Ringsted Wiki - Brugerbidrag [da]

Genforeningsstenen på Kasernegrunden

2014-05-22T13:03:23Z

PangaeaDK:

[[Fil:Genforeningsstenen_på_Kasernen.JPG|200px|thumb|right|Genforeningsstenen på Kasernen]]

[[Fil:Genforeningssten_kaserne_2.JPG|200px|thumb|right|Genforeningsstenen på Kasernen 2]]

Stenen stammer fra [[Magleholm]] ved [[Rosengården]] i [[Kværkeby]] og er skænket af Godsejeren som ellers havde tænkt sig den som hans gravsten.
Den blev afsløret i 1920.
Mindesmærket består af en hovedsten og to sidesten, den ene med indskrift.
Stenen står ved kasernen, bag Teglovnsvej 25.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934

Fil:Genforeningssten kaserne 2.JPG

2014-05-22T13:01:15Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Haraldstedkorset

2014-05-22T12:45:14Z

PangaeaDK:

[[Fil:Haraldstedkorset.JPG|200px|thumb|right|Haraldstedkorset]]

Haraldstedkorset er rejst af historiske grunde, mere end af religiøse grunde, selv om det bære en religiøs tekst.
Statsråd [[Thor Lange]] arbejdede i flere år, på at få rejst nogle mindesmærker ved de steder hvor der er sket store ting, med betydning for Danmarkshistorien.
I 1891 fik han lavet et stenkors ved [[Finderup]] og året efter et minde i [[Thorning]] og i 1902 dette trækors på det sted, hvor man formoder at [[Knud Lavard]] blev myrdet.
Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.
Hertug Knud blev begravet og senere skrinlagt i [[Skt. Bendts kirke]] i Ringsted. Helgenkåret år 1170.
Korset er tegnet af Arkitekt og professor [[Valdemar Koch]], han døde imidlertid inden han blev helt færdig og hans fætter Tømrermester Kornerup Koch overtog projektet med støtte af Arkitekt [[Nyrop]].
Der er ingen Kristus figur på korset, men på midterpladen står på latin: Vend hjertet opad i bøn, og på tværarmene: Hellig [[Knud Hertug]] 7. januar MCXXXI.
Korset står på [[Kildegårdens]] marker, dengang ejet af [[Skjoldnæsholm]], men forpagtet ud til [[Christoffer Christoffersen]], disse to gav jorden, hvor korset blev rejst.

==Kilder==
Berlinske Tidende 4-6 1902

Tidskriftet for industri 1902

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Fil:Haraldstedkorset.JPG

2014-05-22T12:45:04Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Ringsted Kommunevåben

2014-05-22T12:40:15Z

PangaeaDK:

[[Fil:Ringsted_kommunevåben_(Hækkerupsvej).jpg|200px|thumb|right|Ringsted kommunevåben (Hækkerupsvej]]

Våbnet er en kopi af det gamle bysegl, som kan spores tilbage til 1421, men man mener pga. dets udformning, at det sandsynligvis er fra før 1300.
Ved [[Have Mølle]] vandværks udvidelse i 1963, tilbød medarbejder ved De Kommunale værker Emil Hansen at skære en træmodel, som så blev støbt i cement i 4 eks., de hænger på henholdsvis Børsens gavl, det tidligere plejehjem på Hækkerupsvej, de Kommunale værker og over indgangsdøren til vandtårnet i Sct. Hansgade.
I dag bruges det også på kommunens biler og kuverter.
I kanten står [[Sigillum Villannorum]] De Ringstad (Ringsted byes segl) altså ikke klostrets, derfor overlevede seglet da klosteret blev nedlagt i 1917.
D. 15-3 1938 blev Ringsted købstad registreret som eneste retmæssige bruger af våbenet og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev det storkommunens byvåben.
Den midterste figur er Jomfru Maria med Jesusbarnet, figuren til højre bærer kongekrone og er muligvis kong Erik Plovpenning 1241-1250, figuren til venstre har en ring om panden der antyder at det kan være hertug [[Knud Lavard]], dræbt i Haraldsted 1231 og skrinlagt som helgen i [[Sct. Bendts kirke]]. Forrest knæler en munk, sandsynligvis en Benedictinermunk fra klosteret ved Sct. Bendts kirke. Bag Maria ses Bethlehemstjernen og Gud rækker sin hånd velsignende frem.

==Kilde==
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 6-4 1988

Venstres Folkeblad 4-8 1933, En ny historie om en gammel by.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen på Kasernegrunden

2014-05-22T12:23:53Z

PangaeaDK:

[[Fil:Genforeningsstenen_på_Kasernen.JPG|200px|thumb|right|Genforeningsstenen på Kasernen]]

Stenen stammer fra [[Magleholm]] ved [[Rosengården]] i [[Kværkeby]] og er skænket af Godsejeren som ellers havde tænkt sig den som hans gravsten.
Den blev afsløret i 1920.
Mindesmærket består af en hovedsten og to sidesten, den ene med indskrift.
Stenen står ved kasernen, bag Teglovnsvej 25.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934

Genforeningsstenen på Kasernegrunden

2014-05-22T12:23:00Z

PangaeaDK:

[[Fil:Genforeningsstenen_på_Kasernen.JPG|200px|thumb|right|Genforeningsstenen på Kasernen.JPG]]

Stenen stammer fra [[Magleholm]] ved [[Rosengården]] i [[Kværkeby]] og er skænket af Godsejeren som ellers havde tænkt sig den som hans gravsten.
Den blev afsløret i 1920.
Mindesmærket består af en hovedsten og to sidesten, den ene med indskrift.
Stenen står ved kasernen, bag Teglovnsvej 25.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934

Skulptur ved Ringsted Radiomuseum

2014-05-22T12:08:05Z

PangaeaDK:

[[Fil:Skulptur_ved_Radio_museet.JPG|200px|thumb|right|Skulptur ved Radio museet]]

Betonskulptur ved [[Ringsted Radiomuseum]], bygningen husede tidligere Ringsted kommunale musikskole.
D. 10-11 1991 blev skulpturen afsløret af Borgmester G. Møller Rasmussen og musikskolens leder Peter Michel, den er skabt af kunststuderende Birgit Johnsen og skænket af Nykredit i anledning af [[Ringsted]]s bys 550 års jubilæum.

==Kilder==
Dagbladet 11-11 1991

Fil:Skulptur ved Radio museet.JPG

2014-05-22T12:07:50Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Vinger i Tinggade

2014-05-22T11:59:58Z

PangaeaDK:

[[Fil:Vinger.JPG|200px|thumb|right|Vinger]]

Da [[Ringsted]] Kommune i 1992-93 havde gennemført omlægningen af [[Tinggade]], var også Postkontoret blevet moderniseret og derfor blev Postvæsenet og Ringsted Kommune enige om sammen at sponsorere et kunstværk. Den 18-6 1994 blev skulpturen ”Vinger” afsløret, ud for Tinggade 20, der dengang var Posthus.
Det er Kunstneren Erik Heide der har udført skulpturen, som er to store støbejernsvinger på toppen af en granitsøjle, kunstneren bruger tit vinger i sine skulpturer, og han forstår at indfange og fastholde deres bevægelse i et fascinerende nu.
Erik Heide kunne desværre ikke være tilstede ved afsløringen men udtalte om motivet: Vi er alle en del af en stor bevægelig figur, fra vi fødes til vi dør.
Postmester Bent Møller afslørede d. 18-6 1994 mindepladen, som fortæller om sponsorerne og kunstneren, den er opsat på facaden af det tidligere Posthus.
Ved afsløringen spillede Nykøbing Falsters Postorkester og et lokalt Landpostbud havde sørget for 30 brevduer, der blev sluppet løs, og de var alle hjemme på deres pinde, inden afsløringen var slut.
Borgmester Ole Mølgaard hyldede i sin tale den nye skulptur og ved avisens rundspørge, udtrykte alle ros til de 2 nye kunstværker i Ringsteds bymidte.
Samme dag blev ”[[Tidsbølgen]]” på [[Lilletorv]] afsløret.
Posthuset er i 2014 flyttet til Føtex i [[Ringstedet]].

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. juni 1994.

