tænkte på at indhugge hendes dødsdag på stenen, da sønnen Søren er død på dette tidspunkt.
Tip-tip-oldebarnet frk. Hanne Marie Motzfeldt sørgede sidst i 1960-erne for at få stenen renset og Anne Sophies årstal føjet til.
Arbejdet blev udført af stenhugger Trampedach.

Gravstenen er i dag flyttet til [[Ringsted Kirkegård]], hvor den ligger ved nordmuren, ud mod [[Køgevej]], ca. midt for.

==Kilder==

Hanne Marie Motzfeldts bog: Erindringer set gennem gadespejlet.

Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 26-4 1989.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Peter Motzfeldt

2014-06-12T13:32:44Z

Søgaard: /* Kordegn Peter Motzfeldt */

=='''Kordegn Peter Motzfeldt'''==

Peter Motzfeldt blev født i 1728 i Klokkerboligen i [[Sct. Bendtsgade]], der lå ca. hvor Rådhuset ligger i dag.
Han var søn af klokker og kordegn Søren Sørensen og hustru Barbara Catharina Pedersdatter Motzfeldt.
Peter blev opkaldt efter sin morfar Peter Motzfeldt, sognepræst i Asnæs, der døde samme år som Peter blev født.
Peter Motzfeldt blev student fra [[Køge Latinskole]] i 1747 og overtog faderens embede allerede i 1751, kun 23 år gammel.

Peter Motzfeldt blev gift i 1755 med Anna Sophie Clausdatter Jessen, de får sønnen Søren, (Frk. Motzfeldts tipoldefar)

Peter Motzfeldt var en vennesæl og stille mand der passede sit embede til byens tilfredshed, han var også skoleholer på Klokkerskolen, byens fattigskole.

Peter Motzfeldt aftegnede og beskrev hele skjoldfrisen i Sct. Bendts kirke, Denne aftegning opbevares nu på det Kongelige Bibliotek, men en kopi kan ses på Ringsted arkiv.
Efter 53 år og i en alder af 76 år, blev Peter Motzfeldt pensioneret. Pensionen skulle betales af hans efterfølger Gabriel Heiberg.
Peter Motzfeldt fik ikke en lang pensionstid, men dør allerede året efter d. 16-4 1805.

Hans kone Anna Sophie fik fribolig i Hestemøllen og fik ret til at opstalde 2 køer på Klostergården.
Hendes ældste barnebarn Peter fra Søgaarden boede hos hende i en periode.

Advents søndag 1819, hvor Anne Sophie er over 90 år, går hun efter kirkegangen ud til Søgaarden ved Haraldsted sø, for at besøge sin svigerdatter og to børnebørn.
Hun var en forfængelig dame og havde klædt sig pænt til kirkegangen, men ikke varmt nok til spadsereturen og det endte med at hun fik lungebetændelse og døde d. 7. dec. 1819.

==Mindesten==
På Sct. Hans gamle kirkegård ved vandtårnet i Ringsted lå deres gravsten, som den eneste sten tilbage. Da Anne Sophie døde var der ingen der tænkte på at indhugge hendes dødsdag på stenen, da sønnen Søren er død på dette tidspunkt.
Tip-tip-oldebarnet frk. Hanne Marie Motzfeldt sørgede sidst i 1960-erne for at få stenen renset og Anne Sophies årstal føjet til.
Arbejdet blev udført af stenhugger Trampedach.
Gravstenen er i dag flyttet til [[Ringsted Kirkegård]], hvor den ligger ved nordmuren, ud mod [[Køgevej]], ca. midt for.

==Kilder==

Hanne Marie Motzfeldts bog: Erindringer set gennem gadespejlet.

Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 26-4 1989.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Hans Sophus Wilhelm Barner

2014-06-12T13:04:41Z

Søgaard: /* Kilder */

=='''Kammerherre Hans Sophus Wilhelm Barner, Eskildstrup.'''==

Hans Sophus Wilhelm Barner blev født d. 31-1 1839 på [[Eskildstrup Gods]], i [[Sneslev]] sogn ved [[Ringsted]], som søn af godsejer, hofjægermester [[Leopold Theodor Barner]] og hustru Julie Aurelia Munk.
Slægten Barner har ejet Eskildstrup Gods siden 1790 hvor [[Frederik Holger von Barner]] købte det af Justitsråd [[Jens Astrup]].

Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig d. 15-7 1864 i [[Holmens kirke]] med Bertha Emilie Mathilde von Lowzow og de flyttede ind i den sydlige del af hovedbygningen.
Barners forældre boede der også og forholdet mellem dem var godt, men den unge frue var svagelig af vattersot og over halvdelen af tiden tilbragte hun i sengen.
Hun døde d. 5-12 1876 hos sin svoger på [[Prøvegården]] og begravedes på [[Nordrup kirkegård]], da familiegravstedet på Sneslev kirkegård, endnu ikke var færdigt.
Ægteskabet var barnløst og Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig ikke igen.

Sophus Barner blev boende på Prøvegården, men da hans moder døde i 1883, flyttede han igen ind på Eskildstrup hos sin fader.

Hans Sophus Wilhelm Barner var tidligt bestemt til at overtage Eskildstrup Gods, skønt han var den yngste søn, han overtog godset i 1887 da faderen døde. Da han endelig blev ejer af godset, bortforpagtede han det, til alles overraskelse, og flyttede til København.

Med Barners død i 1921 var der ikke flere mandlige bærer af navnet Barner og derfor var der ingen til at overtage godset. Han testamenterede Eskildstrup Gods til Indre Mission, som overtog det i 1922 efter hans død og havde det til 1941, hvor [[Bregentved]] gods købte det.

Barner var i de sidste år af sit liv meget optaget af det kirkelige liv, var formand for De samvirkende Menighedsplejer i København.
Han havde stor interesseret for landbruget og især husmændenes kår, i 1870 blev han medlem af Udvalget for husmandsbrugets ophjælpning, fra 1875 var han formand for amtsudvalget, som beskæftigede sig med denne sag.
Han var Danmark Agrarforenings præsident fra dets grundlæggelse i 1893 til 1895.
Fra 1868-1874 var Han også formand for Førslev-Sneslev Sogneråd.

Barner blev Kammerjunker i 1864, Kammerherre i 1889 og ridder af Dannebrog i 1893.
På slægtens gren af Eskildstrups våbenskjold står ”hellere tænde lys, end forbande mørke”.

Hans Sophus Wilhelm Barner døde d. 14-11 1921 på Frederiksberg Alle 13 A, København.
Han blev begravet på [[Nordrup Øster kirkegård]] d. 20. nov. af Sognepræst Fibiger fra København.

==Mindesten==
Ved Eskildstrup gods indkørsel blev der i 1931 rejst en mindesten for ham, på initiativ af hans mangeårige ven [[Pastor A. Fibiger]].

==Kilder==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 5-2 1987.

Danske Slotte og Herregårde, Sorø Amt.

Ringsted Museum og arkiv, div. arkivalier.

Bogen: Barner af A. Fibiger, findes på Ringsted Arkiv

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]