<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Jskovby</id>
	<title>Ringsted Wiki - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Jskovby"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php/Speciel:Bidrag/Jskovby"/>
	<updated>2026-10-01T07:10:36Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.34.2</generator>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Hundsik%E2%80%9D_fra_Ringsted_landsogn&amp;diff=6205</id>
		<title>Hundsik” fra Ringsted landsogn</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Hundsik%E2%80%9D_fra_Ringsted_landsogn&amp;diff=6205"/>
		<updated>2013-06-28T10:42:10Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med '&amp;quot;En gammel, nu afdød mand har fortalt mig følgende: Som dreng tjente han på en gård vistnok i Torpet ved Ringsted og i denne gård var husbondfolkene meget overt...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;quot;En gammel, nu afdød mand har fortalt mig følgende: Som dreng tjente han på en gård vistnok i [[Torpet]] ved [[Ringsted]] og i denne gård var husbondfolkene meget overtroiske. Til juleaften havde de travlt med mange ting, men at sætte stål for dørene osv. og blandt andet mærkeligt skulle Lænkehunden den aften smage alt godt, hvad der var og skulle være på julebordet.&lt;br /&gt;
Husmoderen tog da en spand og i den kom hun risengrød, sylte, rødbeder, sennep, sigtekage, øl og snaps samt æbleskiver og så videre. Og så skulle gårdens tjenestedreng den aften give hunden maden. Når drengen kom udpå gårdtrappen skulle han sige &amp;quot;Hundsik&amp;quot; Når han kom hen midt i gården igen &amp;quot;Hundsik&amp;quot; og når han gav hunden maden atter &amp;quot;Hundsik&amp;quot; og gå stille tilbage.&lt;br /&gt;
Den gamle mand som fortalte mig dette tjente på bemeldte gård i flere år, og en juleaften tænkte han, at det kunne være det samme med dette &amp;quot;Hundsik&amp;quot; og gav da hunden maden uden at sige noget. men aldrig havde han fået sådan en ørefigen, som han nu fik af manden, der ventede ham henne på trappen. Han kunne vel følge reglerne her i gården, og glemte det heller aldrig siden.&amp;quot;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Gyrstinge&amp;diff=6204</id>
		<title>Gyrstinge</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Gyrstinge&amp;diff=6204"/>
		<updated>2013-06-28T09:47:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;'''Gyrstinge''' -  er en landsby på Midtsjælland med 345 indbyggere (2013). Gyrstinge er beliggende i Gyrstinge Sogn nær Gyrstinge Sø ni kilometer nordvest [[Ringsted]] og 12 kilometer nordøst for Sorø. Landsbyen tilhører Ringsted Kommune og er beliggende i Region Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Gyrstinge Kirke]] ligger i landsbyen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:By, Landsbyer &amp;amp; Sogne]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Vetterslev&amp;diff=6203</id>
		<title>Vetterslev</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Vetterslev&amp;diff=6203"/>
		<updated>2013-06-28T09:36:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Vetterslev er en landsby på Midtsjælland med 556 indbyggere (2013). Vetterslev er beliggende i Vetterslev Sogn tre kilometer syd for Høm, syv kilometer syd for [[Ring...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Vetterslev er en landsby på Midtsjælland med 556 indbyggere (2013). Vetterslev er beliggende i Vetterslev Sogn tre kilometer syd for [[Høm]], syv kilometer syd for [[Ringsted]] og 20 kilometer nord for Næstved. Landsbyen tilhører Ringsted Kommune og er beliggende i Region Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Vetterslev Kirke]] ligger i landsbyen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sigersted&amp;diff=6173</id>
		<title>Sigersted</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sigersted&amp;diff=6173"/>
		<updated>2013-06-25T10:55:11Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Sydvest for [[Ringsted]] ligger den gamle landsby Sigersted, der er kendt fra folke-traditionen og digtningen fra de ældste tider. Sin store berømmelse skylder landsbyen den romantiske historie om Havbard og Signe, der som andre berømte elskende ikke måtte få hinanden på grund af faderen, Kong Siger, som havde sin kongsgård i Sigersted. Vi må her forestille os Kong Siger som konge over et sjællandsk kongedømme engang i folkevandringstiden, dvs. nogle få hundrede år før vikingetiden. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landsbyen Sigersted er således navngivet efter Kong Siger, og den har da også et minde om den kendte romantiske historie, idet man syd-vest for landsbyen kan se den såkaldte &amp;quot;[[Havbards Høj]]&amp;quot;, der skulle være den høj, hvor Kong Siger lod Havbard hænge på grund af hans utilladelige forhold til datteren. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Denne høj dominerer fuldstændigt landskabet, og især ud mod vest virker højen meget imponerende. Derved bliver [[Havbards Høj]] en traditionel galgebakke, idet bakker netop med forkærlighed blev udpeget til galgebakker, hvis de frit kunne ses til alle sider og i øvrigt var så høje, at de dominerede landskabet. Hængninger var fra de tidligste tider og helt frem til det 19. århundrede offentlige forlystelser, hvor tusinder af mennesker skulle have mulighed for at se på. Der er således ikke noget mærkeligt i, at det udpegede henrettelsessted, Havbards Høj, er det højeste punkt i landskabet, hvorfra man kan se og ses milevidt. I skumringen kan højen virke temmelig dyster, når man kommer ad markvejen fra vest....&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I Sigersted findes [[Sigersted Kirke]].&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Farendl%C3%B8se&amp;diff=6172</id>
		<title>Farendløse</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Farendl%C3%B8se&amp;diff=6172"/>
		<updated>2013-06-25T10:54:13Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Farendløse er en lille landsby på Midtsjælland med 378 indbyggere (2013)[1], beliggende i Farendløse Sogn ved [[Ringsted]]. Landsbyen ligger i Ringsted Kommune og tilhører Region Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Farendløse er kendt for sin gule kirke, [[Farendløse Kirke]] og det familieejede Farendløse Æblemost, der fremstiller traditionel saft og most.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landsbyen er i dag præget af en del udstykninger og nybyggeri.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Farendl%C3%B8se&amp;diff=6171</id>
		<title>Farendløse</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Farendl%C3%B8se&amp;diff=6171"/>
		<updated>2013-06-25T10:52:52Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Farendløse er en lille landsby på Midtsjælland med 378 indbyggere (2013)[1], beliggende i Farendløse Sogn ved Ringsted. Landsbyen ligger i Ringsted Kommune og tilhører ...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Farendløse er en lille landsby på Midtsjælland med 378 indbyggere (2013)[1], beliggende i Farendløse Sogn ved Ringsted. Landsbyen ligger i Ringsted Kommune og tilhører Region Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Farendløse er kendt for sin gule kirke, [[Farenløse Kirke]] og det familieejede Farendløse Æblemost, der fremstiller traditionel saft og most.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landsbyen er i dag præget af en del udstykninger og nybyggeri.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H%C3%B8m&amp;diff=6170</id>
		<title>Høm</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H%C3%B8m&amp;diff=6170"/>
		<updated>2013-06-25T10:48:21Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Høm er en landsby på Midtsjælland med 468 indbyggere (2013)[1]. Høm er beliggende i Høm Sogn tre kilometer nord for Vetterslev og fem kilometer syd for Ringsted...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Høm er en landsby på Midtsjælland med 468 indbyggere (2013)[1].&lt;br /&gt;
Høm er beliggende i Høm Sogn tre kilometer nord for [[Vetterslev]] og fem kilometer syd for [[Ringsted]]. Landsbyen tilhører Ringsted Kommune og er beliggende i Region Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Høm Kirke]] ligger i landsbyen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sigersted&amp;diff=6169</id>
		<title>Sigersted</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sigersted&amp;diff=6169"/>
		<updated>2013-06-25T10:44:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Sydvest for Ringsted ligger den gamle landsby Sigersted, der er kendt fra folke-traditionen og digtningen fra de ældste tider. Sin store berømmelse skylder landsbyen den r...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Sydvest for Ringsted ligger den gamle landsby Sigersted, der er kendt fra folke-traditionen og digtningen fra de ældste tider. Sin store berømmelse skylder landsbyen den romantiske historie om Havbard og Signe, der som andre berømte elskende ikke måtte få hinanden på grund af faderen, Kong Siger, som havde sin kongsgård i Sigersted. Vi må her forestille os Kong Siger som konge over et sjællandsk kongedømme engang i folkevandringstiden, dvs. nogle få hundrede år før vikingetiden. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landsbyen Sigersted er således navngivet efter Kong Siger, og den har da også et minde om den kendte romantiske historie, idet man syd-vest for landsbyen kan se den såkaldte &amp;quot;Havbards Høj&amp;quot;, der skulle være den høj, hvor Kong Siger lod Havbard hænge på grund af hans utilladelige forhold til datteren. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Denne høj dominerer fuldstændigt landskabet, og især ud mod vest virker højen meget imponerende. Derved bliver Havbards Høj en traditionel galgebakke, idet bakker netop med forkærlighed blev udpeget til galgebakker, hvis de frit kunne ses til alle sider og i øvrigt var så høje, at de dominerede landskabet. Hængninger var fra de tidligste tider og helt frem til det 19. århundrede offentlige forlystelser, hvor tusinder af mennesker skulle have mulighed for at se på. Der er således ikke noget mærkeligt i, at det udpegede henrettelsessted, Havbards Høj, er det højeste punkt i landskabet, hvorfra man kan se og ses milevidt. I skumringen kan højen virke temmelig dyster, når man kommer ad markvejen fra vest....&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I Sigersted findes [[Sigersted Kirke]].&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Nordrup&amp;diff=6168</id>
		<title>Nordrup</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Nordrup&amp;diff=6168"/>
		<updated>2013-06-25T10:31:54Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Nordrup ligger 8 km sydøst for Ringsted og har ca. 650 indbyggere.  Byen nævnes i 1370, men dens historie går antagelig længere tilbage i tiden. Kirken blev påbegyndt i...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Nordrup ligger 8 km sydøst for Ringsted og har ca. 650 indbyggere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Byen nævnes i 1370, men dens historie går antagelig længere tilbage i tiden. Kirken blev påbegyndt i 1100-tallet. Den ældste del af Nordrup består af en blanding af huse og gårde. Hovedparten er opført i perioden 1900-1930, mens enkelte er fra midten af 1800-tallet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nordrup er en slynget vejby, som vender ryggen mod nord og åbner sig mod syd. Landskabet i denne del af kommunen er næsten fladt, men falder let mod syd til Farendløse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den ældste del af byen er samlet omkring den gulkalkede kirke, hvor denne sammen med den gamle skole og forsamlingshuset danner et fint landsbymiljø. Byen blev udskiftet så sent som 1802. Der ligger fortsat 5 gårde i byen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilde ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.ringsted.dk/Borger/BoligOgByggeri/ByggegrundeTilSalg/NordrupSalgsmateriale/Nordrup.aspx ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=%C3%98rslev&amp;diff=6167</id>
		<title>Ørslev</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=%C3%98rslev&amp;diff=6167"/>
		<updated>2013-06-25T10:26:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Landsbyen Ørslev  Befinder sig i det smukke sydøstlige hjørne af Ringsted Kommune omkranset af skov, marker og store gårder herunder godset Giesegaard.  I Landsbyen ...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Landsbyen Ørslev &lt;br /&gt;
Befinder sig i det smukke sydøstlige hjørne af Ringsted Kommune omkranset af skov, marker og store gårder herunder godset [[Giesegaard]]. &lt;br /&gt;
I Landsbyen findes [[Ørslev kirke]], daginstitution, dagligvarebutik, erhvervsliv, friskole og et rigt foreningsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Links ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.oerslev.mono.net/ ]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.oerslev.dk/Fakta-om-Orslev.htm ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Basaren&amp;diff=6166</id>
		<title>Basaren</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Basaren&amp;diff=6166"/>
		<updated>2013-06-25T10:12:02Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Basaren (el. Bazaren) er en gammel forretningsejendom, som lå på hjørnet af Nørregade og Sct. Bendtsgade. Den blev opført i 1883. På denne plads lå, indtil 1876, byen...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Basaren (el. Bazaren) er en gammel forretningsejendom, som lå på hjørnet af Nørregade og Sct. Bendtsgade. Den blev opført i 1883. På denne plads lå, indtil 1876, byens ældste borgerskole&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Christian_Petersen_-_korn_og_foderstoffer&amp;diff=6165</id>