Lokalbladet 22. juni 1994

Fil:Vinger.JPG

2014-05-22T11:59:36Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Mindesten for Jørgen Valdemar Christensen

2014-05-22T11:55:12Z

PangaeaDK:

[[Fil:Mindesten_for_J.V._Christensen.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for J.V. Christensen]]

[[J.V. Christensen]]s venner rejser d. 8-7 1936 en mindesten i [[Klosterlunden]] i [[Ringsted]].
Stenen er fundet af Forpagter Krarup på godset Eskildstrup i [[Sneslev]] sogn, Falck transporterede den under byens og avisernes store bevågenhed og med meget besvær fra Sneslev og op ad bakken til det sted, nær det Bügelske gravkapel, hvor den blev rejst.
Der på stedet gik Stenhugger Svenstrup i gang med at indhugge teksten og Professor Utzon Frank fra Kbh. udførte reliefet.
Mange klagede over at reliefet ikke lignede, men J. V. Christensens enke fortalte at det skyldtes, at det var et ungdomsbillede der var valgt. Det var nemlig det eneste man havde i profil og at det lignede godt nok.
Ved afsløringen af stenen fortalte hans ven og kollega [[S.P. Qvis]]t, Odense:
”Vi var engang sammen på en udenlandsrejse og han var den herligste og prægtigste rejsefælle man kunne ønske sig. Han kom let i kontakt med fremmede og var et ualmindeligt levende menneske, dog irriterede det mig, at når vi andre skulle til at skrive vores rejsebreve hjem, var han allerede færdig, han skrev så let og hurtigt og arbejdede altid for fuld damp”.

==Kilder==
Ringsted Folketidende:
20-9 og 22-9 og 25-9 1934.
10-6 og 3-7 og 9-7 1936

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Fil:Mindesten for J.V. Christensen.JPG

2014-05-22T11:54:41Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Vejkrucifiks på Holbækvej

2014-05-22T11:50:44Z

PangaeaDK:

[[Fil:Jesus_(vejkrusifiks).JPG|200px|thumb|right|Vejkrusifiks]]

Korset er en del af den gruppe på 3 katolske andagtssteder, der står på [[Holbækvejen]] fra [[Benløse]] til [[Ll. Svenstrup gods]], korset står i midten og fortæller om Kristus lidelse.
Korset er opsat d. 7-8 1921 og indviet af sognepræsten ved [[Sct. Knuds kirke]] i [[Ringsted]], giveren var en anonym kvinde og det er det første katolske vejkors i Danmark i mere end 400 år.
Krucifikset er 4 m høj og lavet af mørkt egetræ, figuren er fremstillet i Oberrammergau i Sydtyskland, som har en århundrede lang tradition for religiøse billedskærearbejder.
Selve korset er fremstillet i København.
Krucifikset blev genindviet i 1988 efter en restaurering, indvielsen blev foretaget af den Katolske præst Hans Esmark og den katolske menighed i Ringsted.

Se også Madonna ved Benløse og Jesus ved Ll. Svenstrup gods på Holbækvej.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Fil:Jesus (vejkrusifiks).JPG

2014-05-22T11:50:13Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Vinger i Tinggade

2014-05-22T11:06:42Z

PangaeaDK:

Da [[Ringsted]] Kommune i 1992-93 havde gennemført omlægningen af [[Tinggade]], var også Postkontoret blevet moderniseret og derfor blev Postvæsenet og Ringsted Kommune enige om sammen at sponsorere et kunstværk. Den 18-6 1994 blev skulpturen ”Vinger” afsløret, ud for Tinggade 20, der dengang var Posthus.
Det er Kunstneren Erik Heide der har udført skulpturen, som er to store støbejernsvinger på toppen af en granitsøjle, kunstneren bruger tit vinger i sine skulpturer, og han forstår at indfange og fastholde deres bevægelse i et fascinerende nu.
Erik Heide kunne desværre ikke være tilstede ved afsløringen men udtalte om motivet: Vi er alle en del af en stor bevægelig figur, fra vi fødes til vi dør.
Postmester Bent Møller afslørede d. 18-6 1994 mindepladen, som fortæller om sponsorerne og kunstneren, den er opsat på facaden af det tidligere Posthus.
Ved afsløringen spillede Nykøbing Falsters Postorkester og et lokalt Landpostbud havde sørget for 30 brevduer, der blev sluppet løs, og de var alle hjemme på deres pinde, inden afsløringen var slut.
Borgmester Ole Mølgaard hyldede i sin tale den nye skulptur og ved avisens rundspørge, udtrykte alle ros til de 2 nye kunstværker i Ringsteds bymidte.
Samme dag blev ”[[Tidsbølgen]]” på [[Lilletorv]] afsløret.
Posthuset er i 2014 flyttet til Føtex i [[Ringstedet]].

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. juni 1994.

Lokalbladet 22. juni 1994

Vinger i Tinggade

2014-05-22T11:05:01Z

PangaeaDK:

Da [[Ringsted]] Kommune i 1992-93 havde gennemført omlægningen af Tinggade, var også Postkontoret blevet moderniseret og derfor blev Postvæsenet og Ringsted Kommune enige om sammen at sponsorere et kunstværk. Den 18-6 1994 blev skulpturen ”Vinger” afsløret, ud for Tinggade 20, der dengang var Posthus.
Det er Kunstneren Erik Heide der har udført skulpturen, som er to store støbejernsvinger på toppen af en granitsøjle, kunstneren bruger tit vinger i sine skulpturer, og han forstår at indfange og fastholde deres bevægelse i et fascinerende nu.
Erik Heide kunne desværre ikke være tilstede ved afsløringen men udtalte om motivet: Vi er alle en del af en stor bevægelig figur, fra vi fødes til vi dør.
Postmester Bent Møller afslørede d. 18-6 1994 mindepladen, som fortæller om sponsorerne og kunstneren, den er opsat på facaden af det tidligere Posthus.
Ved afsløringen spillede Nykøbing Falsters Postorkester og et lokalt Landpostbud havde sørget for 30 brevduer, der blev sluppet løs, og de var alle hjemme på deres pinde, inden afsløringen var slut.
Borgmester Ole Mølgaard hyldede i sin tale den nye skulptur og ved avisens rundspørge, udtrykte alle ros til de 2 nye kunstværker i Ringsteds bymidte.
Samme dag blev ”Tidsbølgen” på Lilletorv afsløret.
Posthuset er i 2014 flyttet til Føtex i [[Ringstedet]].

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. juni 1994.

Lokalbladet 22. juni 1994

Tidsbølgen på Lilletorv

2014-05-22T11:01:01Z

PangaeaDK:

[[Fil:Tidsbølgen_på_Lilletorv.JPG|200px|thumb|right|Tidsbølgen på Lilletorv]]

I 1992-93 gennemførte [[Ringsted]] kommune en omlægning af Ringsteds bymidte, så Tinggade og Sct. Hansgade blev til ”sivegader”.
I den forbindelse sponsorerede Håndværker- og Industriforeningen
(i anledning af deres 125 års jubilæum), Unibank og Ringsted kommune, penge til udsmykning af gaderne.
På [[Lilletorv]] i Sct. Hansgade blev ”Tidsbølgen” afsløret d. 18-6 1994, af Flemming Hansen, formanden for Håndværker- og Industriforeningen, han hældte vand på kunstværket med en gammel brandspand og straks piblede vandet frem. Vandet strømmede også ned fra oven og de mange tilskuere stod tæt, under deres paraplyer.
For Unibankfonden talte advokat Hans Schierbeck, han udtrykte glæde over at den røde granitsten var hentet på gammel dansk jord, nemlig i Halmstad, som var dansk område indtil 1645.
Det er kunstneren Ulrich Rössing der har udført reliefhugningen på den skålformede sten, det er udelukkende håndarbejde, der er ikke brugt maskiner til at udhugge de mange symboler der beskriver udviklingen fra urtiden til vor tid.
Stenen svæver 14 cm over en blankpoleret monolitplade og hviler på en sokkel af sort Bornholmsk granit, der skal symbolisere urfjeldet, der skyder op gennem jorden. Vandet skummer ud mellem pladen og den skålformede sten, mens en enkelt ”geyser” skyder op gennem stenen.
Vandkunsten står tæt på det sted hvor Lilletorvs bybrønd tidligere lå.
Skulpturen ”Vinger” i Tinggade, sponsoreret af Postvæsenet, blev afsløret samme dag.

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. Juni 1994.

