Ringsted Wiki - Brugerbidrag [da]

Dronning Dagmar

2022-04-01T14:05:42Z

Ida: Jeg har tilføjet lidt omkring højskolesagen "Dronning Dagmars Død".

[[File:AgnetStothMøllerDrDagmar.jpg|300px|thumb|right|Dronning Dagmar på Agnes Sloth Møllers Maleri]] [[File:Dronning Dagmars gravsten.jpg|300px|thumb|right|Dronning Dagmars gravsten i Sct. Bendts kirke]]

Maketa Dragomir, som vi i Danmark kender som ”Magrethe Dagmar”, blev født i 1186 på borgen Hrad i Prag, som den yngste datter af den böhmiske konge, Premysl Ottokar I, og hans første hustru, Adleta, af Meissen. I 1205 blev hun som 19-årig ført til Danmark af den danske kong Valdemar Sejrs sendemand, junger Strange. Hun er en af de mest populære historiske danske dronninger, vi har haft, på trods af de kun 7 år, hun levede i Danmark.

Hjemme i Bøhmen blev hun kaldt for Dragomir, som betyder ”den fredsæle”, men navnet blev i Danmark omdannet til Dagmar, der betyder ”dagens mø”, som hun er den første, der bærer. Dette gør hende allerede den gang til en unik person.

Dagmar og [[Valdemar Sejr]] blev gift på Riberhus Slot, selvom nogle dog mener, at brylluppet fandt sted i Lübeck, hvor de derefter skulle være rejst til Riberhus Slot for at bo. Dette var i øvrigt nyt for den danske konge, da han ikke havde haft et fast bosted før, men derimod var rejst rundt i landet.

I 1209 fødte hun deres første søn, [[Valdemar den Unge]], der desværre døde i 1231 at vådeskud på en jagt ved Refsnæs, og derfor ikke nåede at blive konge. (deraf tilnavnet ”den Unge”). Faderen kronede ham som 6-årig til sin medkonge og efterfølger.

Den 24. maj 1212 lå Dagmar for døden i sin barselsseng i Ribe. Dengang var det almindeligt, at kvinder omkom i barselssengen, da både teknik og redskaber var langtfra udviklet optimalt. Valdemar Sejr red derfor fra Skanderborg til Ribe for at nå frem til hende. Folkevisen fortæller, at ”de skar barnet ud af hendes side”, og denne operation har åbenbart mislykkedes, eftersom man intet har hørt om dette barn efterfølgende.

Derefter blev Dagmar ført til [[Sct. Bendts Kirke]] i Ringsted for at blive begravet under kirkegulvet med det kendte Dagmarkors. Senere blev Valdemar og hans efterfølgende kone, den portugisiske prinsesse [[Berengaria]], begravet sammen med Dagmar, så han lå med sine to koner.

I dag findes der mange folkeviser og sagn om Dronning Dagmar, for eksempel højskolesangen "Dronning Dagmars død". De fortæller at Dagmar var folkets dronning, og hun var både smuk mild og god. Salmerne er et vidnesbyrd om at Dagmar har haft stor indflydelse både på sin tid og efter.

==Eksterne links==
[http://ringstedmiddelalderfestival.dk/ Ringsted Middelalderfestival].
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dronning-dagmars-doed

[[Kategori:Valdemarerne]] [[Kategori:1000-1350:Valdemartiden]]

Vermehrensvej

2017-11-23T12:04:25Z

Ida:

'''Vermehrensvej'''er opkaldt efter kunstmaleren [[Johan Frederik Nicolai Vermehren]] (12.05.1823 - 10.01.1910) og ligger i forlængelse af Jylandsgade.