		<title>Christian Petersen - korn og foderstoffer</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Christian_Petersen_-_korn_og_foderstoffer&amp;diff=6165"/>
		<updated>2013-06-25T10:09:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Når man nærmer sig Ringsted ad Næstvedvej, fanges blikket foruden af Sct. Bendts kirketårn af nogle store siloer med navnet CP. Det er grovvareafdelingen af ...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Når man nærmer sig [[Ringsted]] ad [[Næstvedvej]], fanges blikket foruden af [[Sct. Bendts kirketårn]] af nogle store siloer med navnet CP. Det er grovvareafdelingen af det gamle købmandsfirma [[Christian Petersen]] - det eneste der er tilbage af dette store gamle velrenommerede købmandsfirma, som havde sin butik med kolonialvarer og isenkram på hjørnet af [[Sct. Hansgade]] og [[Køgevej]].&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._J%C3%B8rgensg%C3%A5rd&amp;diff=6162</id>
		<title>Sct. Jørgensgård</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._J%C3%B8rgensg%C3%A5rd&amp;diff=6162"/>
		<updated>2013-06-25T09:50:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Sct. Jørgensgård]] lå i [[Nørregade]] 18-20, hvor det nuværende Fætter BR ligger. I sin tid bygget godt udenfor byen for at undgå smitte fra de spedalske, der skulle bo der. Siden voksede byen ud og omsluttede fattiggården, som den efterhånden blev til.I forbindelse med gården var der også en kirkegård. Man regner med at spedalskheden blev udryddet her i landet ca. 1545, hvorefter Sct. Jørgensgårdene kom til at virke som bolig for fattige, gamle og svagelige.&lt;br /&gt;
Første gang Sct. Jørgensgård omtales i [[Ringsted]] er 1261. &lt;br /&gt;
I 1542 besluttede man at nedlægge de lokale Sct. Jørgensgårde og overføre midlerne til de store hospitaler, som f.eks. Vartov i Kbh., men Ringsteds Sct. Jørgensgård fortsatte indtil 1631. Da blev så indtægterne overført til Vartov, og [[Ringsted]] fik ret til at indlægge 4 fattiglemmer der. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Sct. Jørgensgårdene fik dels indtægter fra tienden fra [[Allindemagle Sogn]] (fra 1585). Man udsendte også en ”terminsbroder”, der drog rundt på egnen og bad om penge til hospitalet (som det blev kaldt). Så langt ud, som terminsbroderen kom i sognene, så langt havde hospitalet pligt til at modtage syge og fattige fra. Terminsbroderen måtte beholde 1/3 af det, han kradsede ind.&lt;br /&gt;
En forstander, Mourids Ingvordsen, fik i 1614 hospital og gård med haverum, ager, eng og alt tilliggende – heriblandt [[Allindemagle]] kongetiende – alt sammen skattefrit, mod at han vedligeholdt bygningerne og holdt fattiglemmerne med den kost, der var skrevet ned i en bestemmelse fra 1599. Hvert af lemmerne skulle også have 6 rdl.&lt;br /&gt;
[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme &amp;amp; Bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._J%C3%B8rgensg%C3%A5rd&amp;diff=6161</id>
		<title>Sct. Jørgensgård</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._J%C3%B8rgensg%C3%A5rd&amp;diff=6161"/>
		<updated>2013-06-25T09:48:30Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Sct. Jørgensgård]] lå i [[Nørregade]] 18-20, hvor det nuværende Fætter BR ligger. I sin tid bygget godt udenfor byen for at undgå smitte fra de spedalske, der skulle bo der. Siden voksede byen ud og omsluttede fattiggården, som den efterhånden blev til.I forbindelse med gården var der også en kirkegård. Man regner med at spedalskheden blev udryddet her i landet ca. 1545, hvorefter Sct. Jørgensgårdene kom til at virke som bolig for fattige, gamle og svagelige.&lt;br /&gt;
Første gang Sct. Jørgensgård omtales i [[Ringsted]] er 1261. &lt;br /&gt;
I 1542 besluttede man at nedlægge de lokale Sct. Jørgensgårde og overføre midlerne til de store hospitaler, som f.eks. Vartov i Kbh., men Ringsteds Sct. Jørgensgård fortsatte indtil 1631. Da blev så indtægterne overført til Vartov, og [[Ringsted]] fik ret til at indlægge 4 fattiglemmer der. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Sct. Jørgensgårdene fik dels indtægter fra tienden fra [[Allindemagle Sogn]] (fra 1585). Man udsendte også en ”terminsbroder”, der drog rundt på egnen og bad om penge til hospitalet (som det blev kaldt). Så langt ud, som terminsbroderen kom i sognene, så langt havde hospitalet pligt til at modtage syge og fattige fra. Terminsbroderen måtte beholde 1/3 af det, han kradsede ind.&lt;br /&gt;
En forstander, Mourids Ingvordsen, fik i 1614 hospital og gård med haverum, ager, eng og alt tilliggende – heriblandt Allindemagle kongetiende – alt sammen skattefrit, mod at han vedligeholdt bygningerne og holdt fattiglemmerne med den kost, der var skrevet ned i en bestemmelse fra 1599. Hvert af lemmerne skulle også have 6 rdl.&lt;br /&gt;
[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme &amp;amp; Bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sportsfiskerforeningen_af_1935&amp;diff=6160</id>
		<title>Sportsfiskerforeningen af 1935</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sportsfiskerforeningen_af_1935&amp;diff=6160"/>
		<updated>2013-06-25T09:28:15Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'I april 1935 var der en lille gruppe Ringstedborgere, med doktor Gregers Panduro i spidsen, der fik ideen at starte &amp;quot;Lystfiskerforeningen for Ringsted og omegn&amp;quot;, der sen...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;I april 1935 var der en lille gruppe Ringstedborgere, med doktor [[Gregers Panduro]] i spidsen, der fik ideen at starte &amp;quot;Lystfiskerforeningen for Ringsted og omegn&amp;quot;, der senere blev døbt om til &amp;quot;Ringsted Sportsfiskerforening af 1935&amp;quot; og det har siden vist sig at være en levedygtig forening til glæde for mange. Foreningen er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Medlemsbladet for Ringsted Sportsfiskerforening hedder FEJLHUGGET.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilde ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.ringstedsportsfiskerforening.dk/ ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=K%C3%B8ge-Ringsted_Banen&amp;diff=6152</id>
		<title>Køge-Ringsted Banen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=K%C3%B8ge-Ringsted_Banen&amp;diff=6152"/>
		<updated>2013-06-24T08:12:33Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprettet: 4. august 1917&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Længde: 33,2 km&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Sporvidde: 1.435 mm&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nedlagt: 31. marts 1963&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jernbaneloven af 8. maj 1894 indeholdt en jernbane fra Køge til Borup. Denne blev senere ændret til Køge-Kværkeby og endelig i 1913 til Køge-Ringsted. Anlægsarbejdet startede i foråret 1915.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra Nyvang trinbræt og længere mod vest gik de fleste rejser til [[Ringsted]], øst for Nyvang gik de til Køge, så banen var en typisk oplandsbane for begge købstæder. Kun få rejste hele strækningen mellem de to købstæder eller videre ad andre strækninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
KRB fik desuden karakter af havnebane for [[Ringsted]], især fra 1934, hvor Køge Havn blev udvidet og kunne tage større skibe. Der fik banen bl.a. transport af kul fra havnen til gasværkerne i [[Ringsted]] og Sorø.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Banen havde fra starten to damplokomotiver og ét sæt personvogne, som med en køretid på ca. 1½ time hver vej kunne klare 4 dobbeltture på en dag. På grund af de ekstremt høje kulpriser under 1. verdenskrig startede man dog med kun 2 togpar dagligt. Det var der stor utilfredshed med, så allerede 30. september 1917 gik man over til 3. Mod krigens slutning blev det dog nødvendigt at skære ned igen, og først fra 15. november 1923 kom man op på de 4 daglige togpar.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samtidig begyndte banen at give underskud, fordi landevejstrafikken også fik bedre vilkår. KRB lejede Triangels forsøgsmotorvogn af Hammelbanen og blev blandt de første privatbaner, der gik over til motorvogne, som kunne køre turen på 1 time og var langt billigere i drift end damplokomotiverne. KRB's dampdrift ophørte helt i 1937, hvilket gav problemer under Besættelsen, hvor benzinen blev rationeret og til sidst forsvandt helt. Her var man stort set henvist til at sætte gasgeneratorer på motorvognene, hvilket reducerede deres ydelse. For at holde køreplanen nedlagde man i 1940 en del af de mange trinbrætter, der var oprettet i 1929.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
KRB var så glad for Triangel-motorvognene, at banen blev blandt de sidste, der anskaffede en skinnebus. Først i 1957, da man havde fået fælles driftsledelse med Østbanen, supplerede man med en brugt Scandia skinnebus, indkøbt fra den nedlagte Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane. Den kom straks til at køre to tredjedele af banens togkilometer. I nedlæggelsesåret 1963 var KRB oppe på at køre 7 togpar på hverdage og 6 på søn- og helligdage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Om Den nye bane København-Ringsted ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Banedanmark er i gang med at anlægge en ny, dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Det giver mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Budgettet er 10,4 mia. kr., og banen er planlagt til at åbne i 2018. Den bygges til hastigheder på op til 250 km/t. for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://evp.dk/index.php?page=koge-ringsted-jernbane ]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8ge-Ringsted_Banen ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=K%C3%B8ge-Ringsted_Banen&amp;diff=6151</id>
		<title>Køge-Ringsted Banen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=K%C3%B8ge-Ringsted_Banen&amp;diff=6151"/>
		<updated>2013-06-24T08:11:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane.  Oprettet: 4. august 1917  Længde: 33,2 km  Sporvidde: 1.435 mm  Nedlagt: 31. marts 1963  Jernbaneloven af 8. maj 1894 i...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oprettet: 4. august 1917&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Længde: 33,2 km&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Sporvidde: 1.435 mm&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nedlagt: 31. marts 1963&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jernbaneloven af 8. maj 1894 indeholdt en jernbane fra Køge til Borup. Denne blev senere ændret til Køge-Kværkeby og endelig i 1913 til Køge-Ringsted. Anlægsarbejdet startede i foråret 1915.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra Nyvang trinbræt og længere mod vest gik de fleste rejser til Ringsted, øst for Nyvang gik de til Køge, så banen var en typisk oplandsbane for begge købstæder. Kun få rejste hele strækningen mellem de to købstæder eller videre ad andre strækninger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
KRB fik desuden karakter af havnebane for Ringsted, især fra 1934, hvor Køge Havn blev udvidet og kunne tage større skibe. Der fik banen bl.a. transport af kul fra havnen til gasværkerne i Ringsted og Sorø.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Banen havde fra starten to damplokomotiver og ét sæt personvogne, som med en køretid på ca. 1½ time hver vej kunne klare 4 dobbeltture på en dag. På grund af de ekstremt høje kulpriser under 1. verdenskrig startede man dog med kun 2 togpar dagligt. Det var der stor utilfredshed med, så allerede 30. september 1917 gik man over til 3. Mod krigens slutning blev det dog nødvendigt at skære ned igen, og først fra 15. november 1923 kom man op på de 4 daglige togpar.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samtidig begyndte banen at give underskud, fordi landevejstrafikken også fik bedre vilkår. KRB lejede Triangels forsøgsmotorvogn af Hammelbanen og blev blandt de første privatbaner, der gik over til motorvogne, som kunne køre turen på 1 time og var langt billigere i drift end damplokomotiverne. KRB's dampdrift ophørte helt i 1937, hvilket gav problemer under Besættelsen, hvor benzinen blev rationeret og til sidst forsvandt helt. Her var man stort set henvist til at sætte gasgeneratorer på motorvognene, hvilket reducerede deres ydelse. For at holde køreplanen nedlagde man i 1940 en del af de mange trinbrætter, der var oprettet i 1929.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
KRB var så glad for Triangel-motorvognene, at banen blev blandt de sidste, der anskaffede en skinnebus. Først i 1957, da man havde fået fælles driftsledelse med Østbanen, supplerede man med en brugt Scandia skinnebus, indkøbt fra den nedlagte Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane. Den kom straks til at køre to tredjedele af banens togkilometer. I nedlæggelsesåret 1963 var KRB oppe på at køre 7 togpar på hverdage og 6 på søn- og helligdage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Om Den nye bane København-Ringsted ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Banedanmark er i gang med at anlægge en ny, dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Det giver mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Budgettet er 10,4 mia. kr., og banen er planlagt til at åbne i 2018. Den bygges til hastigheder på op til 250 km/t. for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://evp.dk/index.php?page=koge-ringsted-jernbane ]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8ge-Ringsted_Banen ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted&amp;diff=6149</id>