Lokalbladet 22. Juni 1994

Tidsbølgen på Lilletorv

2014-05-22T10:47:30Z

PangaeaDK:

[[Fil:Tidsbølgen_på_Lilletorv.JPG|200px|thumb|right|Tidsbølgen på Lilletorv]]

I 1992-93 gennemførte [[Ringsted]] kommune en omlægning af Ringsteds bymidten, så Tinggade og Sct. Hansgade blev til ”sivegader”
I den forbindelse sponsorerede Håndværker- og Industriforeningen
(i anledning af deres 125 års jubilæum), Unibank og Ringsted kommune, penge til udsmykning af gaderne.
På [[Lilletorv]] i Sct. Hansgade blev ”Tidsbølgen” afsløret d. 18-6 1994, af Flemming Hansen, formanden for Håndværker- og Industriforeningen, han hældte vand på kunstværket med en gammel brandspand og straks piblede vandet frem. Vandet strømmede også ned fra oven og de mange tilskuere stod tæt, under deres paraplyer.
For Unibankfonden talte Advokat Hans Schierbeck, han udtrykte glæde over at den røde granitstenen var hentet på gl. dansk jord, nemlig i Halmstad, som var dansk område indtil 1645.
Det er kunstneren Ulrich Rössing der har udført reliefhugningen på den skålformede sten, det er udelukkende håndarbejde, der er ikke brugt maskiner til at udhugge de mange symbolerne der beskriver udviklingen fra urtiden til vor tid.
Stenen svæver 14 cm over en blankpoleret monolitplade og hviler på en sokkel af sort Bornholmsk granit, der skal symbolisere urfjeldet, der skyder op gennem jorden. Vandet skummer ud mellem pladen og den skålformede sten, medens en enkelt ”geyser” skyder op gennem stenen.
Vandkunsten står tæt på det sted hvor Lilletorvs bybrønd tidligere lå.
Skulpturen ”Vinger” i Tinggade, sponsoreret af Postvæsenet, blev afsløret samme dag.

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. Juni 1994.

Lokalbladet 22. Juni 1994

Madonna og Jesus på Holbækvej

2014-05-22T10:43:32Z

PangaeaDK:

[[Fil:Madonna_og_Jesus_på_Holbækvej.JPG|200px|thumb|right|Madonna og Jesus på Holbækvej]]
[[Fil:Jesus_hjertefigur.JPG|200px|thumb|right|Jesus hjertefigur]]

På [[Holbækvej]] i [[Ringsted]], mellem [[Benløse]] og [[Ll. Svenstrup Gods]], møder man 3 religiøse andagtssteder.
De blev benyttet af katolikkerne i 1920-erne og 1930-erne, når de hvert år i forsommeren valfartede fra [[Sct. Knuds kirke]] i Ringsted til [[Haraldsted]], for at fejre mindet om [[Knud Lavard]]s helgenkåring d. 25-6 1170.
Valfarten sluttede med en messe i kapelruinen øst for Haraldsted, hvor Skt. Knuds kilde engang sprang.
Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.
Den første statuette forstiller Madonna/Maria med Jesusbarnet, det er der ingen tvivl om, da hun er en central figur i den katolske kirke.
Den sidst statuette ved Ll. Svenstrup er lidt mere kryptisk, det kunne være en helgen, men vis man studere den lidt nærmere finder man symbolikken.
Figuren bærer hjertet synligt uden på brystet, på hjertet er noget der ligner en kæde og fra hjertet står en flamme op.
Figuren er en ”Jesus-hjerte” figur, en meget almindelig måde at fremstille Kristus på, i den første del af sidste århundrede.
Kæden om hjertet forestiller tornekronen og fortæller om Jesus lidelse og død og flammen fortæller om Jesus brændende kærlighed til menneskene.
Figurens højre hånd peger på hjertet og siger hermed ”se min kærlighed til jer”
De to statuetter i de gulkalkede nicher og korset imellem dem fortæller tilsammen om Jesus fødsel, hans lidelse og den opstandne frelser.
De er opstillet i 1926 og bekostet af en anonym giver, godset Ll. Svenstrup skænkede jorden, familien på Ll. Svenstrup var på den tid katolikker.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Fil:Jesus hjertefigur.JPG

2014-05-22T10:42:49Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Mindestenen på Gyldenløveshøj

2014-05-22T09:45:43Z

PangaeaDK:

[[Fil:Gyldenløveshøj.jpg|200px|thumb|right|Mindestenen på Gyldenløveshøj]]

Skovene ved [[Skjoldenæsholm]], især omkring Gyldenløveshøj var under 2. verdenskrig modtageplads for personer og våben, nedkastet af de allierede flyvere.
Stenen er rejst til minde om 4 unge mænd der opererede i dette område og som mistede deres liv i kampen, for et frit Danmark.

ERIK BRIAND CLAUSEN
F. 24-1 1901
Skudt af tyskerne 29-3 1945

Erik Clausen var gårdejer ved Hvalsø og tilknyttet modstandsgruppen i [[Slagelse]]. I efteråret 1944 gik han under jorden, men blev arresteret af tyskerne d. 8. marts og skudt i Ryvangen d. 29. marts 1945

POUL KRISTIANSEN
f. 20-1 1897
død i tysk koncentrationslejer 29-3 1945

Poul Kristiansen var forpagter af et savværk ved Hvalsø, hvorfra han ledede en modstandsgruppe, han blev anholdt d. 11-11 1944 og overført til Neuengamme koncentrationslejr, hvor han døde 29-3 1945

GEORG BROCKDORFF QUISTGAARD
f. 19-2 1915
skudt af tyskerne 20-5 1944

Kunsthandler i København, deltog i våbenmodtagelser i Jylland og fra aug. 1943 også ved Gyldenløvshøj. Han blev arresteret d. 13-1 1944 ved optrevlingen af faldskærmsorganisationen, efter fængselsophold i Købvenhavn og Schwerin blev han henrettet 20-5 1944

HOLGER SØNDERUP
f. 4-3 1901
død i tysk koncentrationslejr 27-1 1945

Holger Sønderup var uddannet autoreparatør. Han havde kontakt med politiets modstandsgrupper og blev angivet af en stikker. Anholdt 24-5 1944 og deporteret til Neuengammen koncentrationslejer d. 20. okt. hvor han døde 27-1 1945

Der er på Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj rejst denne mindesten af kammeraterne.
Stenen er skænket af en anonym giver fra området, og afsløret d. 4-11 1945 i overværelse af mange mennesker.
Skovrider Krarup, [[Valborup Skovriddergaard]] tog initiativ til at rejse mindestenen, som er af rødbrun granit og fundet i Ravnsholt skov.
Det var mandskabet på Skjoldenæsholm der slæbte den hertil og stenhuggerarbejet er udført af [[Svenstrup]].

==Kilder==
Ringstedbogen 2005, artikel af Ejner Thaysen.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Madonna og Jesus på Holbækvej

2014-05-22T09:37:43Z

PangaeaDK:

[[Fil:Madonna_og_Jesus_på_Holbækvej.JPG|200px|thumb|right|Madonna og Jesus på Holbækvej]]

På [[Holbækvej]] i [[Ringsted]], mellem [[Benløse]] og [[Ll. Svenstrup Gods]], møder man 3 religiøse andagtssteder.
De blev benyttet af katolikkerne i 1920-erne og 1930-erne, når de hvert år i forsommeren valfartede fra [[Sct. Knuds kirke]] i Ringsted til [[Haraldsted]], for at fejre mindet om [[Knud Lavard]]s helgenkåring d. 25-6 1170.
Valfarten sluttede med en messe i kapelruinen øst for Haraldsted, hvor Skt. Knuds kilde engang sprang.
Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.
Den første statuette forstiller Madonna/Maria med Jesusbarnet, det er der ingen tvivl om, da hun er en central figur i den katolske kirke.
Den sidst statuette ved Ll. Svenstrup er lidt mere kryptisk, det kunne være en helgen, men vis man studere den lidt nærmere finder man symbolikken.
Figuren bærer hjertet synligt uden på brystet, på hjertet er noget der ligner en kæde og fra hjertet står en flamme op.
Figuren er en ”Jesus-hjerte” figur, en meget almindelig måde at fremstille Kristus på, i den første del af sidste århundrede.
Kæden om hjertet forestiller tornekronen og fortæller om Jesus lidelse og død og flammen fortæller om Jesus brændende kærlighed til menneskene.
Figurens højre hånd peger på hjertet og siger hermed ”se min kærlighed til jer”
De to statuetter i de gulkalkede nicher og korset imellem dem fortæller tilsammen om Jesus fødsel, hans lidelse og den opstandne frelser.
De er opstillet i 1926 og bekostet af en anonym giver, godset Ll. Svenstrup skænkede jorden, familien på Ll. Svenstrup var på den tid katolikker.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikler.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Kilen

2014-05-22T09:28:41Z

PangaeaDK:

==='''Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillonen'''===

[[Fil:Kilen.JPG|200px|thumb|right|Kilen ved Ringsted Bibliotek/Anlægspavillon]]

Nov. 1985 indvies Ringsteds nye bibliotek på [[Anlægsvej]] og samtidig afsløredes den kileformede skulptur der står foran bygningen.
Med kunstnerens egne ord:
”Skulpturen er konstrueret over to sammensatte kiler. En kile er en geometrisk figur uden for- og bagside. Med et begyndelsespunkt der ingen udstrækning har og to linjestykker, der med punktet som centrum fjerner sig mere og mere fra hverandre. Var linjestykkerne lange nok, vil de efter en gang om jorden, nå deres eget udgangspunkt”.
Skulpturen er udformet som en kile, fordi den ”kiler” sig ind mellem nutiden (Biblioteket) og fortiden [[(Anlægspavillionen)]]
Bygningerne gennemskæres af passagen og passagen gennemskæres af skulpturens kileform.
Skulpturen er derfor knyttet til begge disse bygninger.
Statens kunstfond finansierede en del af projektet.