[[File:Vermehrensvej.jpeg|300px|thumb|right|Vermehrensvej oppefra]]

== Eksterne Link ==
Du finder Vemehrensvej [https://www.google.com/maps/place/55%C2%B026'33.1%22N+11%C2%B046'59.3%22E/@55.442539,11.7809462,528m/data=!3m2!1e3!4b1!4m5!3m4!1s0x0:0x0!8m2!3d55.442539!4d11.783134?hl=da HER]

[[Kategori:Gader & Veje]]

Fil:Vermehrensvej.jpeg

2017-11-23T12:02:21Z

Ida: Kilde: Google maps

Kilde: Google maps

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:46:00Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i [[Ringsted]]. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet).

Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.

Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.

Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København. Han ligger begravet på på Assistens kirkegård i Købehavn.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:45:41Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i [[Ringsted]]. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet).

Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.

Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.

Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København. Han ligger begravet på på Assistens kirkegård i Købehavn.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:41:39Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i [[Ringsted]]. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet).

Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.

Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:41:21Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i [[Ringsted]]. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet).

Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Brugerdiskussion:Ida

2017-11-23T10:37:09Z

Ida:

Kære Ida.

Jeg har set at du har oprettet en side for Frederik Vermehren. Der findes en i forvejen [[Johan Frederik Nicolai Vermehren]].

Du mangler en kildebeskrivelse, hvor har oplysningerne fra??. I øvrigt må det ikke være en direkte afskrift af andres arbejder.

Detvil være en god ide at du skriver dine oplysninger sammen med den eksisterende side. Hvis du syntes, så kan jeg gøre det.

Hilsen
Finn H. Larsen
med-administrator på RingstedWiki

kære Finn

Jeg er ikke færdig med artiklen i nu, og vidste godt der allerede var en havde bare glemt at ændre det. Men jeg skal nok ændre det så hurtigt som muligt.
Men ellers mange tak for hælpen.

Hilsen Ida

Hej Ida.

Jeg har set at du har flyttet din artikel den den allerede bestående. Har du nogen kilde til dine oplysninger??

Hilsen Finn

Hej Finn

Jeg har allerede lavet artiklen, kan du ikke se den? Har også lavet kildelise.

Hilsen Ida

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:35:33Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i [[Ringsted]]. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Brugerdiskussion:Ida

2017-11-23T10:34:58Z

Ida:

Vermehrensvej

2017-11-23T10:31:20Z

Ida:

'''Vermehrensvej'''er opkaldt efter kunstmaleren [[Johan Frederik Nicolai Vermehren]] (12.05.1823 - 10.01.1910) og ligger i forlængelse af Jylandsgade.

== Eksterne Link ==
Du finder Vemehrensvej [https://www.google.com/maps/place/55%C2%B026'33.1%22N+11%C2%B046'59.3%22E/@55.442539,11.7809462,528m/data=!3m2!1e3!4b1!4m5!3m4!1s0x0:0x0!8m2!3d55.442539!4d11.783134?hl=da HER]

[[Kategori:Gader & Veje]]

Vermehrensvej

2017-11-23T10:30:01Z

Ida:

'''Vermehrensvej''' ligger i forlængelse af Jyllandsgade.

Vermehrensvej er opkaldt efter kunstmaleren [[Johan Frederik Nicolai Vermehren]] (12.05.1823 - 10.01.1910)

== Eksterne Link ==
Du finder Vemehrensvej [https://www.google.com/maps/place/55%C2%B026'33.1%22N+11%C2%B046'59.3%22E/@55.442539,11.7809462,528m/data=!3m2!1e3!4b1!4m5!3m4!1s0x0:0x0!8m2!3d55.442539!4d11.783134?hl=da HER]

[[Kategori:Gader & Veje]]

Vermehrensvej

2017-11-23T10:29:42Z

Ida:

'''Vermehrensvej''' ligger i forlængelse af Jyllandsgade.
Vermehrensvej er opkaldt efter kunstmaleren [[Johan Frederik Nicolai Vermehren]] (12.05.1823 - 10.01.1910)