		<title>Ringsted</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted&amp;diff=6149"/>
		<updated>2013-06-24T07:48:10Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Ringsted - &amp;quot;Byen i midten&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringsted er en købstad på Midtsjælland med 21.423 indbyggere (2013)[1], beliggende i Ringsted Kommune under Region Sjælland. Den er én af Sjællands ældste byer og dens vartegn, [[Sankt Bendts Kirke]], vidner om byens alder. Kirken er Danmarks første murstenskirke og stod færdig i år 1170. Ringsted by kan med stor sandsynlighed dateres til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet omkring år 1000. På Torvet ligger nogle flade sten, [[Tingstenene]], som er eneste rest af tingstedet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På trods af sin alder fremstår Ringsted ikke arkitektonisk som nogen gammel by. Den ligner en moderne handels- og kulturby med kongrescenter, musikhus og teater og med det enorme Danish Crown Slagteri som byens ubetinget største arbejdsplads. Byen er desuden gennemskåret af en motorvej, E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra den nordlige bydel [[Benløse]]. Ringsted har centrale jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen og adskillige andre steder på Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til København er der 60 kilometer, 16 til Sorø, 24 til Næstved, 26 til Køge, 32 til Roskilde 34 til Holbæk og 45 kilometer til Korsør.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historie ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringsted var i Vikingetiden et samlingssted for dyrkelsen af guderne, og der blev foretaget adskillige ofringer på stedet. Byen fungerede som hovedtingsted for hele Sjælland og kunne sammenlignes med, hvad Viborg var for Nørrejylland og Urnehoved for Sønderjylland. I sidste halvdel af 1000-tallet regnedes Ringsted som den anseeligste by på Sjælland. Der blev i 1080 opført en stenkirke i Ringsted, bygget efter idé af roskildebiskoppen [[Sven Nordmand]], og 50 år senere blev et stort [[benediktinerkloster]] grundlagt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1131 blev kongesønnen [[Knud Lavard]] myrdet i en skov nær landsbyen [[Haraldsted]],og hans søn [[Valdemar den Store]] påbegyndte efterfølgende den romanske bykirke [[Sankt Bendts kirke]] som en hyldest til faderen, og den stod færdig ca. 40 år senere. [[Knud Lavard]] fik nu helgenstatus og begravedes i kirken foran hovedalteret. [[Sankt Bendts kirke]] var fra da af en kongelig begravelseskirke, og pga. Knuds helgenkåring varede det ikke længe, før Ringsted blev en valfartsby for pilgrimme, der bragte gaver og velstand til byen. Valdemars søn Knud 6. kronedes som konge i kirken i 1170.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra da af og gennem det meste af Middelalderen var Ringsted den ubetinget vigtigste by på Sjælland, idet der nu afholdtes landsting på stedet. På dette Sjællandsfar Landsting kunne alle frie mænd få afgjort stridsmål, der ikke kunne afgøres i deres eget lokalområde. Man hyldede også regenter på landstinget, bl.a. Margrete 1. og senere Christian 4., og adskillige kongelige blev begravet i klosterkirken og ligger der fortsat. Af bemærkelsesværdige begivenheder på landstinget kan nævnes Christoffer 2.s landflygtighedsforlig med Johan den Milde i 1329, og [[Valdemar Atterdags]] befaling om national anvendelse af skatteindtægter i 1349. Ringsted fik købstadsrettigheder i 1441. I 1500-tallet blev byen ramt af flere voldsomme brande, henholdsvis i 1534 samt 1551, og Christian 3. beordrede derfor, at områdets abbeder skulle bistå befolkningen med tømmer fra klosterets skove på egnen for at bygge byen op igen. Fra 1584 blev Sjællandsfar Landsting flyttet væk fra sit oprindelige sted og afholdtes nu i kirken.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der eksisterede i 1500-tallet en [[Sankt Hans Kirke]] i købstaden, som dog, efter at sognefolket (i et kongeligt brev) var blevet henvist til klosterkirken i 1571, blev revet ned, og dens inventar flyttet til [[Sankt Bendts Kirke]]. Der fandtes ligeledes et [[Sankt Jørgens Hospital]] for spedalske på dette tidspunkt, men efterhånden gik dette sted i forfald, og man klagede derfor til Ringsted Klosters befalingsmand, som fik det udbedret i slutningen af det 16. århundrede. Frem til sin opløsning i 1631 kunne det huse 4 fattige sygdomsramte kvinder. Generelt var 1600- og 1700-tallet en hård tid for Ringsted. Svenskekrigene hærgede byen, og de fremmede soldater plyndrede området og stjal klosterbibliotekets uvurderlige samling på 30.000 bøger og islandske håndskrifter. I 1693 hærgede en storbrand byens fattige kvarterer, og i 1747 brændte en meget stor del af den øvrige by. Ringsted havde i 1769 kun 703 indbyggere, og det gik tilbage for den midtsjællandske købstad.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 1800-1900 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1808 opførte man en kongelig postgård, [[Postgaarden]] der fungerede under Christian 8.. Senere blev den til hotel og indeholdt indtil 2011 en Nordea-filial. [[Ringsted Mølle]] stammer fra 1804 og ligger nu i forbindelse med [[Ringsted Museum]], som er den ene del af [[Historiens Hus]]. Den anden del, [[Ringsted Arkiv]], ligger i Skolegade 9. Lystanlægget ved Dagmarsgade blev anlagt i 1898 og parkens første træer foræredes af godsejerne fra de nærliggende herregårde. Man skænkede parken en pavillon i 1907, der siden har fungeret som kulturelt samlingssted på Ringsted-egnen med udstillinger, møder, dyrskuer m.m.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I lighed med en del andre danske byer betød jernbanens fremkomst, at Ringsted gik bedre tider i møde. I 1856 førte man jernbanen til købstaden, og der kom i 1900-tallet jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted åbnede i 1924 og forlængedes til Frederikssund via Hvalsø året efter. Strækningen Ringsted-Hvalsø-Frederikssund eksisterede kun til 1936 og blev med sine elleve leveår Danmarks kortest eksisterende jernbaneforbindelse. (Se Sjællandske midtbane).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Moderne ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Før Kommunalreformen (2007) var Ringsted Kommune arealmæssigt Sjællands største med et totalt areal på 29.359 ha, men da kommunen ikke blev lagt sammen med andre i forbindelse med reformen, fremstår den nu som én af de mindre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringsted har i begyndelsen af 2000-tallet haft en øget økonomisk vækst, grundet sine trafikale adgangsforhold til København. Der er planer om at udvide jernbaneforbindelsen til Hovedstaden; det er endnu uafklaret, om det bliver med et tredje spor langs den eksisterende linjeføring, eller om der skal anlægges en ny linje, der i store træk følger motorvejen via Køge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra Ringsted er der flere busforbindelser mod andre sjællandske byer, bl.a. til Holbæk og Haslev.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kultur ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Sankt Bendts Kirke]] er nok byens mest kendte attraktion. Kirken er bygget i 1170 og flere danske konger ligger begravet her.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derudover findes [[Historiens Hus]] - [[Ringsted Museum og Arkiv]], der er lokalarkiv, samt [[Ringsted Radiomuseum]], der er drevet af Radiohistorisk Forening Ringsted og viser historiske radioer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Borgmester efter 1968 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[P. Thisted Knudsen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[G. Møller Rasmussen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Tove Frederiksen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Ole Mølgaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Rasmus Kristensen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Benny Christensen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Niels Ulrich Hermansen]]&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kendte bysbørn ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Knud Lavard]] (død her 1131)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Valdemar den Store]] (Begravet i Sct Bendts)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Valdemar Sejr]] (Begravet i Sct Bendts)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Dronning Dagmar]] (Begravet i Sct Bendts)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Sophus Schandorph]] (1836-1901), forfatter&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Vilhelm Andersen]] (1864-1953), litteraturforsker&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Ebbe Traberg]] (1932-1996), forfatter&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Maria Helleberg]] (f 1956), forfatter&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Thomas Ebert]] (f 1973), Dansk Roer og Ol Guld vinder&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Viggo Mortensen]], skuespiller&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Michael Poulsen]], Volbeat&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
[Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Statistik]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[Ringsted.dk http://www.ringsted.dk/]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted&amp;diff=6148</id>
		<title>Ringsted</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted&amp;diff=6148"/>
		<updated>2013-06-24T07:47:26Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Ringsted - &amp;quot;Byen i midten&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringsted er en købstad på Midtsjælland med 21.423 indbyggere (2013)[1], beliggende i Ringsted Kommune under Region Sjælland. Den er én af Sjællands ældste byer og dens vartegn, [[Sankt Bendts Kirke]], vidner om byens alder. Kirken er Danmarks første murstenskirke og stod færdig i år 1170. Ringsted by kan med stor sandsynlighed dateres til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet omkring år 1000. På Torvet ligger nogle flade sten, [[Tingstenene]], som er eneste rest af tingstedet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På trods af sin alder fremstår Ringsted ikke arkitektonisk som nogen gammel by. Den ligner en moderne handels- og kulturby med kongrescenter, musikhus og teater og med det enorme Danish Crown Slagteri som byens ubetinget største arbejdsplads. Byen er desuden gennemskåret af en motorvej, E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra den nordlige bydel [[Benløse]]. Ringsted har centrale jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen og adskillige andre steder på Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til København er der 60 kilometer, 16 til Sorø, 24 til Næstved, 26 til Køge, 32 til Roskilde 34 til Holbæk og 45 kilometer til Korsør.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historie ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringsted var i Vikingetiden et samlingssted for dyrkelsen af guderne, og der blev foretaget adskillige ofringer på stedet. Byen fungerede som hovedtingsted for hele Sjælland og kunne sammenlignes med, hvad Viborg var for Nørrejylland og Urnehoved for Sønderjylland. I sidste halvdel af 1000-tallet regnedes Ringsted som den anseeligste by på Sjælland. Der blev i 1080 opført en stenkirke i Ringsted, bygget efter idé af roskildebiskoppen [[Sven Nordmand]], og 50 år senere blev et stort [[benediktinerkloster]] grundlagt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1131 blev kongesønnen [[Knud Lavard]] myrdet i en skov nær landsbyen [[Haraldsted]],og hans søn [[Valdemar den Store]] påbegyndte efterfølgende den romanske bykirke [[Sankt Bendts Kirke]] som en hyldest til faderen, og den stod færdig ca. 40 år senere. [[Knud Lavard]] fik nu helgenstatus og begravedes i kirken foran hovedalteret. [[Sankt Bendts Kirke]] var fra da af en kongelig begravelseskirke, og pga. Knuds helgenkåring varede det ikke længe, før Ringsted blev en valfartsby for pilgrimme, der bragte gaver og velstand til byen. Valdemars søn Knud 6. kronedes som konge i kirken i 1170.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra da af og gennem det meste af Middelalderen var Ringsted den ubetinget vigtigste by på Sjælland, idet der nu afholdtes landsting på stedet. På dette Sjællandsfar Landsting kunne alle frie mænd få afgjort stridsmål, der ikke kunne afgøres i deres eget lokalområde. Man hyldede også regenter på landstinget, bl.a. Margrete 1. og senere Christian 4., og adskillige kongelige blev begravet i klosterkirken og ligger der fortsat. Af bemærkelsesværdige begivenheder på landstinget kan nævnes Christoffer 2.s landflygtighedsforlig med Johan den Milde i 1329, og [[Valdemar Atterdags]] befaling om national anvendelse af skatteindtægter i 1349. Ringsted fik købstadsrettigheder i 1441. I 1500-tallet blev byen ramt af flere voldsomme brande, henholdsvis i 1534 samt 1551, og Christian 3. beordrede derfor, at områdets abbeder skulle bistå befolkningen med tømmer fra klosterets skove på egnen for at bygge byen op igen. Fra 1584 blev Sjællandsfar Landsting flyttet væk fra sit oprindelige sted og afholdtes nu i kirken.