Kunstneren bag skulpturen, [[Torben Ebbesen]] er en af de centrale personer i dansk nutidskunst. Mest kendt som billedhugger, men også som maler og tegner.

Torben Ebbesen er født i 1945 i Haderslev. Billedhugger, maler og grafiker. Professor ved Göteborg Konsthögskola i 1987-89. Formand for Statens Kunstfond 1987-89. Medlem af Den fri Udstilling fra 1984.

Skulpturen skabte en del debat i aviserne, da ingen rigtig kunne forstå den, og den havde været meget kostbar at anskaffe.
”Pisserenden” blev den bl.a. kaldt og der blev fortalt mange historier om den bunke ”byggeaffald” der var glemt uden for biblioteket.
Chr. Fledelius spurgte i avisen dengang:
Er den smuk? grim? spændende? kedelig? ligegyldig? sætter den fantasien i gang? skal kunst ligne noget ? skal kunst være smuk?
Og det kan vi jo så også spørge os selv om i dag.
LOF [[(Liberalt Oplysnings Forbund)]] oprettede samme år en studiekreds om skulpturen.

==Kilder==

Torben Ebbesens beskrivelse af skulpturen okt. 1985 og div. avisartikler, alle i Ringsted arkiv.

Ringsted Folketidende 2-7 1985

Fil:Kilen.JPG

2014-05-22T09:27:59Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Mindesten for Kaj Fogh Hansen

2014-05-22T09:21:57Z

PangaeaDK:

[[Fil:Mindesten_Kaj_Fogh_Hansen.JPG|200px|thumb|right|Mindesten Kaj Fogh Hansen]]

Kaj Fogh Hansen var ansat på [[Ringsted Træskofabrik]] i [[Benløse]], han var også civilbeskyttelsesbetjent (CB-betjent)
Han var som sådan på vej til sit CB-arbejde på [[Ringsted sygehus]], natten mellem d. 29. og 30. aug. 1944, fordi der var flyvervarsel over Ringsted.
Kl. 0.30, ud for Roskildevej 48, blev han råbt an af nogle [[Schalburgere]], inden han nåede at stoppe, blev han ramt i maven af et skud fra en maskinpistol, og faldt om på græsrabatten mellem kørebanen og cykelstien.
Kort efter kom en mand ind på Zoneredningskorpsets station, som lå tæt ved og meddelte, at der lå en mand i græsrabatten. Kaj Fogh Hansen blev ført til [[Ringsted sygehus]], hvor 3 læger straks opererede, men han overlevede ikke og døde d. 1-9 1944.
Da hans kammarater på Træskofabrikken hørte om nedskydningen, nedlagde de spontant arbejdet.
Kaj Fogh Hansen blev begravet d. 10-9 1944 fra [[Benløse kirke]], som var flot blomstersmykket og begravelsesceremonien blev overværet af over 500 mennesker, de stod helt ude på gangene på kirkegården.
Hans CB kammerater stod æresvagt da kisten blev båret ind. Der lå blomster og kranse fra kirkegårdslågen og helt op til indgangsdøren.
CB-kammeraterne bar ham til graven og 30 faner fra forskellige idrætsforeninger og organisationer paraderede forbi kisten.
På trods af et mægtigt regnskyl, lige da kisten skulle sænkes i jorden, var det hele meget stemningsfuldt.

Kajs morder blev anholdt i Odense efter krigen.
Efter krigens afslutning i Maj 1945 var der mange nationale kræfter, som ønskede at sætte et varigt minde for de mennesker der ydede en indsats mod den tyske besættelsesmagt og som døde, direkte eller indirekte som følge af dette.

==Mindesten==

Kaj Fogh Hansen var en meget aktiv idrætsmand i S.A.S.G & I. [[(Sorø Amts Skytte-gymnastik og Idrætsforening)]] og i 1947 beslutter de at rejse et mindesmærke for ham.
Mindesmærket blev afsløret af Indenrigsminister [[Arnth Jensen]] lørdag d. 30-8 1947, i overværelse af flere hundrede mennesker.
Det blev sat på det sted hvor han blev skudt, i dag ud for Roskildevej 160 i Benløse.
Ringsted Træskofabrik og hans arbejdskammerater bekostede hans gravsten på Benløse kirkegård, den blev afsløret d. 19-5 1945 af hans arbejdsgiver [[Ole Christiansen]].

==Kilder:==
Folketidende 31-8 4-9 11-9 1944 | Folketidende 22-5 1945 og 1-9 1947 | Ringstedbogen 2005, art. af Ejner Thaysen |
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 11-2 1987

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Fil:Mindesten Kaj Fogh Hansen.JPG

2014-05-22T09:20:28Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Mindesten for Niels Jørgen Nielsen-Klodskov

2014-05-22T09:12:20Z

PangaeaDK:

==Forstander Niels Jørgen Nielsen-Klodskov, Kærehave.==

[[Fil:Mindesten_for_Niels_Jørgen_Nielsen-Klodskov.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Jørgen Nielsen-Klodskov]]

Niels Jørgen Nielsen-Klodskov blev født d. 19-2 1866 i [[Torkilstrup Sogn]] på Falster, som søn af [[Boelsmand Niels Hansen Madsen]] og hustru Johanne Rasmusdatter i [[Gundslevmagle]].
I hjemmet oplevede han at der kunne leves et rigt liv, selv i et fattigt hjem og at man ved arbejde, mod og vilje kunne nå målet.
Det ønskede han at give videre til andre og gennem lærdom løfte dem til bedre kår.
Han tjente først på forskellige gårde og gik så i gartnerlære i Nykøbing Falster og arbejdede senere rundt omkring på de Lollandske Herregårde som gartner.
Han har været på både [[Rødkilde]] og [[Askov Højskoler]] og i 1899-1901 gennemfører han Statens lærerkursus.
Allerede i 1899 sendte han sin ide om en husmandsskole til [[De Samvirkende Sjællandske Landboforeninger]] og med støtte fra Landbrugsminister Ole Hansen blev der i 1901 nedsat en husmandskommision.
Dette resulterede i 2 skoler, en i Jylland og en på Sjælland, som blev placeret i [[Ringsted]], pga. byens centrale beliggenhed og fordi Klodskov, engang han lå og hvilede i grøftekanten her, så skolen i et syn.
Ringsted By skænkede 16 ha. Der skulle dog betales en årlig arvefæsteafgift på, og [[Godsejer P. C. Howden-Rønnenkamp]] gav 8 ha skov.
Allerede d. 18-9 1903 kunne skolen indvies, med Klodskov som forstander.
Hans ide var at skolen skulle være et sted hvor drenge og piger kunne blive uddannet til dygtige landmænd og husmødre og lære bierhvervene at kende, og hvordan det kan hjælpe dem økonomisk og også lære dem at finde livsværdierne.
Klodskov skabte de perfekte rammer for skolen, ved at lave anlæg og plante omkring den, han øgede også dens jordareal betydeligt. Han havde en evne til at få sine elever til at tro på de nye muligheder, så de rejste hjem og gennemførte dem.
Klodskov havde mange ideer og projekter i gang, men han var ikke god til at få økonomien til at følge med og i 1922 manglede skolen penge. Forstanderen måtte gå af og skolen blev overtaget af [[Andelsselskabet Kærehave Skolekreds]], skabt på initiativ af [[gdr. Jacob Tvedegaard]], Langemosegaarden i Torped.
Klodskov fortsatte i sin pensionisttilværelse med at udvikle ideer, bl.a. udgav han et par hæfter om [[”Vejspor og Bilbaner”]] og [[”To forslag til nye Landsboreformer for Husmandsstanden, for at afhjælpe arbejdsløsheden både i byerne og på landet”]]
Klodskov var helt til det sidste optaget af sine store planer og ideer, men han døde d. 24-11 1937 af en hjertelidelse.
Klodskov giftede sig ret sent i livet med Bertheline Margrete Vestergaard i 1908 og der var ingen børn i ægteskabet.
==Mindesten==
Der er rejst en mindesten for Klodskov ved skolen på [[Køgevej]].
Stenen blev sat på initiativ af venner og gamle elever d. 31-10 1937.
Relieffet er udført af Billedhugger Carla Christiansen og teksten hugget af Stenhugger Svenstrup, Ringsted.
Stenen skal minde os om at hvor der er vilje, er der også en vej og at livet først bliver rigt, når vi lever det for andre.