== Eksterne Link ==
Du finder Vemehrensvej [https://www.google.com/maps/place/55%C2%B026'33.1%22N+11%C2%B046'59.3%22E/@55.442539,11.7809462,528m/data=!3m2!1e3!4b1!4m5!3m4!1s0x0:0x0!8m2!3d55.442539!4d11.783134?hl=da HER]

[[Kategori:Gader & Veje]]

Vermehrensvej

2017-11-23T10:29:30Z

Ida:

'''Vermehrensvej''' ligger i forlængelse af Jyllandsgade.
Vermehrensvej er opkaldt efter kunstmaleren [[Johan Frederik Nicolai Vermehren]] (12.05.1823 - 10.01.1910)

== Eksterne Link ==
Du finder Vemehrensvej [https://www.google.com/maps/place/55%C2%B026'33.1%22N+11%C2%B046'59.3%22E/@55.442539,11.7809462,528m/data=!3m2!1e3!4b1!4m5!3m4!1s0x0:0x0!8m2!3d55.442539!4d11.783134?hl=da HER]

[[Kategori:Gader & Veje]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:24:10Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:23:47Z

Ida:

[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:23:23Z

Ida:

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:20:18Z

Ida:

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:19:41Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:19:25Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Fil:Vermehrensfårehyrdepåheden.jpeg

2017-11-23T10:18:00Z

Ida:

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:17:06Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrens_kunst.jpg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:16:55Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehrens kunst.jpg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T10:16:11Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Fårehyrde_på_heden.jpg|300px|thumb|right|Fårehyrde på heden, 1855]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:24:18Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909 Art and gallery]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:22:26Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==
[http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi kunstindex danmark]

https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi
http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:16:48Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Selvportræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi
http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Fil:Vermehren.jpg

2017-11-23T09:15:19Z

Ida: Ringsted arkiv A526

Ringsted arkiv
A526

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:14:31Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Vermehren.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]
[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi
http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:11:59Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]

[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi
http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:09:39Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]

[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.

Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.

Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.

Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.

Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi]
[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:09:08Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]

[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.
Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.

I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.
Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.
Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.
Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi]
[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:08:53Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]

[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.
Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.
I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.

----

Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.
Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.
Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.
Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi]
[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:07:54Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]

[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.
Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil.
I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.
Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.
Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris.
Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur.
Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier.
Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi]
[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Johan Frederik Nicolai Vermehren

2017-11-23T09:06:11Z

Ida:

[[File:Frederik-Vermehren-Portræt.jpg|300px|thumb|right|Portræt af Frederik Vermehren]]

[[File:Johan Vermehren.jpg|250px|thumb|right|Johan Frederik Nicolai Vermehrens gravsten på Assistens kirkegård, København]]

'''Johan Frederik Nicoli Vermehren''' (født 12.05.1823 i Ringsted - død 10.01.1910.i København)
Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kende at han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøst som (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne. B.S. Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet.
Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til København. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8. Året 1848 gjorde Vermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'' der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst.
Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ''En jysk fårehyrde på heden''. Maleriet blev udstillet i både København og Paris. Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelige mennesker rundt omkring i Danmark. Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier. Han sikrede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef. Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

I Ringsted er [[Vermehrensvej]] opkaldt efter ham.

== kilder ==

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1138&wsektion=biografi]
[http://www.artandgallery-axelvermehren.dk/31128909]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Brugerdiskussion:Ida

2017-11-23T08:46:08Z

Ida:

Brugerdiskussion:Ida

2017-11-23T08:43:41Z

Ida:

Brugerdiskussion:Ida

2017-11-23T08:29:43Z

Ida:

Brugerdiskussion:Ida

2017-11-23T08:29:17Z

Ida:

Frederik Vermehren

2017-11-23T08:22:45Z

Ida: Tømmer siden for indhold

Frederik Vermehren

2017-11-22T18:09:33Z

Ida:

Johan Frederik Nikolai Vermehren blev født d. 12. maj 1823 i Ringsted.
Han voksede op i et håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge og Frederik Vermehren og hans søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Vermehren havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før, at han som barn lærte kunstneren [[Jørgen Roed]] at kendeat han for alvor tog tegne og malerkunsten seriøstsom (Jørgen Roed blev senere hans vejleder på Kunstakademiet). Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø Akademi. På Sorø akademi blev Vermehren yderligere betaget af at male og tegne.
B.S.Ingemann, som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntrede Vermehren til at søge optagelse på Kunstakademiet. Han blev senere optaget på Kunstakademiet og flyttede til Købehavn. Vermehren var ikke blandt Eckersbergs privatelever på Kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg, en skildring af en skomager. Billedet fangede kunsthistorikeren N.L. Høyens opmærksomhed og han beskrev Vermehrens maleri som at værende uskyldigt og at ”figurtegningen også var iøjnefaldende”. Høyen sagde, at den måde som Vermehren fremstillede en dagligdags scene på, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at skitsen senere blev købt af kong Christian d. 8.
Året 1848 gjorde FVermehren imidlertid en afbrydelse i sit maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Lægerne tillod dog ikke at lade ham blive i hæren på grund af hans dårlige helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier vigtigt for Vermehrens malemotiver.
I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden”. Maleriet blev udstillet i både København og Paris. Vermehren var takket være et større legat fra Kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen i Paris og efter videre til Italien. Vermehren tilbragte 2 år i Italien, hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male almindelig mennesker rundt omkring i Danmark.
Med endnu et legat begav Vermehren sig igen ud på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøgte gallerier og kiggede på kunst. I denne periode malede Vermehren mange kunstværker. Han var især en dygtig portrætmaler, hvilket også kan ses i hans malerier. Han sikerede sig selv en position som en af de ypperste portrætmalere i sin tid.
I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han blev medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.
Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner blev henholdsvis læge og kontorchef.
Johan Frederik Nikolai Vermehren døde 10 januar 1920 i København.

Frederik Vermehren

2017-11-22T13:56:53Z

Ida: Oprettede siden med "Johan Frederik Nikolai Vermehren er født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i en håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge om Frederik og hans andre søsken..."

Johan Frederik Nikolai Vermehren er født d. 12. maj 1823 i Ringsted.
Han voksede op i en håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge om Frederik og hans andre søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Fredrik havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før at han som barn lærte kunsten [[Jørgen Roed]] at kende (som senere blev hans vejleder på akademiet), at han for alvor tog kunsten seriøst. Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø akademi. På Sorø akademi blev Frederik yderligere betaget af at male og tegne.
Ægteparret Ingemann som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntret Frederik til at gå på kunstakademiet. Han blev senere optaget på kunstakademiet og flyttede til købehavn. Frederik var ikke blandt Eckersbergs privatelever på kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg en skildring af en skomager. Billedet fangede N.L. Høyens opmærksomhed og fremhævede Frederiks maleri som at være uskyldigt på den måde han malede, og at ”figurtegningen også var påfaldende”. Høyen sagde at den måde som Frederik fremstillede en dagligdags scene på fra folkets tilværelse, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at stillidsen senere blev købt af kong Christian d. 8.
Året 1848 gjorde Frederik imidlertid en afbrydelse i hans maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Længere tillod dog ikke at lade ham blive i hæren begrund af hans helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier centralt for Frederiks malemotiver.
I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden” i 1855, som samme år blev det både vist i København og i Paris. Frederik var takket være et større legat fra kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen sin i Paris og efter videre til Italien. Frederik tilbragte 2 år i Italien hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male folkets tilstedeværelse omkring i Danmark.
Med endnu et legat begik Frederik sig igen på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøge gallerier og kigge på kunst. I denne tid malede Frederik mange kunstværker. han var især en dygtig portrætmaler hvilket også kunne ses i han malerier. Han sikkert sig selv som en af de ypperste portrætmalere i sin tid.
I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869.
Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Hvorfra deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner henholdsvis læge og kontorchef.
Han døde 10 januar 1920 i København.