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der eksisterede i 1500-tallet en [[Sankt Hans Kirke]] i købstaden, som dog, efter at sognefolket (i et kongeligt brev) var blevet henvist til klosterkirken i 1571, blev revet ned, og dens inventar flyttet til [[Sankt Bendts Kirke]]. Der fandtes ligeledes et [[Sankt Jørgens Hospital]] for spedalske på dette tidspunkt, men efterhånden gik dette sted i forfald, og man klagede derfor til Ringsted Klosters befalingsmand, som fik det udbedret i slutningen af det 16. århundrede. Frem til sin opløsning i 1631 kunne det huse 4 fattige sygdomsramte kvinder. Generelt var 1600- og 1700-tallet en hård tid for Ringsted. Svenskekrigene hærgede byen, og de fremmede soldater plyndrede området og stjal klosterbibliotekets uvurderlige samling på 30.000 bøger og islandske håndskrifter. I 1693 hærgede en storbrand byens fattige kvarterer, og i 1747 brændte en meget stor del af den øvrige by. Ringsted havde i 1769 kun 703 indbyggere, og det gik tilbage for den midtsjællandske købstad.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 1800-1900 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1808 opførte man en kongelig postgård, [[Postgaarden]] der fungerede under Christian 8.. Senere blev den til hotel og indeholdt indtil 2011 en Nordea-filial. [[Ringsted Mølle]] stammer fra 1804 og ligger nu i forbindelse med [[Ringsted Museum]], som er den ene del af [[Historiens Hus]]. Den anden del, [[Ringsted Arkiv]], ligger i Skolegade 9. Lystanlægget ved Dagmarsgade blev anlagt i 1898 og parkens første træer foræredes af godsejerne fra de nærliggende herregårde. Man skænkede parken en pavillon i 1907, der siden har fungeret som kulturelt samlingssted på Ringsted-egnen med udstillinger, møder, dyrskuer m.m.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I lighed med en del andre danske byer betød jernbanens fremkomst, at Ringsted gik bedre tider i møde. I 1856 førte man jernbanen til købstaden, og der kom i 1900-tallet jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted åbnede i 1924 og forlængedes til Frederikssund via Hvalsø året efter. Strækningen Ringsted-Hvalsø-Frederikssund eksisterede kun til 1936 og blev med sine elleve leveår Danmarks kortest eksisterende jernbaneforbindelse. (Se Sjællandske midtbane).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Moderne ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Før Kommunalreformen (2007) var Ringsted Kommune arealmæssigt Sjællands største med et totalt areal på 29.359 ha, men da kommunen ikke blev lagt sammen med andre i forbindelse med reformen, fremstår den nu som én af de mindre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ringsted har i begyndelsen af 2000-tallet haft en øget økonomisk vækst, grundet sine trafikale adgangsforhold til København. Der er planer om at udvide jernbaneforbindelsen til Hovedstaden; det er endnu uafklaret, om det bliver med et tredje spor langs den eksisterende linjeføring, eller om der skal anlægges en ny linje, der i store træk følger motorvejen via Køge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra Ringsted er der flere busforbindelser mod andre sjællandske byer, bl.a. til Holbæk og Haslev.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kultur ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Sankt Bendts Kirke]] er nok byens mest kendte attraktion. Kirken er bygget i 1170 og flere danske konger ligger begravet her.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derudover findes [[Historiens Hus]] - [[Ringsted Museum og Arkiv]], der er lokalarkiv, samt [[Ringsted Radiomuseum]], der er drevet af Radiohistorisk Forening Ringsted og viser historiske radioer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Borgmester efter 1968 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[P. Thisted Knudsen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[G. Møller Rasmussen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Tove Frederiksen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Ole Mølgaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Rasmus Kristensen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Benny Christensen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Niels Ulrich Hermansen]]&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kendte bysbørn ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Knud Lavard]] (død her 1131)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Valdemar den Store]] (Begravet i Sct Bendts)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Valdemar Sejr]] (Begravet i Sct Bendts)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Dronning Dagmar]] (Begravet i Sct Bendts)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Sophus Schandorph]] (1836-1901), forfatter&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Vilhelm Andersen]] (1864-1953), litteraturforsker&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Ebbe Traberg]] (1932-1996), forfatter&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Maria Helleberg]] (f 1956), forfatter&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Thomas Ebert]] (f 1973), Dansk Roer og Ol Guld vinder&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Viggo Mortensen]], skuespiller&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Michael Poulsen]], Volbeat&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
[Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Statistik]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[Ringsted.dk http://www.ringsted.dk/]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Knud_Lavard&amp;diff=6125</id>
		<title>Knud Lavard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Knud_Lavard&amp;diff=6125"/>
		<updated>2013-06-21T09:31:06Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i [[Haraldsted]]) var jarl af Sønderjylland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Lavard var den eneste legitime søn af Erik Ejegod og Bodil, og halvbror til Harald Kesja, Erik Emune og Ragnhild (mor til Erik Lam). Han blev muligvis født på borgstedet Hagerup ved Slangerup, hvor hans fader blev født, da byen sammen med Dalby i Skåne var sæde for Svend Estridsens hof. Han blev tidligt forældreløs, da Erik Ejegod og Bodil døde under en pilgrimsrejse til Palæstina i 1103. Derfor voksede han op hos Skjalm Hvide. Da han selv blev myrdet, voksede hans søn, Valdemar, op hos Skjalm Hvides søn, Asser Rig, sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Knuds farbror, kong Niels, udnævnte i 1115 Knud til jarl af Sønderjylland – en position han udnyttede til at føre erobringskrig mod det vendiske folk obotritterne i Holsten. Efter på denne måde at have pacificeret en kilde til uro i det tyske rige blev han udnævnt til hertug af Holsten (i modsætning til de schauenburgske grever af Holsten) og antog samme titel for sit danske len, der herefter kendes som Hertugdømmet Slesvig. Under et familiebesøg i [[Haraldsted]] blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter, Magnus, der formentlig så ham som en farlig konkurrent til tronen. Mordet i [[Haraldsted Skov]] blev indledningen til en borgerkrig, der først endte i 1157, da Valdemar blev enekonge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud var gift med Ingeborg af Novgorod, der var af russisk-svensk familie. I hendes familie anvendtes navnet Vladimir, der på dansk blev til Valdemar. I øvrigt blev sønnen Valdemar (parrets første) født 7 dage efter mordet på faderen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I kraft af et lensforhold til den tyske kong Lothar herskede han også over obodritterne med titlen knés eller knjaz. Hans tilnavn Lavard betyder herre på saksisk og andre germanske sprog, men betød oprindeligt &amp;quot;brødgiver&amp;quot;, jf. engelsk lord. Sønnen Valdemar den Store fik i 1170 Knud Lavard helgenkåret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På mordstedet i [[Haraldsted Skov]] rejstes i middelalderen et kapel, som forsvandt efter reformationen. Det blev genfundet i 1883. Kapellet er bygget af regelmæssige kvadre af frådsten. Frådsten er kalksten, der er skåret ud af aflejringer, der kan findes ved kildevæld i Østdanmark. Stenen er blød og let at udskære, men hærder, når den kommer op i luften. Kapellets mure er såkaldte kassemure, med en yder- og en indermur. Mellemrummet er udfyldt med flintbrokker, lagt i kalk. Gulvet i kapellets skib var af tegl, lagt i et zig-zag mønster. Skibet er på et tidspunkt blevet forlænget, måske i forbindelse med helgenkåringen af Knud Lavard. På et senere tidspunkt er kapellet forsynet med hvælv. Legender fortæller, at en hellig kilde sprang frem på det sted, hvor Knud Lavard blev myrdet. Gennem hele middelalderen valfartede pilgrimme i stort tal til kapellet og helligkilden. Efter reformationen mistede kapellet og helligkilden deres betydning, og blev hurtigt glemt. Først i 1883 blev kapellet genfundet og udgravet. Trods eftersøgning har man ikke fundet rester af [[helligkilden]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.danmarkskonger.dk/knudlavard.htm ]'&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-lavard-ca-1096-1131/ ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Knud_Lavard&amp;diff=6124</id>
		<title>Knud Lavard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Knud_Lavard&amp;diff=6124"/>
		<updated>2013-06-21T09:26:49Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var jarl af Sønderjylland.  Knud Lavard var den eneste legitime søn af Erik Ejegod og Bodil, og halvbror til Har...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i [[Haraldsted]]) var jarl af Sønderjylland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Lavard var den eneste legitime søn af Erik Ejegod og Bodil, og halvbror til Harald Kesja, Erik Emune og Ragnhild (mor til Erik Lam). Han blev muligvis født på borgstedet Hagerup ved Slangerup, hvor hans fader blev født, da byen sammen med Dalby i Skåne var sæde for Svend Estridsens hof. Han blev tidligt forældreløs, da Erik Ejegod og Bodil døde under en pilgrimsrejse til Palæstina i 1103. Derfor voksede han op hos Skjalm Hvide. Da han selv blev myrdet, voksede hans søn, Valdemar, op hos Skjalm Hvides søn, Asser Rig, sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Knuds farbror, kong Niels, udnævnte i 1115 Knud til jarl af Sønderjylland – en position han udnyttede til at føre erobringskrig mod det vendiske folk obotritterne i Holsten. Efter på denne måde at have pacificeret en kilde til uro i det tyske rige blev han udnævnt til hertug af Holsten (i modsætning til de schauenburgske grever af Holsten) og antog samme titel for sit danske len, der herefter kendes som Hertugdømmet Slesvig. Under et familiebesøg i [[Haraldsted]] blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter, Magnus, der formentlig så ham som en farlig konkurrent til tronen. Mordet i [[Haraldsted Skov]] blev indledningen til en borgerkrig, der først endte i 1157, da Valdemar blev enekonge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud var gift med Ingeborg af Novgorod, der var af russisk-svensk familie. I hendes familie anvendtes navnet Vladimir, der på dansk blev til Valdemar. I øvrigt blev sønnen Valdemar (parrets første) født 7 dage efter mordet på faderen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I kraft af et lensforhold til den tyske kong Lothar herskede han også over obodritterne med titlen knés eller knjaz. Hans tilnavn Lavard betyder herre på saksisk og andre germanske sprog, men betød oprindeligt &amp;quot;brødgiver&amp;quot;, jf. engelsk lord. Sønnen Valdemar den Store fik i 1170 Knud Lavard helgenkåret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På mordstedet i [[Haraldsted Skov]] rejstes i middelalderen et kapel, som forsvandt efter reformationen. Det blev genfundet i 1883. Kapellet er bygget af regelmæssige kvadre af frådsten. Frådsten er kalksten, der er skåret ud af aflejringer, der kan findes ved kildevæld i Østdanmark. Stenen er blød og let at udskære, men hærder, når den kommer op i luften. Kapellets mure er såkaldte kassemure, med en yder- og en indermur. Mellemrummet er udfyldt med flintbrokker, lagt i kalk. Gulvet i kapellets skib var af tegl, lagt i et zig-zag mønster. Skibet er på et tidspunkt blevet forlænget, måske i forbindelse med helgenkåringen af Knud Lavard. På et senere tidspunkt er kapellet forsynet med hvælv. Legender fortæller, at en hellig kilde sprang frem på det sted, hvor Knud Lavard blev myrdet. Gennem hele middelalderen valfartede pilgrimme i stort tal til kapellet og helligkilden. Efter reformationen mistede kapellet og helligkilden deres betydning, og blev hurtigt glemt. Først i 1883 blev kapellet genfundet og udgravet. Trods eftersøgning har man ikke fundet rester af [[helligkilden]].&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Asg%C3%A5rdsskolen&amp;diff=6122</id>
		<title>Asgårdsskolen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Asg%C3%A5rdsskolen&amp;diff=6122"/>
		<updated>2013-06-21T07:43:42Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Asgårdskolen i [[Benløse]], som blev taget i brug i 1979, er en del af centret for svært handicappede skoleelever fra Vestsjællands, Roskilde og Storstrøms amter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På Asgårdsskolen tager man sig af de tale - og bevægelseshandicappede. Man lægger stor vægt på, at centerklasserne er anbragt blandt skolens almindelige klasser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helt fra starten har skolen søgt at give børnene gode, kunstneriske oplevelser. Bygningerne føjer sig som en skulptur ind i landskabet. Derudover har kunstneren [[Ulrich Rössing]] udført en smuk ”vandskulptur” i granit. Skulpturen er i sin form et symbol på livet, og det strømmende vand symboliserer, at vandet er af største betydning for liv og vækst.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Links ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.asgaardsskolen.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&amp;amp;Side=&amp;amp;Klasse=&amp;amp;Id= ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Asg%C3%A5rdsskolen&amp;diff=6121</id>