==Kilder==
Ringsted Folketidende 24-11 1936 og 1-11 1937

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Carl Theodor Zahle

2014-05-22T09:06:19Z

PangaeaDK:

==Carl Theodor Zahle==

[[Fil:Mindesten_for_Carl_Theodor_Zahle.jpg|200px|thumb|right|Mindesten for Carl Theodor Zahle]]

Carl Theodor Zahle blev født i Roskilde d. 19-1 1866, som søn af skomagermester [[Christian Laurits Gottlieb Zahle]] og hustru [[Karen Emilie Dreyer]].
Han blev student fra Katedralskolen i 1884 og cand. Jur. i 1890, han blev derefter avisredaktør i Århus og senere medarbejder ved Politiken, i 1894 var han selvstændig sagfører i København.
Han blev valgt til Folketinget i 1895 i [[Ringstedkredsen]], hvor han på dette tidspunkt tilhørte [[reformvenstre]].
Han var Statsminister fra 1909-1910 og igen 1913-1920. Fra 1929-1935 var han Justitsminister. Hans opvækst havde lært ham forskellen mellem de store og små og han tog lidenskabeligt parti for de små i samfundet.
Han blev gift i 1897 med stenograf i Rigsdagen [[Mathilde Henriette Trier]].
Under hans tid som Folketingsmand blev dødsstraffen afskaffet, kvinder og tyende fik valgret, De Vestindiske øer blev solgt, og han igangsatte udstykningen af husmandsbrugene samt lavede en nyordning af sundhedsvæsenet.

==Mindesten==
D. 14-11 1954 rejste meningsfæller og venner en mindesten for ham, den blev afsløret i overværelse af mange Landspolitikere og blev også transmiteret i Statsradiofonien, dog forskudt, så den ikke forstyrede eftermiddagsgudstjenesten.
Stenen står på hjørnet af [[Sct. Bendtsgade]] og [[Zahlesvej]] i [[Ringsted]], Den er udført af [[Adam Fischer]] *1888 †1958 i rødlig granit. Bronzeskibet med den gæve rorgænger på toppen, symbolisere den kamp Zahle havde med at styre Danmark gennem ”uvejret” i Europa.
Først Albertis fald i 1908, udfordringerne under 1. verdenskrig, Island som selvstændig stat, spørgsmålet om grænsen og Sønderjylland, førte til Zahles afskedigelse under [[Påskekrisen]] i 1920. Herefter han blev justitsminister fra 1929-1935 og sluttede sin karriere som Landstingets formand fra 1936-1939.
Zahle døde d. 3-2 1946, kort efter sin 80 års fødselsdag, hans aske blev efter eget ønske sænket i havet.

==Kilder==
Venstre Folkeblad 4-2 1946
Jacob H. Zeuthen, Lokalbladet 1988

[[Kategori:Handel & Økonomi]] [[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]] [[Kategori:Kommune & Politik]] [[Kategori:1856-1940:Industrialisering]] [[Kategori:1940-1945:Besættelsestiden]] [[Kategori:Efter 1945: Nyeste tid]]

Fil:Mindesten for Carl Theodor Zahle.jpg

2014-05-22T09:03:57Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Baptisternes sten

2014-05-22T08:49:25Z

PangaeaDK:

==='''Baptisternes sten ved Kilden i Store Bøgeskov.'''===

[[Fil:Baptisternes sten.jpeg|200px|thumb|right|Baptisternes sten]]

Kilderne ved [[Gyrstinge sø]] i [[St. Bøgeskov]] blev i gamle dage regnet for at være helligkilder, folk troede at vist de drak af vandet, eller badede i det, blev de helbredt for deres dårligdomme.
Til Sct. Hans blev der holdt kildemarkeder og den aften var kildernes helbredelseskraft ekstra stor.
Disse kildemarkeder fandt sted helt op i 1920-erne.
Andre fandt også det idylliske sted i skoven anvendeligt og ved kilderne står Baptisternes sten, rejst til minde om de 995 mennesker der blev døbt her i Gyrstinge sø i årene 1853-1903.

Daab ved kilden
Fra 1853-1903
Døbtes her 995
Mennesker med
Troendes daab
Midtsjællands
Baptistmenighed

Stenen blev rejst d. 3. Maj 1985 af [[Midtsjællands Babtistmenighed]] på menighedens 128 års stiftelsesdag.
Stenen er fundet på [[Atterupgård]]s marker ved [[Jystrup]] og tilvirket af stenhugger Jens Nielsen i Ringsted.
Menighedens stifter er Lars Henriksen som i 1845 efter sin egen dåb, gik rundt på [[Skee-egnen]] og prædikede. Det var 4 år før religionsfriheden og han blev stævnet for retten i Ringsted, sat i arresten, men dog løsladt 5 timer senere.
Først med Frederik d. 7. grundlov i 1849 kom regionsfriheden til Danmark.
Baptisterne holdt først til i Vanløse Kapel ved Nyrup, som blev opført i 1853.
Her mødtes de og i samlet flok gik man til kilden, hvor dåben foregik ved at man neddykkede folk helt i søen, både sommer og vinter.
I 1903 gik baptisterne over til indendørs dåb, i dåbsbassinet, i den nyopførte [[Immanuelskirke]] i Skee.

==Kilder==
Jacob H. Zeuthen

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Fil:Baptisternes sten.jpeg

2014-05-22T08:46:34Z

PangaeaDK: Foto: Finn Chr. H. Larsen

Foto: Finn Chr. H. Larsen

Baptisternes sten

2014-05-22T08:43:29Z

PangaeaDK:

==='''Baptisternes sten ved Kilden i Store Bøgeskov.'''===

[[Fil:Baptisternes_sten.jpeg|200px|thumb|right|Baptisternes sten]]

Kilderne ved [[Gyrstinge sø]] i [[St. Bøgeskov]] blev i gamle dage regnet for at være helligkilder, folk troede at vist de drak af vandet, eller badede i det, blev de helbredt for deres dårligdomme.
Til Sct. Hans blev der holdt kildemarkeder og den aften var kildernes helbredelseskraft ekstra stor.
Disse kildemarkeder fandt sted helt op i 1920-erne.
Andre fandt også det idylliske sted i skoven anvendeligt og ved kilderne står Baptisternes sten, rejst til minde om de 995 mennesker der blev døbt her i Gyrstinge sø i årene 1853-1903.

Daab ved kilden
Fra 1853-1903
Døbtes her 995
Mennesker med
Troendes daab
Midtsjællands
Baptistmenighed

Stenen blev rejst d. 3. Maj 1985 af [[Midtsjællands Babtistmenighed]] på menighedens 128 års stiftelsesdag.
Stenen er fundet på [[Atterupgård]]s marker ved [[Jystrup]] og tilvirket af stenhugger Jens Nielsen i Ringsted.
Menighedens stifter er Lars Henriksen som i 1845 efter sin egen dåb, gik rundt på [[Skee-egnen]] og prædikede. Det var 4 år før religionsfriheden og han blev stævnet for retten i Ringsted, sat i arresten, men dog løsladt 5 timer senere.
Først med Frederik d. 7. grundlov i 1849 kom regionsfriheden til Danmark.
Baptisterne holdt først til i Vanløse Kapel ved Nyrup, som blev opført i 1853.
Her mødtes de og i samlet flok gik man til kilden, hvor dåben foregik ved at man neddykkede folk helt i søen, både sommer og vinter.
I 1903 gik baptisterne over til indendørs dåb, i dåbsbassinet, i den nyopførte [[Immanuelskirke]] i Skee.