		<title>Asgårdsskolen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Asg%C3%A5rdsskolen&amp;diff=6121"/>
		<updated>2013-06-21T06:58:18Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Asgårdskolen i Benløse, som blev taget i brug i 1979, er en del af centret for svært handicappede skoleelever fra Vestsjællands, Roskilde og Storstrøms amter.  På Asg...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Asgårdskolen i Benløse, som blev taget i brug i 1979, er en del af centret for svært handicappede skoleelever fra Vestsjællands, Roskilde og Storstrøms amter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På Asgårdsskolen tager man sig af de tale - og bevægelseshandicappede. Man lægger stor vægt på, at centerklasserne er anbragt blandt skolens almindelige klasser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helt fra starten har skolen søgt at give børnene gode, kunstneriske oplevelser. Bygningerne føjer sig som en skulptur ind i landskabet. Derudover har kunstneren Ulrich Rössing udført en smuk ”vandskulptur” i granit. Skulpturen er i sin form et symbol på livet, og det strømmende vand symboliserer, at vandet er af største betydning for liv og vækst.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Links ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.asgaardsskolen.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&amp;amp;Side=&amp;amp;Klasse=&amp;amp;Id= ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Skultehuset&amp;diff=6108</id>
		<title>Skultehuset</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Skultehuset&amp;diff=6108"/>
		<updated>2013-06-20T10:54:00Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Mange af egnens spejdere kender &amp;quot;Skultehuset&amp;quot; som overnatningssted på øvelser. Men hvad betyder ordet?   Huset antages at være over 300 år gammelt og man mener, at navne...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Mange af egnens spejdere kender &amp;quot;Skultehuset&amp;quot; som overnatningssted på øvelser. Men hvad betyder ordet? &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset antages at være over 300 år gammelt og man mener, at navnet stammer fra det tyske Schultz, som betyder foged. I huset har der altså sikkert boet en foged - måske en skovfoged. Helt op til midten af 1950'erne har huset været beboet af arbejdere under godset, som har haft den tilhørende jordlod som en del af deres løn.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Skakklubben_af_1927&amp;diff=6106</id>
		<title>Skakklubben af 1927</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Skakklubben_af_1927&amp;diff=6106"/>
		<updated>2013-06-20T10:17:50Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Skakklubben af 1927 Ringsted blev stiftet den 23. november 1927 og tilsluttet Dansk Skak Union.   Den 23. November 1927 afholdt Arbejdernes Skakklub stiftende Generalforsaml...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Skakklubben af 1927 Ringsted blev stiftet den 23. november 1927 og tilsluttet Dansk Skak Union. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 23. November 1927 afholdt Arbejdernes Skakklub stiftende Generalforsamling på Schweitzerpavillionen. Arbejdernes Skakklub i Ringsted blev stiftet som et alternativ til den allerede eksisterende Ringsted Skakklub, der menes at være stiftet omkring 1920. På den ordinære generalforsamling 28. august 1968 blev det vedtaget at ændre klubbens navn til &amp;quot;Skakklubben af 1927, Ringsted&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved indgangen til år 2000 fremstår Skakklubben af 1927 som en særdeles aktiv og livskraftig klub, og med en solid medlemsbase med mange talentfulde børn og juniorer med en bred vifte af forskelligartede aktiviteter og tilbud til medlemmerne står klubben godt rustet til fremtiden i det nye årtusinde.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sneslev&amp;diff=6103</id>
		<title>Sneslev</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sneslev&amp;diff=6103"/>
		<updated>2013-06-19T09:28:33Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Sneslev er en landsby på Midtsjælland med 406 indbyggere (2013).   Sneslev er beliggende i Sneslev Sogn fire kilometer vest for Farendløse, syv kilometer syd for ...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Sneslev er en landsby på Midtsjælland med 406 indbyggere (2013).&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Sneslev er beliggende i [[Sneslev Sogn]] fire kilometer vest for [[Farendløse]], syv kilometer syd for Ringsted og 12kilometer nordvest for Haslev. Landsbyen tilhører [[Ringsted Kommune]] og er beliggende i Region Sjælland.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Sneslev Kirke]] ligger i landsbyen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Haraldsted&amp;diff=6102</id>
		<title>Haraldsted</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Haraldsted&amp;diff=6102"/>
		<updated>2013-06-19T08:19:34Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Haraldsted er en lille landsby på Midtsjælland beliggende i Haraldsted Sogn ca. 4-5 kilometer nord for Ringsted.   Byen er mest berømt for mordet på Knud Lavard,...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Haraldsted er en lille landsby på Midtsjælland beliggende i [[Haraldsted Sogn]] ca. 4-5 kilometer nord for Ringsted. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Byen er mest berømt for mordet på [[Knud Lavard]], der fandt sted i Haraldsted Skov uden for byen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
skuespilleren [[Christopher Hartmann Ørsted]] blev født i Haraldsted i 1721.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nordvest for byen ligger [[Haraldsted sø]].&lt;br /&gt;
Landsbyen ligger i Ringsted Kommune og hører til Region Sjælland.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Knud_Lavards_Kapel&amp;diff=6061</id>
		<title>Knud Lavards Kapel</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Knud_Lavards_Kapel&amp;diff=6061"/>
		<updated>2013-06-14T07:09:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'På mordstedet i Haraldsted Skov rejstes i middelalderen et kapel, som forsvandt efter reformationen. Det blev genfundet i 1883.  Kapellet er bygget af regelmæssige kva...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;På mordstedet i [[Haraldsted]] Skov rejstes i middelalderen et kapel, som forsvandt efter reformationen. Det blev genfundet i 1883.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kapellet er bygget af regelmæssige kvadre af frådsten. Frådsten er kalksten, der er skåret ud af aflejringer, der kan findes ved kildevæld i Østdanmark. Stenen er blød og let at udskære, men hærder, når den kommer op i luften. Kapellets mure er såkaldte kassemure, med en yder- og en indermur. Mellemrummet er udfyldt med flintbrokker, lagt i kalk. Gulvet i kapellets skib var af tegl, lagt i et zig-zag mønster. Skibet er på et tidspunkt blevet forlænget, måske i forbindelse med helgenkåringen af Knud Lavard. På et senere tidspunkt er kapellet forsynet med hvælv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Legender fortæller, at en hellig kilde sprang frem på det sted, hvor [[Knud Lavard]] blev myrdet.&lt;br /&gt;
Gennem hele middelalderen valfartede pilgrimme i stort tal til kapellet og helligkilden. Efter reformationen mistede kapellet og helligkilden deres betydning, og blev hurtigt glemt. Først i 1883 blev kapellet genfundet og udgravet. Trods eftersøgning har man ikke fundet rester af helligkilden.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Brugerdiskussion:FCHL&amp;diff=6035</id>
		<title>Brugerdiskussion:FCHL</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Brugerdiskussion:FCHL&amp;diff=6035"/>
		<updated>2013-06-12T16:58:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Hej Finn.  Tak for det, det skal jeg nok rette.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Casino&amp;diff=5987</id>
		<title>Casino</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Casino&amp;diff=5987"/>
		<updated>2013-06-12T10:58:19Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Casino.png|300px|thumb|right|Casinobygningen]] [[File:Casino.jpg|300px|thumb|right|Casino hvor Danske Bank har til huse (foto: anno 2013)]]I 1886 købte entreprenøren, muremester [[Julius Johansen]], en gammel vognmands- og avlsgård.  Gården rev han ned og i dens sted, på [[Torvet 6]], byggede han Hotel Casino.&lt;br /&gt;
Efter få år solgte han Casino til [[Alfred Mortensen]] som efter hans død vidregav det til hans søn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1915 købte hotelejer H.P. Petersen Ejendommen af [[Alfred Mortensen]] enke. &lt;br /&gt;
I 1935 solgte han bygningen til [[Banken for Ringsted og Omegn]], der stod for opførslen af en ny bygning, tegnet af arkitekt [[Palle Suenson]]. I 1936 stod ”det nye Casino” klar til indflytning, og fra 1938 – 1986 var der både bank, hotel, restauration og teatersal i bygningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
Ringstedbogen 2011.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lauritz hansen. Gamle Ringsted-minder&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; Bygningsværker]] [[Kategori:Økonomi &amp;amp; Pengeinstitutter]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Casino&amp;diff=5986</id>
		<title>Casino</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Casino&amp;diff=5986"/>
		<updated>2013-06-12T10:51:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Casino.png|300px|thumb|right|Casinobygningen]] [[File:Casino.jpg|300px|thumb|right|Casino hvor Danske Bank har til huse (foto: anno 2013)]]I 1886 købte entreprenøren, muremester [[Julius Johansen]], en gammel vognmands- og avlsgård.  Gården rev han ned og i dens sted, på [[Torvet 6]], byggede han Hotel Casino.&lt;br /&gt;
Efter få år solgte han Casino til [[Alfred Mortensen]] som efter hans død vidregav det til hans søn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1915 købte hotelejer H.P. Petersen Ejendommen af [[Alfred Mortensen]] enke. &lt;br /&gt;
I 1935 solgte han bygningen til [[Banken for Ringsted og Omegn]], der stod for opførslen af en ny bygning, tegnet af arkitekt [[Palle Suenson]]. I 1936 stod ”det nye Casino” klar til indflytning, og fra 1938 – 1986 var der både bank, hotel, restauration og teatersal i bygningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; Bygningsværker]] [[Kategori:Økonomi &amp;amp; Pengeinstitutter]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._Benedikt&amp;diff=5983</id>
		<title>Sct. Benedikt</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._Benedikt&amp;diff=5983"/>
		<updated>2013-06-12T10:07:01Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'På dansk Sankt Bendt og lokalt i Ringsted er Sankt blevet forkortet til Sct. Han blev født ca. år 480 i byen Nursia, en lille by i Umbrien, Italien. Barndommen tilbra...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;På dansk Sankt Bendt og lokalt i [[Ringsted]] er Sankt blevet forkortet til Sct. Han blev født ca. år 480 i byen Nursia, en lille by i Umbrien, Italien. Barndommen tilbragte han sammen med sin tvillingsøster, den hellige Scholastica. Hvor barndomshjemmet stod, findes i dag kirken San Bernadetto (Benedikt på Italiensk). &lt;br /&gt;
Han blev sendt i skole i Rom, men han syntes ikke om sine kammeraters mangel på moral, og flygtede derfor ud til en klippehule i Aniodalen ved Subiaco for at være alene. Her opholdt han sig i tre år, klædt i en skindpels, og den eneste som vidste han var der var munken Romanus, der bragte ham mad, som han sænkede ned i hulen i en kurv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nogle hyrder opdagede ham, og troede at han var et vildt dyr, men de opdagede snart at at han var en hellig mand, og da det rygtedes blev han valgt til abbed (forstander) for et nærliggende kloster i Vicovaro. Munkene ville imidlertid ikke finde sig i hans strenge leveregler og forsøgte at forgive ham, først ved forgiftet vin, men da han gjorde korsets tegn over kruset gik det i stykker. Så prøvede munkene med forgiftet brød, men en ravn fløj væk med det og smed det på møddingen.På helgenbilleder af Sankt Benedikt ses derfor ofte et krus der er gået itu og en ravn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter disse giftforsøg vendte han tilbage til sin hule i Subiaco, men en masse mennesker flokkedes om ham, og det endte med at der blev dannet 12 klostre hvert med 12 munke under en abbed.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette blev den lokale præst naturligvis misundelig over, og prøvede på alle måder at friste Benedikts munke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derfor drog Benedikt i 529 til Monte Cassino i Campanien, mellem Rom og Napoli, hvor han byggede et kloster oven på ruinerne af et gammelt hedensk Apollotempel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han indførte nye klosterregler, og blev hermed grundlægger af hele det vestlige klostervæsen. Hans motto var: Bed og arbejd, og han sørgede bl.a. for at børnene fik undervisning på klosteret og at jorden omkring blev opdyrket.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da han døde den 21. marts 547 var der 14 Benediktinerklostre, og omkring år 1300 var det blevet til over 30.000 i hele Europa. I Danmark var der bl.a. blevet oprettet klostre i Slesvig, Lund, [[Ringsted]], Halsted på Lolland, St. Knuds i Odense og Skovklostret (Herlufsholm) ved Næstved. samt mindre klostre i Essenbæk, Veng, Sem og flere andre steder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Benediktinerordenens klosterkirker danner ofte et latinsk kors, med små kapeller langs tværskibets østmur. Dette ses bl.a. på Sct. Bendts Kirke i [[Ringsted]], der er opført som klosterkirke omkring 1160, som ramme for [[Knud Lavards grav]], og indviet til Sankt Benedikts ære.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Sankt Benedikts helgendag var før i tiden hans dødsdag den 21 marts men er senere i 1969 ændret til 11. juli. Han er Patriark for vestens munkevæsen, skytshelgen for benediktinere, lærere, gårdarbejdere, grubearbejdere, kobbersmede, skolebørn og døende, tjenere som har ødelagt deres herres ejendele, mod feber og betændelse, nyre og galdesten, forgiftning og trolddom. Siden 1957 skytshelgen for huleforskere og i 1964 udnævnt til Skytshelgen for Europa.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=C._Th._Zahle&amp;diff=5981</id>
		<title>C. Th. Zahle</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=C._Th._Zahle&amp;diff=5981"/>
		<updated>2013-06-12T08:31:54Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Carl Theodor Zahle (19. januar 1866 i Roskilde – 3. februar 1946 i Gentofte) var en dansk konseilspræsident fra 28. oktober 1909 til 5. juli 1910 og igen fra 21. juni 191...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Carl Theodor Zahle (19. januar 1866 i Roskilde – 3. februar 1946 i Gentofte) var en dansk konseilspræsident fra 28. oktober 1909 til 5. juli 1910 og igen fra 21. juni 1913 til 30. marts 1920. Fra 21. april 1918 tituleredes regeringschefen i Danmark statsminister. Han var medstifter af Det Radikale Venstre i 1905.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tiden inden Folketinget  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
C. Th. Zahle var født i Roskilde som søn af skomagermester Christian Lauritz Gottlieb Zahle og Karen Emilie f. Dreyer. Allerede i gymnasiet var han politisk interesseret og følte sig som overbevist demokrat i opposition til den siddende Estrup-regering. Han blev cand.jur. i 1890, arbejdede en tid ved dagspressen, bl.a. et år som redaktør af Aarhus Amtstidende 1890-91 og ved Politiken, og i 1894 blev han overretssagfører.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Politisk karriere  ==&lt;br /&gt;
I 1895 opstillede han ved folketingsvalget i Ringstedkredsen, blev valgt og siden genvalgt indtil 1928. Fra 1928 til 1939 var han medlem af Landstinget. Han var med til at stifte Venstrereformpartiet og blev i 1901 medlem af Finansudvalget.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter uenighed med konseilspræsident J.C. Christensen om forsvarsbevillingerne var Zahle med til i 1905 at stifte Det Radikale Venstre og blev partiets første formand. Allerede i 1909 kunne han danne en mindretalsregering, men måtte efter et valg gå af året efter. Han blev i 1911 borgmester og herredsfoged i Stege.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1913 dannede han på baggrund af et radikalt-socialdemokratisk folketingsflertal igen en radikal regering, og denne regering kom til at sidde helt til 1920, dvs. under hele 1. verdenskrig. Ved krigens udbrud blev det regeringens hovedopgave at sikre Danmarks neutralitet, og det lykkedes ikke mindst takket være udenrigsministeren Erik Scavenius. På trods af neutraliteten medførte krigen af hensyn til forsyningssikkerheden et behov for store, regulerende indgreb i samfundet, og herfor sørgede indenrigsminister Ove Rode.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved krigens slutning var der i den politiske opposition opsamlet en stor portion vrede mod regeringen: den havde været for tyskvenlig under krigen, og erhvervslivet så sin fortjeneste beskåret på grund af reguleringerne. Hertil kom spørgsmålet om Sønderjylland og især om Flensborg. Oppositionen ville have Flensborg til Danmark uanset resultatet af afstemningen, og Zahle nægtede at udskrive valg på spørgsmålet. Herefter afskedigede kong Christian 10. ministeriet. Det udløste Påskekrisen i 1920, idet De Radikale og Socialdemokratiet betragtede afskedigelsen som grundlovsstridig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Zahle blev ikke statsminister igen, men justitsminister fra 1929 til 1935 i Stauning-Munch regeringen. Denne portefølje havde han i øvrigt også haft i sine egne regeringer, og han havde hele tiden arbejdet for en forbedret, human retspleje. Fra 1936 til 1939 var han formand for Landstinget. Zahle var samarbejdets mand, men var også stærkt præget af Viggo Hørups ideer, og der var en arv helt tilbage fra Bondevennernes tid, som gjorde sig gældende i hans helhjertede indsats for husmændenes sag.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jens Michaelsen, Den unge C. Th. Zahle 1866-1901, Odense Universitetsforlag, 1979&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Links ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://da.wikipedia.org/wiki/C.Th._Zahle ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Brugerdiskussion:FCHL&amp;diff=5980</id>
		<title>Brugerdiskussion:FCHL</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Brugerdiskussion:FCHL&amp;diff=5980"/>
		<updated>2013-06-12T08:15:40Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Tømmer siden&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H._K._H%C3%A6kkerup&amp;diff=5978</id>
		<title>H. K. Hækkerup</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H._K._H%C3%A6kkerup&amp;diff=5978"/>
		<updated>2013-06-12T08:08:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Hans Kristian Hækkerup.jpg|250px|thumb|right|Hans Kristen Hækkerups mindesten på Hækkerupsvej]] Hækkerup blev født i 1876 i Hækkerup i Tybjerg sogn.&lt;br /&gt;
Han var oprindelig uddannet Typograf, men kastede sig tidligt ind i det politiske arbejde.&lt;br /&gt;
I 1907 bliver han lokalredaktør ved midtsjællands Socialdemokrat,. der på dette tidspunkt begyndte at udkomme i Ringsted.&lt;br /&gt;
Han var uanset politiske meninger og anskuelse en mand der var utrolig vellidt og respekteret.&lt;br /&gt;
Fra 1920 til 1929 repræsenterede Hækkerup Ringstedkredsen som socialdemokratisk folketingsmand.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter Borgmester [[Gravers Graversen]] død i 1927 Valgtes han som Borgmester i [[Ringsted]], et job som han kun nåede at varetage da han i 1929 alt for tidligt dør kun 53 år gammel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Siden grundloven i 1849 har Hækkerup Familien været repræsenteret i Folketinget. I alt 11 familiemedlemmer har haft deres gang på Christiansborg.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Hækkerupsvej]] er opkaldt efter H. K. Hækkerup.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[kategori:Politikere]] [[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H._K._H%C3%A6kkerup&amp;diff=5977</id>
		<title>H. K. Hækkerup</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H._K._H%C3%A6kkerup&amp;diff=5977"/>
		<updated>2013-06-12T08:04:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Hans Kristian Hækkerup.jpg|250px|thumb|right|Hans Kristen Hækkerups mindesten på Hækkerupsvej]] Hækkerup blev født i 1876 i Hækkerup i Tybjerg sogn.&lt;br /&gt;
Han var oprindelig uddannet Typograf, men kastede sig tidligt ind i det politiske arbejde.&lt;br /&gt;
I 1907 bliver han lokalredaktør ved midtsjællands Socialdemokrat,. der på dette tidspunkt begyndte at udkomme i Ringsted.&lt;br /&gt;
Han var uanset politiske meninger og anskuelse en mand der var utrolig vellidt og respekteret.&lt;br /&gt;
Fra 1920 til 1929 repræsenterede Hækkerup Ringstedkredsen som socialdemokratisk folketingsmand.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter Borgmester [[Gravers Graversen]] død i 1927 Valgtes han som Borgmester i [[Ringsted]], et job som han kun nåede at varetage da han i 1929 alt for tidligt dør kun 53 år gammel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Hækkerupsvej]] er opkaldt efter H. K. Hækkerup.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[kategori:Politikere]] [[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H._K._H%C3%A6kkerup&amp;diff=5976</id>
		<title>H. K. Hækkerup</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=H._K._H%C3%A6kkerup&amp;diff=5976"/>
		<updated>2013-06-12T08:03:34Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Hans Kristian Hækkerup.jpg|250px|thumb|right|Hans Kristen Hækkerups mindesten på Hækkerupsvej]] Hækkerup blev født i 1876 i Hækkerup i Tybjerg sogn.&lt;br /&gt;
Han var oprindelig uddannet Typograf, men kastede sig tidligt ind i det politiske arbejde.&lt;br /&gt;
I 1907 bliver han lokalredaktør ved midtsjællands Socialdemokrat,. der på dette tidspunkt begyndte at udkomme i Ringsted.&lt;br /&gt;
Han var uanset politiske meninger og anskuelse en mand der var utrolig vellidt og respekteret.&lt;br /&gt;
Fra 1920 til 1929 repræsenterede Hækkerup Ringstedkredsen som socialdemokratisk folketingsmand.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter Borgmester [[Graversen]] død i 1927 Valgtes han som Borgmester i [[Ringsted]], et job som han kun nåede at varetage da han i 1929 alt for tidligt dør kun 53 år gammel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Hækkerupsvej]] er opkaldt efter H. K. Hækkerup.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[kategori:Politikere]] [[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted_Kloster&amp;diff=5975</id>
		<title>Ringsted Kloster</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted_Kloster&amp;diff=5975"/>
		<updated>2013-06-12T07:05:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er stort set ingen spor tilbage af Ringsted kloster. Klostret regnes for at være stiftet af [[Erik Emune]] omkring 1135 for at hædre sin myrdede bror, [[Knud Lavard]]. Efter mordet i [[Haraldsted]] i 1131 blev [[Knud Lavard]] begravet foran højalteret i den frådstenskirke, som Roskildebiskoppen byggede ca. 1080. Denne kirke blev afløst af [[Sct. Bendts Kirke]], som er opført ca. 1160 - 80 af Kong Valdemar den Store, som blev konge i 1157. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1170 blev Knud Lavard helgenkåret og kirken blev indviet til St. Knud hertug. Først senere i middelalderen fik kirken navn efter ordenens grundlægger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved reformationen overgik klostret til kongen, men munkene fik lov til at blive boende til de døde. Abbeden afløstes af en lensmand og klostret blev kongeligt fadeburslen, og fungerede som herberg ved kongens rejser rundt i landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er kun få oplysninger om, hvordan benediktinerklostret i Ringsted har set ud. Selve klostret er brændt flere gange og der kun foretaget enkelte udgravninger i dets nærhed. Først med byggeriet af teglstenskirken er der oplysninger om klostrets udseende. Det har formodentlig været et firfløjet hovedanlæg, ligesom andre benediktinerklostre, med kirken som nordfløj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1135-1536                                   &lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Ringsted kloster var benediktinerkloster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1536-1592. &lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Klosteret afvikles, men munkene får lov at blive. Klostret er stadig under gejstligt styre med lærde mænd som forstandere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1592-1664.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Klosteret bliver et kongeligt len. Det tjente som embedslen for landsdommeren i Sjælland. Før havde Bjæverskov herred været betaling for at varettage landsdommerjobbet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1664-1688&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Efter svenskekrigene blev Ringsted kloster med ladegården (47 tdr. hartkorn) samt gods 1664 udlagt til kongelig hofslagter Niels Olufsen for tilgodehavende hos kronen. Også kongelig vognmester [[Johan Grimborg]] havde et tilgodehavende, som Niels Olufsen fik kongelig befaling til at godtgøre ham af nævnte gods. Klostrets bygninger fik [[Niels Olufsen]] lidt senere overladt for 2000 rdl. mod pligt til at reparere og vedligeholde dem. Ringsted Len, som fik alle indtægter af Ringsted herred, blev til Ringsted Amt. Som 1748 blev lagt sammen med Sorø Amt.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1688-1720. &lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
1688 kom Ringsted kloster igen til kronen fra Niels Olufsens arvinger ved skøde fra svigesønnen Laurids Sørensen. I virkeligheden må den allerede noget tidligere være kommet tilbage, for 1685 blev ladegården og bøndergodset af kronen forpagtet til landkommissær [[Gothart Braem]], der fik påbud om at reparere klosterbygningerne imod eftergivelse af restancer. Han fulgtes 1694 som forpagter af kongelig konfessionarius dr. [[Peder Jespersens]] svigersøn [[Edvard Nielsen]], der havde den, indtil han 1704 blev borgmester i Svendborg. 1717 blev klosterets jorder udlagt til rytterkobler, og ved ladegården indrettedes rytterstalde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1720-1724.   &lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Allerede 1720 skøder Frederik IV imidlertid Ringsted kloster hovedgårdstakst med skov ca. 76, bøndergods med skov ca. 953 tdr. hartkorn) med priviligerede sædegårdsrettigheder for 48.621 rdl. kroner til overkrigssekretær og kammerherre, senere  amtmand [[Christian Carl Gabel]] (død 1748).  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1724-1731.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Han skødede tillige m. Kærup klosteret til amtsforvalter [[Jørgen Langfeldt]], der 1728 fradømtes sit embede og måtte gå fra gården på grund af gæld. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1731-1741.&lt;br /&gt;