==Kilder==
Jacob H. Zeuthen

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Mindesten for Peter Motzfeldt

2014-05-22T08:08:49Z

PangaeaDK:

=='''Kordegn Peter Motzfeldt'''==

Peter Motzfeldt blev født i 1728 i Klokkerboligen i [[Sct. Bendtsgade]], der lå ca. hvor Rådhuset ligger i dag.
Han var søn af klokker og kordegn Søren Sørensen og hustru Barbara Catharina Pedersdatter Motzfeldt.
Peter blev opkaldt efter sin morfar Peter Motzfeldt, sognepræst i Asnæs, der døde samme år som Peter blev født.
Peter Motzfeldt blev student fra [[Køge Latinskole]] i 1747 og overtog faderens embede allerede i 1751, kun 23 år gammel.
Peter Motzfeldt blev gift i 1755 med Anna Sophie Clausdatter Jessen, de får sønnen Søren, (Frk. Motzfeldts tipoldefar)
Peter Motzfeldt var en vennesæl og stille mand der passede sit embede til byens tilfredshed, han var også skoleholer på Klokkerskolen, byens fattigskole.
Peter Motzfeldt aftegnede og beskrev hele skjoldfrisen i Sct. Bendts kirke, Denne aftegning opbevares nu på det Kongelige Bibliotek, men en kopi kan ses på Ringsted arkiv.
Efter 53 år og i en alder af 76 år, blev Peter Motzfeldt pensioneret. Pensionen skulle betales af hans efterfølger Gabriel Heiberg.
Peter Motzfeldt fik ikke en lang pensionstid, men dør allerede året efter d. 16-4 1805.
Hans kone Anna Sophie fik fribolig i Hestemøllen og fik ret til at opstalde 2 køer på Klostergården.
Hendes ældste barnebarn Peter fra Søgaarden boede hos hende i en periode.
Advents søndag 1819, hvor Anne Sophie er over 90 år, går hun efter kirkegangen ud til Søgaarden ved Haraldsted sø, for at besøge sin svigerdatter og to børnebørn.
Hun var en forfængelig dame og havde klædt sig pænt til kirkegangen, men ikke varmt nok til spadsereturen og det endte med at hun fik lungebetændelse og døde d. 7. dec. 1819.

==Mindesten==
På Sct. Hans gamle kirkegård ved vandtårnet i Ringsted lå deres gravsten, som den eneste sten tilbage. Da Anne Sophie døde var der ingen der tænkte på at indhugge hendes dødsdag på stenen, da sønnen Søren er død på dette tidspunkt.
Tip-tip-oldebarnet frk. Hanne Marie Motzfeldt sørgede sidst i 1960-erne for at få stenen renset og Anne Sophies årstal føjet til.
Arbejdet blev udført af stenhugger Trampedach.
Gravstenen er i dag flyttet til [[Ringsted Kirkegård]], hvor den ligger ved nordmuren, ud mod [[Køgevej]], ca. midt for.

==Kilder==

Hanne Marie Motzfeldts bog: Erindringer set gennem gadespejlet.

Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 26-4 1989.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Vandkunst ved Ringsted Sygehus

2014-05-22T08:08:18Z

PangaeaDK:

Det havde længe været et ønske, at et kunstværk kunne byde gæster og patienter velkomne til den nye hovedindgang på sygehuset og ved midler fra [[Vestsjællands Amtskommunes kunstbevilling]] lykkedes det.
Den 25-9 1992 kunne Sygehuschef Lars Grupe Larsen indvie det nye kunstværk.
Det er fremstillet af kunstner Erik Warming og har ikke noget navn.
Både kunstneren og Lars Grupe Larsen var ved at blive godt nervøse, da vandet i skulpturen, ved indvielsen lod vente på sig, men pludselig piblede det frem og de kunne ånde lettet op.

==Kilder==
Dagbladet 26-9 1992

Grundlovsstenen i Jystrup

2014-05-22T08:07:16Z

PangaeaDK:

I 1991 besøger medlem af Borgerforeningen i [[Jystrup]] Aage Bagger, en tidligere beboer fra området, den 90 årige Svend Fugl Andersen som nu boede i Hornbæk.
Svend Fugl Andersen spørger om Fru Tvedegaards eg stadig står i haven og fortæller at Klara Tvedegaard, som var formand for den lokale afd. for kvindernes valgret i 1915, plantede et egetræ i ægteparrets have, fordi hun fik afslag fra politikerne om at rejse en mindesten i byens anlæg.
Kort forinden var der i forbindelse med kloakeringsarbejdet fundet en stor natursten på Jungsøvej og i Borgerforeningen beslutter man nu at flytte denne sten til Skjoldenæsvej og placere den ved Klaras eg.
D. 31-8 1991 kunne Aage Bagger afsløre stenen, nu med teksten indhugget.
Projektet blev støttet af [[Motzfeldt Fond]] og Klaras børnebørn: Bitten Tvedegaard og Gerda Møller.
Klara Tvedegaard var gift med landsbylægen Dr. Tvedegaard og hun var det første kvindelige medlem af sognerådet i Jystrup.

==Kilder==
Dagbladet 12-8 og 2-9 1991

Lokalbladet 4-9 1991

Grundlovsstenen i Ørslev

2014-05-22T08:05:15Z

PangaeaDK:

Borgerforeningen i [[Ørslev]] tog initiativ til at få rejst denne sten på 100 årsdagen for Danmarks første grundlov.
Den blev underskrevet af den sidste enevældskonge Frederik d. 7. i 1849.
Stenhuggerarbejdet er udført af Chr. Svenstrup og gartner Petersen sørgede for beplantningen.
Sognerådsformanden murermester S. Sørensen talte ved afsløringen og bagefter opførtes friluftsspillet [[”Fri mand”]] i [[gl. Ørslevgaards]] have.
Stenen står på hjørnet af Espeskovvej og Ørslevgade.

==Kilder==
Artikel af Jacob Zeuthen i Lokalbladet 1987.

Sten ved Havekolonien Virkelyst

2014-05-22T08:03:29Z

PangaeaDK:

D. 28-2 1947 blev den stiftende generalforsamling for havekolonien [[Virkelyst]], afholdt på [[Hotel Casino]]. Først d. 1-4 1947 faldt aftalen med Ringsted Byråd dog på plads.
Der blev stillet 10,83 td land til rådighed og man gik straks i gang med at rydde jorden, der blev i første omgang etableret 50 haver, mange af de første hækplanter der blev plantet i 1947 står der stadig.
I dag er der 274 haver i kolonien.
Haveforeningen ønskede sig et flag og en sten der markerede etableringen og d. 15-9 1951, en lørdag eftermiddag, kunne begge ting indvies.
Haveejerne havde samlet sammen til flaget og Murermester K. Thirstrup skænkede stenen som i dag står ved indkørslen fra [[Køgevej]].

==Kilder==
Jubilæumsskrift, Virkelyst 1947-1997 50 år.

Dagbladet 14-9 1951

Korsstenen i Klosterlunden

2014-05-22T08:01:22Z

PangaeaDK:

Caspar Peter Bügel blev født d. 4-3 1759 i Hamborg.
D. 11-11 1809 køber han [[Ringsted Kloster]] af Jørgen Qvistgaard.
Caspar Peter Bügel ejede flere store palæer i København, og han havde 6 skibe sejlende på verdenshavene.
Han købte Ringsted Kloster som en investering, hans ældste søn , som skulle ovetage forretningerne, var lige så god til at bruge pengene som faderen var til at tjene dem, derfor opretter han d. 9-3 1815 et fideikommis på klosteret. På den måde kunne han sikre sin formue til slægtens bedste.
Skønt han ikke opholdt sig så meget på Ringsted kloster, var han glad for det og ønskede at indrette en gravplads for slægten. Det gjorde han på sydsiden af kirken, den plads hvor Ringsted Klosters Ladegård, lå indtil branden i 1806.
Han døde d. 1-9 1817 som en af Hovedstadens rigeste privatmænd.
D. 16-4 1818 fik familien lov til at opføre gravkapellet, det blev opført i årene 1818-19, samtidig med at man tilplantede store dele af den egentlige [[Klosterhave]], ud mod Sorølandevejen.
Den 1. september 1820 overføres Bügels kiste fra St. Petri Kirke i København til gravhvælvingen i [[Ringsted]].
Caspar Peter Bügel var gift med Catharina Maria Adzer, hun overlevede sin mand i 28 år.
Iflg. familiekrøniken, ønskede hun ikke at blive gravsat i hvælvingen, med dens åbne begravelser, hun ville hvile i jorden.
Hun må have ment det alvorligt og også fået de nødvendige tilladelser, for på et møde i administrationen d. 4-8 1843, meddeler godsforvalter Werner, at der nu er opført en ny hvælving og at Fru Bügel ønsker at flytte sin mand og datterens kister til denne.
Administrationen er noget betænkelig ved dette ønske og beslutter, at de kun kan give tilladelsen, vist det er et enstemmigt ønske fra familiens side.
Dette syntes ikke at have været tilfældet, for da Catharina døde d. 25-1 1845 blev hun gravsat alene, i den af hende selv, bekostede hvælving.
Den bliver dækket med jord og efter hendes ønske, rejses der ikke noget mindesmærke, dog angiver, den af naturen skabte korssten, hvor hun hviler, mellem kirken og Caspar Peter Bügels gravhvælving.

==Kilder==
Ringsted kloster og det Bügelske fideikommis af J. V. Christensen 1916

Vinger i Tinggade

2014-05-22T07:05:55Z

PangaeaDK:

Da [[Ringsted]] Kommune i 1992-93 havde gennemført omlægningen af Tinggade, var også Postkontoret blevet moderniseret og derfor blev Postvæsenet og Ringsted Kommune enige om sammen at sponsorere et kunstværk. Den 18-6 1994 blev skulpturen ”Vinger” afsløret, ud for Tinggade 20, der dengang var Posthus.
Det er Kunstneren Erik Heide, der har udført skulpturen, som er to store støbejernsvinger på toppen af en granitsøjle, kunstneren bruger tit vinger i sine skulpturer, og han forstår at indfange og fastholde deres bevægelse i et fascinerende nu.
Erik Heide kunne desværre ikke være tilstede ved afsløringen men udtaler om motivet: Vi er alle en del af en stor bevægelig figur, fra vi fødes til vi dør.
Postmester Bent Møller afslørede d. 18-6 1994 mindepladen, som fortæller om sponsorerne og kunstneren, den er opsat på facaden af det tidligere Posthus.
Ved afsløringen spillede Nykøbing Falsters Postorkester og et lokalt Landpostbud havde sørget for 30 brevduer, der blev sluppet løs, og de var alle hjemme på deres pinde, inden afsløringen var slut.
Borgmester Ole Mølgaard hyldede i sin tale den nye skulptur og ved avisens rundspørge, udtrykte alle ros til de 2 nye kunstværker i Ringsteds bymidte.
Samme dag blev ”Tidsbølgen” på Lilletorv afsløret.
Posthuset er i 2014 flyttet til Føtex i Ringstedet.

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. juni 1994.

Lokalbladet 22. juni 1994

Tidsbølgen på Lilletorv

2014-05-22T07:00:08Z

PangaeaDK:

I 1992-93 gennemførte [[Ringsted]] kommune en omlægning af Ringsteds bymidten, så Tinggade og Sct. Hansgade blev til ”sivegader”
I den forbindelse sponsorerede Håndværker- og Industriforeningen
(i anledning af deres 125 års jubilæum), Unibank og Ringsted kommune, penge til udsmykning af gaderne.
På [[Lilletorv]] i Sct. Hansgade blev ”Tidsbølgen” afsløret d. 18-6 1994, af Flemming Hansen, formanden for Håndværker- og Industriforeningen, han hældte vand på kunstværket med en gammel brandspand og straks piblede vandet frem. Vandet strømmede også ned fra oven og de mange tilskuere stod tæt, under deres paraplyer.
For Unibankfonden talte Advokat Hans Schierbeck, han udtrykte glæde over at den røde granitstenen var hentet på gl. dansk jord, nemlig i Halmstad, som var dansk område indtil 1645.
Det er kunstneren Ulrich Rössing der har udført reliefhugningen på den skålformede sten, det er udelukkende håndarbejde, der er ikke brugt maskiner til at udhugge de mange symbolerne der beskriver udviklingen fra urtiden til vor tid.
Stenen svæver 14 cm over en blankpoleret monolitplade og hviler på en sokkel af sort Bornholmsk granit, der skal symbolisere urfjeldet, der skyder op gennem jorden. Vandet skummer ud mellem pladen og den skålformede sten, medens en enkelt ”geyser” skyder op gennem stenen.
Vandkunsten står tæt på det sted hvor Lilletorvs bybrønd tidligere lå.
Skulpturen ”Vinger” i Tinggade, sponsoreret af Postvæsenet, blev afsløret samme dag.

==Kilder==
Dagbladet 16. 20. 21. Juni 1994.

Lokalbladet 22. Juni 1994

Skulptur ved Ringsted Radiomuseum

2014-05-22T06:57:21Z

PangaeaDK:

Betonskulptur ved [[Ringsted Radiomuseum]], bygningen husede tidligere Ringsted kommunale musikskole.
D. 10-11 1991 blev skulpturen afsløret af Borgmester G. Møller Rasmussen og musikskolens leder Peter Michel, den er skabt af kunststuderende Birgit Johnsen og skænket af Nykredit i anledning af [[Ringsted]]s bys 550 års jubilæum.

==Kilder==
Dagbladet 11-11 1991

Genforeningsstenen på Kasernegrunden

2014-05-22T06:56:35Z

PangaeaDK:

Stenen stammer fra [[Magleholm]] ved [[Rosengården]] i [[Kværkeby]] og er skænket af Godsejeren som ellers havde tænkt sig den som hans gravsten.
Den blev afsløret i 1920.
Mindesmærket består af en hovedsten og to sidesten, den ene med indskrift.
Stenen står ved kasernen, bag Teglovnsvej 25.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934

Fliseskulptur i Sjællandsgade

2014-05-22T06:55:31Z

PangaeaDK:

På byrådsmødet d. 18-9 1985 fremlagde Laur. Pedersen sagen om det kunstværk, som Teknik og Miljø og Kulturudvalget allerede havde sagt ja tak til at modtage.
Kunstværket var 6 fliser, på tilsammen 400 kg. som giveren [[Landsforeningen ”Aldrig mere krig”]] ønskede nedlagt et centralt sted i byen, gerne ved busstoppestedet ud for Nørregade 10.
Laur. Pedersen ønskede forslag til en placering på et mere neutralt sted. Han mente at det politiske budskab, ville få andre organisationer til også at forlange deres budskab, nedlagt i gaderne.
Flere placeringer, bl.a. i anlægget blev diskuteret og fliserne blev lagt til opbevaring på materialepladsen, indtil løsningen, i foråret 1986, hvor [[Sjællandsgade]] skulle renoveres, viste sig og fliserne blev lagt ud for Bentes kiosk.
Der er fem fliser med kæmpe store fodspor og en 6. flise med et gammelt citat:
I de store hæres fodspor
følger bestandig hungersnød.
Lao-Tse 580 f.kr.
“Aldrig mere krig” er en dansk afdeling, grundlagt 1926, af en verdensomspændende organisation, der arbejder på af afskaffe krig, den blev grundlagt af engelske militærnægtere fra 1. verdenskrig.
Foreningens arbejde efter 2. verdenskrig, førte til dannelsen af ”Mellemfolkeligt Samvirke”
I Vejle, Kolding og Aalborg findes tilsvarende skulpturer skænket af foreningen.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikel 30-5 1990 i Lokalbladet.

Dagbladet december 198

Granitskulptur ved Asgårdsskolen

2014-05-22T06:52:01Z

PangaeaDK:

Billedkunstneren Ulrich Rössing har skabt skulpturen til [[Asgårdsskolen]] i [[Benløse]] i 1979.
Han ønskede at skabe noget børnene kunne forstå og hans holdning er, at kunst skal opleves og bruges, og være en selvfølgelig del af hverdagen.
Stenen er fundet i en grusgrav i [[Vrangstrup]] og Ulrich Rössing har udsmykket den med figurer og symboler, der leder tanker hen på den Nordiske mytologi.
På et bånd der slynger sig hen over stenens bagside står der Asgårdsskolen 79.
Stenen ligger som en stor grutesten på sin sokkel, i en firkantet granitkumme, med tre vandtilløb. Den giver symbolsk udtryk for arbejdet for det daglige brød og de tre vandstrømme symbolisere det livsnødvendige vand.
Asgårdsskolen havde første bedt Vestsjællands Amt, om penge til udsmykningen af skolen, fordi den jo husede Amtets centerskole, men svaret var nej, og så besluttede Ringsted Byråd at betale de 120.000,- kr. Ved skolens indvielse i 1978 skænkede arkitekten og entreprenører yderligere 10.000,- til formålet.
D. 28-9 1979 blev grutestenen i overværelse af skolens elever, lærerne, repræsentanter fra byrådet, arkitektfirmaet Faboe Larsen og skoleudvalget, lagt på sin plads af entreprenørerne, og Ulrich Rössing overdrog den til skoleudvalget, der straks gav den videre til skolen.