----  &lt;br /&gt;
Det var krigshospitalskassen, som i 1731 fik auktionsskøde på godset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1741-1773.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Kassen solgte den til den tidligere forpagter, krigsråd [[Peter Johansen Neergaard]] (død 1772).  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1773-&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Hans arvinger skødede den med Kærup og Merløsegård til sønnen, kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (adlet 1780, død 1806). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1793-1804.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Han skødede 1793 Ringstedkloster og Kærup for 100.000 rdl. til sønnen, Iandvæsenskommissær, senere etatsråd [[Peter Johansen de Neergaard]] (død 1835),&lt;br /&gt;
  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1804-1808.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
Han solgte godserne sin svoger, kancelliråd [[Jørgen Pedersen Quistgaard]] (død 1814), i hvis tid de i tidens løb stærkt ombyggede klosterbygninger nedbrændte 1806.  Den nye avlsbygning opførtes noget fra kirken. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1808-1917.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
[[Quistgaard]] solgte 1808 (skøde 1809) Ringstedkloster (hovedgårdstakst med skov ca. 95, bøndergods ca. 381 tdr. hartkorn for 330.000 rdl.) til grosserer [[Gaspar Peter Bügel]] (død 1817), der 18/12 1814 (kongelig tilladelse 9/3 1815; oprettet godset til et fideikommisgods til gunst for den førstefødte i hver af de fra hans seks børn udgående linier. Meget komplicerede bestemmelser i erektionsbrevet, bl.a. den at ved evt. salg skulle 1/3 af salgssummen tilfalde Skt. Hans hospital (senere i Københavns kommunes eje) stillet sig i vejen for talrige forsøg i 2. halvdel af 1800-tallet på at få løst de fideikomrnissariske bånd, hvilket endelig gennemførtes 1912, hvorefter fæstegodset bortsolgtes  Avlsbygningerne fra 1806 brændte 1870 og igen 1885. Godsforvalterbolig fra 1908 er opført med F. C. C. Hansen som arkitekt.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1917.&lt;br /&gt;
----        &lt;br /&gt;
[[Ringsted kommmune]] købte hovedgården med jorder. Gården er nu helt udstykket; en del af arealet solgtes til Ny [[Skt. Jørgensgård]] og [[Hagelbjerggård]] (Benløse sogn). Hovedbygningen benyttes nu som præstebolig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kilde.&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
[ http://www.roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/Ringsted/Ringsted.htm ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._Bendtsgade&amp;diff=5974</id>
		<title>Sct. Bendtsgade</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Sct._Bendtsgade&amp;diff=5974"/>
		<updated>2013-06-12T07:01:49Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Sct._Bendtsgade.png|300px|thumb|right|Sct. Bendtsgade]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Sct. Bendtsgade er en af byens ældste gader, som ses på kort over Ringsted tilbage til 1780. Gaden hed dog oprindelig [[Klosterstræde]]. Dens nuværende navn har den fået fra kirken og klostret, som hørte under Benediktinerordenen, stiftet af Benedikt af Nurcia i det 6. århundrede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Gaden var i tidligere tid byens afgrænsning mod vest. På den sydlige side lå [[Ringsted Kloster]], hvor [[Sct. Bendts Kirke]], den gamle kirkegårdsmur og [[Rådhuset]] i dag dominerer denne side. På den nordlige side af gaden ligger bl.a. [[Amtsstuegården]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Eksterne Links==&lt;br /&gt;
[http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger/kobstadskort/kobstadskort?pageIndex=52&amp;amp;gallery=full&amp;amp;media_id=520 Kort over Ringsted 1780]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader &amp;amp; Veje]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=N%C3%B8rregade&amp;diff=5973</id>
		<title>Nørregade</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=N%C3%B8rregade&amp;diff=5973"/>
		<updated>2013-06-12T07:00:47Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: /* Nørregade */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nørregade er Ringsteds gamle nordlige indfaldsvej. Ved indkørsel til Ringsted skulle man passere et bomhus, hvor man betalte told for de varer, man bragte ind i byen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er ikke mange af de gamle huse tilbage, idet nye, moderne bygninger er opført i stedet. Allerede i 1748-50 blev der med regeringens hjælp bygget nye huse i Nørregade, efter den store brand, der hærgede byen; ikke mindst Nørregade, som blev næsten totalt udslettet. De fleste af de huse er for længst bygget om og i de fleste tilfælde forsynet med en eller flere etager mere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som indfaldsvej mod [[Torvet]] har Nørregade altid været en gade med meget handelsliv.  Her kunne man finde butikker og købmandsgårde. Bl.a. [[Agersteds Købmandsgård]]. I 1826 blev gaden forædlet med [[Hotel Postgården]] i [[Nørregade 2]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 stod [[Ringsted Centret]] færdigt i [[Nørregade 8]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nørregade har i 1990erne fået sin brolægning fornyet. I mange år var gaden asfalteret, men under asfalten ligger de gamle brosten fra 1863.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=S%C3%B8gade&amp;diff=5972</id>
		<title>Søgade</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=S%C3%B8gade&amp;diff=5972"/>
		<updated>2013-06-12T06:59:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: Oprettede siden med 'Ringsted har fra gammel tid haft fire gader: Nørregade, Sct. Bendtsgade, Sct. Hansgade og Søgade. Mens de tre første rummede mange større erhvervsvirksomhede...'&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Ringsted har fra gammel tid haft fire gader: [[Nørregade]], [[Sct. Bendtsgade]], [[Sct. Hansgade]] og Søgade. Mens de tre første rummede mange større erhvervsvirksomheder , først og fremmest købmandsgårde - var Søgades beboere især håndværkere og arbejdsfolk. Byens fattiggård lå også i gaden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søgade der har navn efter en sø, som lå bag den vestlige husrække, var fra slutningen af forrige århundrede Ringsteds &amp;quot;Fleet Street&amp;quot; - bladgaden. Den gang lå Ringsted Folketidende, i den vestlige side, mens Folkebladet havde til huse i østsiden i den bygning, som i dag rummer Medborgerhuset.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5970</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5970"/>
		<updated>2013-06-11T10:55:14Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)&lt;br /&gt;
Niels bransager blev født den 22/11 1873 som søn af den kendte Midtsjællanske bonde, [[Hans Nielsen Bransager]], [[Bransagergaard]], [[Alsted]].&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter han i 1892 havde taget studentereksamen, blev han året efter Cand. phil, men tog ingen studentereksamen. Allerede som ung student blev han Korrektør ved Politiken og fra 1895-1900 medarbejder ved bladet. &lt;br /&gt;
I 1903 blev han redaktør ved [[Venstres Folkeblad]].&lt;br /&gt;
I 1908 valgtes han i Køgekredsen som Rigsdagsmand, et job som han kun bestred indtil 1910 da han pga. sygdom måtte trække sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
-Bransager var med til at afsløre økonomiske uregelmæssigheder i ØK i den såkaldte Kinch-affære i 1913. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
-Niels Bransager var et stiftende medlem af Det Radikale Venstre i 1905. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bransager led af Tuberkulose, han søgte rekreation i syden, i Norge, på hospitaler og Sanatoriumer men den 29 Marts 1915 måtte Niels Bransager bukke under for sygdommen på Vejlefjord sanatorium. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved hans død skrev hans ungdomsven Jeppe Aakjær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
''O, Livets gud, som skænker kraften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
hvi høsted du hans rug saa grøn&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og ringed solen ned før aften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
for denne lysets muntre søn?&lt;br /&gt;
''.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved Bransagers grav udtalte daværende indenrigsminister Ove Rode følgende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I sandhed , Bransager forstod det lødige ord, han vandrede gerne over marken efter det og fandt det i muldet. Sjællands Agre, dets skov og sø ligger og skinner i hans artikler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5969</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5969"/>
		<updated>2013-06-11T10:51:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)&lt;br /&gt;
Niels bransager blev født den 22/11 1873 som søn af den kendte Midtsjællanske bonde, [[Hans Nielsen Bransager]], [[Bransagergaard]], [[Alsted]].&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter han i 1892 havde taget studentereksamen, blev han året efter Cand. phil, men tog ingen studentereksamen. Allerede som ung student blev han Korrektør ved Politiken og fra 1895-1900 medarbejder ved bladet. &lt;br /&gt;
I 1903 blev han redaktør ved [[Venstres Folkeblad]].&lt;br /&gt;
I 1908 valgtes han i Køgekredsen som Rigsdagsmand, et job som han kun bestred indtil 1910 da han pga. sygdom måtte trække sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Bransager led af Tuberkulose, han søgte rekreation i syden, i Norge, på hospitaler og Sanatoriumer men den 29 Marts 1915 måtte Niels Bransager bukke under for sygdommen på Vejlefjord sanatorium. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved hans død skrev hans ungdomsven Jeppe Aakjær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
''O, Livets gud, som skænker kraften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
hvi høsted du hans rug saa grøn&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og ringed solen ned før aften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
for denne lysets muntre søn?&lt;br /&gt;
''.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved Bransagers grav udtalte daværende indenrigsminister Ove Rode følgende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I sandhed , Bransager forstod det lødige ord, han vandrede gerne over marken efter det og fandt det i muldet. Sjællands Agre, dets skov og sø ligger og skinner i hans artikler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5968</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5968"/>
		<updated>2013-06-11T10:36:24Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)&lt;br /&gt;
Niels bransager blev født den 22/11 1873 som søn af den kendte Midtsjællanske bonde, [[Hans Nielsen Bransager]], [[Bransagergaard]], [[Alsted]].&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter han i 1892 havde taget studentereksamen, blev han året efter Cand. phil, men tog ingen studentereksamen. Allerede som ung student blev han Korrektør ved Politiken og fra 1895-1900 medarbejder ved bladet. &lt;br /&gt;
I 1903 blev han redaktør ved [[Venstres Folkeblad]].&lt;br /&gt;
I 1908 valgtes han i Køgekredsen som Rigsdagsmand et job som han kun bestred indtil 1910 da han pga. sygdom måtte trække sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Bransager led af Tuberkulose, han søgte rekreation i syden, i Norge, på hospitaler og Sanatoriumer men den 29 Marts 1915 måtte Niels Bransager bukke under for sygdommen på Vejlefjord sanatorium. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved hans død skrev hans ungdomsven Jeppe Aakjær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
''O, Livets gud, som skænker kraften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
hvi høsted du hans rug saa grøn&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og ringed solen ned før aften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
for denne lysets muntre søn?&lt;br /&gt;
''.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5967</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5967"/>
		<updated>2013-06-11T10:35:44Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)&lt;br /&gt;
Niels bransager blev født den 22/11 1873 som søn af den kendte Midtsjællanske bonde, [[Hans Nielsen Bransager]], [[Bransagergaard]], [[Alsted]].&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter han i 1892 havde taget studentereksamen, blev han året efter Cand. phil, men tog ingen studentereksamen. Allerede som ung student blev han Korrektør ved Politiken og fra 1895-1900 medarbejder ved bladet. &lt;br /&gt;
I 1903 blev han redaktør ved [[Venstres Folkeblad]].&lt;br /&gt;
I 1908 valgtes han i Køgekredsen som Rigsdagsmand et job som han kun bestred indtil 1910 da han pga. sygdom måtte trække sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Bransager led af Tuberkulose han søgte rekreation i syden i Norge på hospitaler og Sanatoriumer men den 29 Marts 1915 måtte Niels Bransager bukke under for sygdommen på Vejle sanatorium. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved hans død skrev hans ungdomsven Jeppe Aakjær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