==Kilder==
Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet d. 23-3 1988

Dagbladet d. 29-9 1979

Ringsted Vandværk 125 år

2014-05-20T13:58:09Z

PangaeaDK:

Stenen blev fundet i 1950-erne, da man gravede ud til en ny rentvandsbeholder den valgte man at sætte ved indkørslen til vandværket, som et minde, om den første vandværksdrift ved [[Havemølle]] i 1885.
Stenhuggerarbejdet blev udført af Svenstrups Stenhuggeri.
Inden 1885, hvor man opførte vandværket ved Havemølle, havde beboerne hentet vand fra de offentlige brønde på [[Lilletorv]], ved Rådhuset og fra private brønde.
Kvaliteten af disse brønde var ikke god, der fandtes dyrehår, -knogler, alger og andre uhumskheder i dem.
Bystyret diskuterede i 30 år, før man endelig besluttede af opføre vandforsyningen ved Havemølle.
Det første vandværk havde dampdrevne vandpumper og leverede fra overfladevandet i åen, som også byens kloak løb ud i, og man gik derfor over til at skaffe vand fra boringer.
Vandværket er udvidet flere gange og i 1985 byggede man de nye bygninger.
Stenen står som et monument for en meget vigtig begivenhed i Ringsteds historie.

==Kilder==
Jacob Zeuthens materiale.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

KFUKs landslejr ved Eskildstrup Gods.

2014-05-20T13:56:17Z

PangaeaDK:

KFUK-spejderne (Kristelig forening for unge kvinder) holdt i 1952 deres landslejr ved [[Eskildstrup Gods]].
På lejrens område ligger en kæmpehøj og landslejrens tema blev derfor oldtiden og vore forfædres levevis.
Lejren havde 8000 deltagere.
Tæt ved godsets indkørsel, lod forpagter Krarup en tekst indhugge i en flad sten i gærdet, til minde om lejren.
Fordi lejrens tema var historisk, lod han skrive med runer: Dag er oppe, dåd os vinker.
Det var 1. gang KFUK holdt deres landslejr i Ringsted Kommune, anden gang blev i 1982 på [[Englerup Mølle]], men der er ikke rejst nogen sten.

==Kilder==
Jacob Zeuthens materiale i arkivet.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Skulpturen ved Nordruphallen.

2014-05-20T13:55:22Z

PangaeaDK:

Skulpturen ved [[Nordruphallen]] er opsat i forbindelse med idrætshallens opførelse, den forestiller ikke noget, men udtrykker gennem sin form forskellige idrætsaktiviteter.
Skulpturen er skabt i 1984-85 af den lokale billedhuggeren Lily Troelsø Borring fra Ørslev.
Afsløringen fandt sted d. 11-8 1985, det var formanden for skoleudvalget Kurt Mogensen og skolens pedel Flemming Jensen der fjernede det hvide klæde fra skulpturen.
Intet byggeri i Kommunen er afsluttet uden kunstnerisk udsmykning, sagde Kurt Mogensen, en procentdel af anlægsudgifterne skal altid bruges til kultur.
Brugerne af hallen har selv bestemt, at de ville have en udendørs skulptur. Kunstneren udtrykte ønske om, at børnene ville bruge den til at kravle rundt på.
Lily Troelsø Borring er uddannet på Kunstakademiet og har bla. også lavet en stenskulptur til sygehuset i [[Holbæk]].
Skulpturen i [[Nordrup]] er lavet af blå Rønnegranit, som gennem forskellige overfladebehandlinger fremtræder blank eller ru, lys eller mørk.
Skulpturen kostede kr. 50.000,- den vejer i alt ca. 2 ton og er 1.5 m høj.

==Kilder==
Dagbladet 12-8 1985

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen i Benløse

2014-05-20T13:50:50Z

PangaeaDK:

Det var sandsynligvis Pastor Lind og lærer Sørensen i [[Benløse]] der tog initiativ til grundlovsstenen. Sognepræst Johs. Lind stammede fra Koldingegnen og kendte til problemerne i grænselandet.
Arbejdet og tilvirkningen af stenen er lavet af Sten- og billedhugger G.V.K. Lundstrøm, Benløse Runding.
Stenen blev afsløret d. 10-7 1920 af Pastor Lind og i overværelse af et par hundrede mennesker.
Der indledes med en gudstjeneste og på ”Genforeningspladsen” talte pastor Lind om Sønderjyllands genvundne frihed.
Man plantede en Lind, den blev på det tidspunkt ofte omtalt som det ”Sønderjydske træ – frihedens træ, desuden var den et ofte anvendt bystævne træ og man havde indrettet pladsen med en stenkreds, som et gammelt bystævne.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilde==
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet.

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Genforeningsstenen i Sct. Hansgade.

2014-05-20T13:49:21Z

PangaeaDK:

Denne sten er kommunens absolutte største mindesmærke og Sjællands 3. største.
Medens de fleste andre genforeningssten i kommunen blev rejst i 1920 dannede Ringsteds Byråd først i 1921 en komite til at forestå arbejdet med at rejse en genforeningssten i selve Ringsted By.
Det var Redaktør Christensen der i Ringsted Folketidende opfordrede Sønderjysk forening, til at tage initiativet, og de henvendte sig så til Ringsted Byråd, der med Borgmester Graversen i spidsen, nedsatte den komité, som Graversen selv blev formand for.
Arbejdsudvalgets formand var Stadsdyrlæge Axel Petersen og han fik sin sag for.
Stenen blev fundet på [[”Baunehøjgaard”]]s marker i [[Kværkeby]] og menes at være en gammel offersten, gdr. Aksel Jensen skænkede den til byen.
Stenen vejede oprindeligt 25 ton, så man foretog sprængninger, således at der blev et stykke på 12 ton, der var velegnet til grundlovsstenen, nu skulle den bare transporteres til [[Ringsted]].
4. Artilleriafdeling mødte med 20 mand, 20 heste og en blokvogn.
Mandag aften d. 10-6 blev stenen læsset på blokvognen og torsdag morgen startede den 9 km. lange transport mod Ringsted.
Blokvognen var forspændt 16 heste og turen ad markvejen og forbi gårdens mødding forløb godt, men hvor vejen stødte til [[Køgevej]], skete uheldet. Blokvognen holdt godt til venstre, for at tage det store sving, men til trods for, at der var en meter til grøften, skred vejen væk og vogn og sten landede i grøften.
Det varede til næste dag, før transporten kunne fortsætte mod Ringsted, som man nåede kl. 16 uden flere uheld.
Så startede det store slid med at få stenen op ad skrænten til Sct. Hans gamle kirkegård.
Vognen blev placeret med enden op til den svellebelagte bro, og reb og kæder blev slået om de gamle træer, oppe på kirkegården.
Byens skolebørn trak under høje råb og opsang i kæder og reb, og når et reb sprang, tumlede børnene om i en lang række, men det satte kun humøret og arbejdslysten yderligere op. Ved 18- tiden var vognen nået tæt op til fundamentet og man ventede til næste morgen med at læsse den af.
Hele næste dag gik med at få stenen bugseret på plads, ved hjælp af en kran.
Endelig kl. 20 om aftenen stod stenen på sin stenbelagte plads.
Folk i byen valfartede forbi på aftenturen, stenen præsenterede sig godt og passede fint ind i omgivelserne.
Indskriften nåede ikke at blive færdig til indvielsen dagen efter, så teksten blev malet på. Senere indhuggede Stenhugger Svenstrup teksten, den var forfattet af Oberstløjtnant S.J. Bang.
Relieffet nederst på stenen er en opgående sol og tre bølgelinier, som skal lede tanken hen på Pontopidans ord ”Hil dig, vor moders øjesten, i nytids morgenrøde.
Stenen stod d. 15-6 1921 indsvøbt i et Dannebrogsflag og flere tusinde mennesker overværede afsløringen kl. 17, som blev foretaget af Stadsdyrlæge Axel Petersen, de få veteraner fra 1864 havde fået hæderspladsen, ved siden af stenen.
Efter afsløringen, samledes man i Lystanlægget til fest, hvor der var taler af Oberstløjtnant Bang, Pastor Severinsen og Borgmester Graversen.
Redaktør [[J.V. Christensen]] ønskede oprindeligt stenen rejst på byens torv, han mente den fortjente en hædersplads, men Hækkerup stemte for [[Sct. Hansgade]], komiteen med Axel Petersen i spidsen, holdt med Hækkerup og stenen blev rejst på den gamle kirkegård i Sct. Hansgade.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

==Kilder==
Venstres Folkeblad 14-15-16 juli 1921.

Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 4-4 1990.

[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]