''O, Livets gud, som skænker kraften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
hvi høsted du hans rug saa grøn&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og ringed solen ned før aften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
for denne lysets muntre søn?&lt;br /&gt;
''.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5966</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5966"/>
		<updated>2013-06-11T10:34:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)&lt;br /&gt;
Niels bransager blev født den 22/11 1873 som søm af den kendte Midtsjællanske bonde, Hans Nielsen Bransager, Bransagergaard Alsted.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Efter han i 1892 havde taget studentereksamen, blev han året efter Cand. phil, men tog ingen studentereksamen. Allerede som ung student blev han Korrektør ved Politiken og fra 1895-1900 medarbejder ved bladet. &lt;br /&gt;
I 1903 blev han redaktør ved [[Venstres Folkeblad]].&lt;br /&gt;
I 1908 valgtes han i Køgekredsen som Rigsdagsmand et job som han kun bestred indtil 1910 da han pga. sygdom måtte trække sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Bransager led af Tuberkulose han søgte rekreation i syden i Norge på hospitaler og Sanatoriumer men den 29 Marts 1915 måtte Niels Bransager bukke under for sygdommen på Vejle sanatorium. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved hans død skrev hans ungdomsven Jeppe Aakjær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
''O, Livets gud, som skænker kraften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
hvi høsted du hans rug saa grøn&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og ringed solen ned før aften&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
for denne lysets muntre søn?&lt;br /&gt;
''.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5965</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5965"/>
		<updated>2013-06-11T10:27:46Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)&lt;br /&gt;
Niels bransager blev født den 22/11 1873 som søm af den kendte Midtsjællanske bonde, Hans Nielsen Bransager, Bransagergaard Alsted. &lt;br /&gt;
Efter han i 1892 havde taget studentereksamen, blev han året efter Cand. phil, men tog ingen studentereksamen. Allerede som ung student blev han Korrektør ved Politiken og fra 1895-1900 medarbejder ved bladet. &lt;br /&gt;
I 1903 blev han redaktør ved [[Venstres Folkeblad]].&lt;br /&gt;
I 1908 valgtes han i Køgekredsen som Rigsdagsmand et job som han kun bestred indtil 1910 da han pga. sygdom måtte trække sig.&lt;br /&gt;
Niels Bransager led af Tuberkulose han søgte rekreation i syden i Norge på hospitaler og Sanatoriumer men den 29 Marts 1915 måtte Niels Bransager bukke under for sygdommen på Vejle sanatorium. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5964</id>
		<title>Niels Bransager</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Niels_Bransager&amp;diff=5964"/>
		<updated>2013-06-11T10:05:38Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[File:Niels Bransager.png|200px|thumb|right|Niels Bransager]][[File:Niels Bransager mindesten.JPG|200px|thumb|right|Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven]][[File:Niels Bransager gravsten.JPG|200px|thumb|right|Niels Bransagers gravsten, Ringsted kirkegård]]Niels Bransager (22.11.1873 i [[Torpet]] - 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium) var fra 1903 redaktør ved [[Venstres Folkeblad]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er i Ringsted rejst en mindesten for ham, som blev afsløret d. 24. september 1916 ved [[Korsevad]]. Mindestenen er senere flyttet til [[Klosterhaven]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mediefolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Skjolden%C3%A6sholm&amp;diff=5963</id>
		<title>Skjoldenæsholm</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Skjolden%C3%A6sholm&amp;diff=5963"/>
		<updated>2013-06-11T09:52:05Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Skulde Guder foretage sig en Lysttour ned til Jorden, gik den til Skioldenæsholm&amp;quot; .. skrev Johan Herman Wessel efter et besøg på Skjoldenæsholm.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Skjoldenæsholm er en hovedgård beliggende et par kilometer nord for [[Jystrup]] i [[Valsølille Sogn]] ved Ringsted ved en af egnens mange søer. Skjoldenæsholm Gods er på 1883,4 hektar med [[Valsølillegård]], hvoraf ca. 1500 hektar er skov under [[Skjoldenæsholm Skovbrug ApS]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den stilrene hovedbygning i nyklassicisme er opført i 1766 af [[Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig]]. Fra parken eller søens østlige bred ses den smukke bindingsværksfløj &amp;quot;Grevindefløjen&amp;quot;, der er resterne af den hovedbygning, som kgl. rentemester [[Henrik Müller]] opførte ca. 100 år tidligere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Skjoldenæsholm har siden 1794 været i slægten [[Bruun de Neergaards]] eje. Hovedbygningen er i dag indrettet som hotel og konferencecenter, mens der på godsets jorder findes golfbaner og [[Sporvejsmuseet]] Skjoldenæsholm.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historie ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et næs i [[Valsølille sø]]. Her kan man endnu se det gamle voldsted. Det gamle Skjoldnæs' historie går helt tilbage til 1200-tallet – ja, sikkert også til 1131, da Knud Lavard blev myrdet ved [[Haraldsted]], fire kilometer syd herfor på den gamle kongevej, der krydser godsets område.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den ældste borg har sandsynligvis tilhørt kronen. Kong Christoffer 2. pantsatte borgen til Grev Johan den Milde af Holsten. I 1346 eller 1348 blev den belejret og erobret af Kong Valdemar Atterdag. Fra 1360'erne var Skjoldenæs i privat eje, og i 1364 og 1377 nævnes væbneren [[Peder Nielsen Jernskæg]] som ejer af Skjoldenæs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1429 kom den på ny under kronen, da Jørgen Rud mageskiftede den til Kong Erik af Pommern mod Vedbygaard. Herefter blev Skjoldenæs et kongeligt len, der i 1522 omfattede [[Ringsted Herred]] og [[Ramsø Herred]][1]. I 1567 blev Skjoldenæs len nedlagt som selvstændigt len ved [[Peder Oxes]] lensreform og lagt under Roskildegaard len. I samme år gav Frederik 2. endvidere ordre til, at den gamle borg skulle rives ned. I 1617 blev Skjoldenæs lagt under [[Ringsted Kloster]] len.&lt;br /&gt;
I 1662 overdrog Frederik 3. Skjoldenæs til rentemester [[Henrik Müller]]. Müller opførte en ny hovedbygning på den nuværende plads lidt nord for den gamle borgs placering. Den nye hovedbygning bestod af en enetages bindingsværksbygning, hvoraf der endnu er bevaret en rest i hovedbygningens nordøstlige hjørne. I 1668 blev stedet for første gang omtalt som Skjoldenæsholm.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1682 overtog kronen igen Skjoldenæsholm. Året efter skænkede Christian 5. Skjoldenæsholm til sin halvbroder [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]. Skjoldenæsholm forblev derefter i Gyldenløves efterslægt frem til 1794.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1766 opførte grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig den nuværende høje hovedfløj i nyklassicisistisk stil. Den nye bygning blev opført vinkelret på Müllers gamle hovedbygning, der derved blev en østlig sidefløj til den nye hovedfløj. Da hun selv valgte at blive boende i den gamle bygning blev den kaldt &amp;quot;grevindefløjen&amp;quot; efter hende. Omkring 1780 opførte hun desuden en sidefløj i vest, parallelt med den gamle hovedbygning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1794 solgte den barnløse grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig godset til sin nabo på [[Svenstrup]], [[Anna Maria Bruun de Neergaard]]. Skjoldenæsholm har siden været i slægten [[Bruun de Neergaards]] eje, fra 1844 til 1926 som fideikommis.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1803 lod [[Johan Andreas Bruun de Neergaard]] hovedparten af [[Henrik Müllers]] gamle hovedbygning rive ned og opførte i stedet en ny østfløj på samme sted, der svarede til vestfløjen i udseende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fideikommiset blev ophævet og godset overgik til fri ejendom i 1926.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hovedbygningen på Skjoldenæsholm blev i 1971 indrettet til [[hotel og konferencecenter]].[2]I 1978 blev der indrettet et [[sporvejsmuseum]] på godset. Anlægningen af [[golfbanen]][3] startede i 1988 men den var først færdig i 1992. I 1991 renoveredes hovedbygningen igen for at gøre det attraktivt for hotelgæster, og der indrettedes faciliteter til afholdelse af kurser og for at drive hotel. De historiske stuer benyttes til fester og bryllupper. I 2001 frasolgtes skoven og landbruget til pensionskassen Pen-Sam.[4]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Ejere ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1134-1364) Kronen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1364-1378) [[Peder Nielsen Jernskæg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1378-1385) [[Anne Pedersdatter Jernskæg]] gift (1) [[Oluf Lunge]] (2) [[Mikkel Rud]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1385-1400) [[Mikkel Rud]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1400-1429) [[Jørgen Mikkelsen Rud]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1429-1662) Kronen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1662-1682) [[Henrik Müller]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1682-1683) Kronen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1683-1696) [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1696-1703) [[Christian Gyldenløve]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1703-1720) [[Frederica Louisa Danneskiold-Samsøe]] gift af Augustenborg&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1720-1754) [[Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1754-1762) [[Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1762-1794) [[Anna Joachimine Ahlefeldt]] gift Danneskiold-Laurvig&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1794-1795) [[Anna Marie Møller gift Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1795-1846) [[Johan Andreas Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1846-1891) [[Andreas Theodor Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1891-1914) [[Poul Johan Carl Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1914-1935) [[Henri Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1935-1960) [[Ejler Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1960-1993) [[Vilhelm Bruun de Neergaard]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(1993-2001) [[Vilhelm Bruun de Neergaard]]/ Pensionskassen Pen-Sam&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(2001-2005) Boet efter [[Vilhelm Bruun de Neergaard]] / Pensionskassen Pen-Sam&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(2005-) [[Susanne Bruun de Neergaard]] (Hovedbygning)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(2005-) Pensionskassen Pen-Sam (jorden og skoven)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kilder&lt;br /&gt;
----&lt;br /&gt;
1. Lerdam, Henrik (1996). Danske len og lensmænd 1370-1443.&lt;br /&gt;
  &lt;br /&gt;
2. Skjoldenæsholm Hotel og Konferececenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Links ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://www.skj.dk/Default.asp?ID=210 ]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[ http://da.wikipedia.org/wiki/Skjolden%C3%A6sholm ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
	<entry>
		<id>http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted_Idr%C3%A6tsforening&amp;diff=5962</id>
		<title>Ringsted Idrætsforening</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php?title=Ringsted_Idr%C3%A6tsforening&amp;diff=5962"/>
		<updated>2013-06-11T09:48:10Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Jskovby: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Ringsted idrætsforening blev stiftet den 24. februar 1890, på initiativ af redaktøt C.Willemoes. Den gang hed foreningen Ringsted Idrætsklub og havde 20 medlemmer i to afdelinger. I 1892 skiftede foreningen navn til Ringsted Sportsklub. Dette navn blev brugt frem til 1910, hvor det nuværende navn blev taget i brug ved sammenlægning af en række små foreninger i byen, bl.a. atletikklubben Olympia.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aktiviteterne startede med gymnastik og cricket i 1890, derefter er de øvrige afdelinger blevet tilknyttet i de efterfølgende år.&lt;br /&gt;
I 1903 Herrefodbold. 1910 Atletik. 1919 Hockey, en afdeling som ikke findes i dag. 1920 Boksning. 1930 Håndbold. 1934 Badminton. 1969 Vægtløftning. 1971 Volleyball. 1973 Damefodbold, som blev udskilt fra herrefodbold. 1987 Bordtennis og Dartklub, som efter få år igen blev nedlagt. I 1996 er Basketball, som den nyeste afdeling etableret. Derudover er Mini-Sport tilknyttet som en tværgående afdeling, der inspirerer de aller yngste til at finde den idræt, som de kunne tænke sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Link ==&lt;br /&gt;
[ http://ringsted-if.dk/index.php?Page=forside&amp;amp;Title=Velkommen ]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Jskovby</name></author>
		
	</entry>
</feed>